Et personligt anliggende

Uventet indslag som jeg anskaffede sådan spontant:" arrrrhhh hvad - den kan nok ikke skade-agtigt". Og det kunne den bestemt ikke. Det er det ganske almindelige liv Inge Lise Hornemann skildrer i romanen om Andrea. Og så er det lige præcist ikke så almindeligt endda. Der er forskellige liv og forskellige vilkor. Hvad er det der styrer mennesket? Hvem har magten? Og hvad sker der så i den lille by Virke da Andrea begynder at rode lidt i overfladen. Og hvad sker der egentlig med Andrea?

Anna Gavalda

Jeg ville ønske, der var én der ventede på mig et eller andet sted. En fin og underholdende novellesamling fra 2002.
Fine fine skildringer af de helt almindelige hverdagsfænomener. Kærligheden, mødet mellem mennesker i forskelilige livssituationer osv. Der er smil og der er grimasser der ikke helt passer.
Jeg nød de små glimt. Og glæder mig endnu mere til næste møde med Anna Gavaldas finurlige beskrivelser...

Lykken er....

At have en kærlig kollega, der trøster så hjerteligt da hun har lyttet på min ynkelige klagen over manglende læsning: Bare roligt du kan få styret din lyst når den første dyrelægeregning kommer - læs løs min pige.....

abstinenser......

At få en hundehvalp er på rigtig mange områder som at få barn. Der skal nusses, leges, luftes, mades/fodres osv. Der er sygdomsforløb med opkastninger og diarré . Der er tudeture - nå ja hylepive så da.....

Men værst af alt JEG FÅR IKKE LÆST EN LINJE!!!!! - Pludselig bliver nattesøvnen mere eller mindre forstyrret og jeg skal op og ud i haven selv tidligere end den lokale skraldemand begynder sine runder. Nattesøvnen er blevet opprioriteret voldsomt.

Det nærmer sig "ammehjerne" og en skræmmende tendens til at "visselulle" det stakkels kræ.

Kan du forstå det?

Neyla snart 12 uger gl. som hun sad for 5 minutter siden -

totalt uskyldig og uhyggelig tæt på mine støvler.

Tror der er dømt middagslur lige pr. omgående.

En barsk omgang

Miriam og Laila, to kvindeliv i Afganistan. To barske skæbner der mødes og forenes i et dybt og skæbnesvangert venskab.
Jeg har smilet og jeg har grædt. Det er barske vilkår og meget meget gribende. En fantastisk historie der ligesom Khaled Hosseini's første roman "Drageløberen" beskriver livsvilkår der er så fjernt fra mine.

Wauw - hun gjorde det sørme igen

Absolut suveræn, spændende krimi med den efterhånde meget velkendte journalist Annika Bengtson. Det drejer sig om mord, hævn, kærlighed, svigt og almindelig kamp for overlevelse.

Annika kæmper på flere fronter. Hun må se i øjnene at ægteskabet er røget - men hvad med børnene og svigtet? Hun mener at hun har fat i en historie og kæmper for at retfærdighed sker fyldest. Hvem dræbte betjenten på så grusom vis? Og hvem satte egentlig ild til den nye villa?

Historien begynder der hvor vi slap i "Nobels Testamente". Annika står med sine to børn i hånden, huset er brændt til grunden og hun har kun hvad de står og går i - hvad gør man så? Man opsøger selvfølgelig sin bedste ven og får hjælp - eller?

Og så går det ellers derudaf i hæsblæsende tempo. Jeg kan kun anbefale den, og selvfølgelig kan man læse den uafhængigt af de øvrige bøger i serien. Men på den anden side syntes jeg af man misser en del detaljer på den konto.

Søndag

En stor del af min søndag - faktisk det meste, blev tilbragt ventende i Kastrup. Der er ikke meget der er så dræbende som ventetid i en lufthavn. Men i godt selskab går det jo alligevel.
Og ud over rejseselskabet og de mere eller mindre iøjnefaldende forbipasserende havde jeg Åsa Larsson's seneste krimi nemlig SORT STI. Det var igen og helt som forventet god underholdning. Heldigvis var der ikke det samme religiøse vanvid som i de to første - der var fornyelse og uventede drejninger. En rigtig god krimi.

Vel hjemkommet opdager jeg at jeg har fået en sending bøger hjem. De har været langtidsudlånte men nu er der plads i de nye reolwer og så var det faktisk lidt hyggeligt at se dem igen. Og til min store overraskelse havde der sneget sig en fremmed med i posen. Det er ikke min og jeg kender ikke titlen: "I giftefærdig alder" - men mon ikke jeg kan nå at læse den inden den bliver savnet?

Ved nærmere eftertanke....... Kender jeg den alligevel og har jeg allerede læst den? Hmmmm jeg tror det, jeg må hellere liiige tjekke.....

TIRSDAG FORMIDDAG

Iben er hende vi alle kender, måske endda tæt på os selv? Det samme er kvinderne hun, efter lang tids overvindelse, møder i svømmehallen og i dampbadets beskyttende tåge.
Iben er angst - ikke for nogen eller noget, "bare" angst. For der er intet "bare" over det. Det er invaliderende og rammer både Iben og hendes omgivelser.
I dampbadets intime kvindefælleskab begynder Iben at finde ud af angsten - ud i livet.

Sådan gik så min ekstra time i vintertidsnatten - i godt selskab med kvinderne i Rene Toft Simonsens roman. Tankevækkende, hjertevarm og gribende. Og åh så genkendeligt.

Så blev jeg da mundlam.

En lille mail tikkede ind i boxen. Et hurtigt blik på afsenderen fik mig starks til at tænke "reklame" - men jeg er jo nem at lokke, måske en spændende ny titel?
Stor var min overraskelse da mine øjne faldt over følgende ordlyd:

Jeg skriver til dig, fordi jeg kan se, at du forudbestilte Stieg Larssons "Luftkastellet der blev sprængt" til 199,95 kr. – næsten 100 kr. billigere end normalprisen.
Du har måske lagt mærke til, at der i forbindelse med udgivelsen startede en priskrig, som hurtigt førte til endnu lavere priser, hvor vi nu har lagt os på en pris på 169 kr.
Priskrigen kom noget bag på os, fordi den først brød ud, efter bogen var udkommet. Vi vil naturligvis gerne sikre, at du, som har forudbestilt bogen, ikke skal være ringere stillet, og vi vil derfor gerne sende dig et gavekort på 30 kr. til SAXO.com.

Okay - sådan får i da min totale respekt. Jeg vil straks tjekke jeres hylder....
Er jeg for nem???
(Kender en stor bogklub der kunne lære noget)

John Irving - Den Fjerde Hånd

Jeg ved godt, at mange har svært ved at kapere John Irvings sidste roman "Indtil jeg finder dig" - jeg var fortabt og vild med den. Det førte til en lille runde på et velrennomeret antikvarat og jeg fik fyldt nogle huller i rækken. Dem læser eller genlæser jeg så ,når der ikke lige er andet på programmen. Lige pt. er det "Den fjerde hånd".
I aftes blev der kigget lidt forundret fra den anden halvdel da jeg klukkede højlydt. Men lige netop den passage er så typisk og måske kan den forklare hvorfor jeg syntes det er fabelagtigt sjovt -. døm selv!

(Nick er lægestuderende på dette tidspunkt)

...... "Problemet var ikke, at hun havde været død i lang tid, "huskede den medstuderende senere. "Det der slog Nick helt ud var at det var en kvinde, tydeligvis den første nøgne kvinde han havde set."
En anden der også blev den første var Nick Zajacs kone. Han var en af disse overtaknemlige mænd, der gifter sig med den første kvinde, som indvilliger i at have samleje med dem. Det skulle både han og konen hurtigt komme til at fortryde.

Totalt grotesk, tragisk og hylende morsomt. Er jeg sær?

Tegn til kærlighed.

Cecilia - navnet på pigen/kvinden vi følger og samtidig navnet på den skriftfont der skal forandre verden, give os livets mening. Eller nøglen dertil. Cecilia leder efter livet. Allerede som barn i bestefarens forunderlige stenhugger univers hvor værksted mm. er opkaldt efter Egyptiske steder og personer. Som dannelsen foreskriver sker der ting i hendes liv der vender op og ned på alt. Deraf udspringer næste livsafsnit.
Jan Kærstad skriver om livets store kærlighed, sanseligheden og det evige liv. Det er snørklet, svulstigt og stort. Efter nogle sider var jeg fanget ind.
Det er ikke den nemmeste roman - til gengæld er den forførende på mange planer.

Hvem sagde flad fornemmelse?

Det er slut prut finale - ikke mere Lisbeth Salander, tilbageholdt åndedræt, spænding og manglende nattesøvn.
Jeg forsøgte virkelig at spare, gik de første tre dage af efterårsferien og ikke så meget som skævede til den fine bog. I aftes gik det galt. Jeg erkender, jeg faldt i.......

Det er en rigtig fin finale. Der er mange tråde der skal holdes fast i. Mange personer, navne og forviklinger. Jeg syntes det var ventetiden værd. Og selv om omstændighederne omkring denne tredje bog er temmelig specielle pga. Stieg Larssons død falder den fint i tråd med de to foregående. Historien er helstøbt og afrundes ret genialt.
Har du endnu ikke læst den så kan du roligt glæde dig. Og skulle du være en af de heldige, der ikke har læst nogle af bøgerne så gør dig selv tjenesten, at starte med nr. 1. Det er altså den optimale oplevelse.

Bare lige hurtigt....

Jeg har en indrømmelse til dig jj - og andre. Jeg er en anelse lusket når det kommer til bøger.

Jeg syntes det er godt trælst (ja, jeg er jo jyde) at komme hjemme og finde en seddel fra posten om at han/hun har været her, men er kørt ned på posthuset med pakken. Så skal jeg jo igen styre min tålmodighed.

Så jeg har indgået en rigtig god aftale med min arbejdsplads. Mine bogpakker bliver leveret på jobbet og jeg kan storsmilende køre hjem med pakkerne i tasken. Så i går fik jeg Hr. Larssons bog i hånden ved postomdelingen klokken 10.00....

Og jeg har sparet på den og har kun nydt de første 37 sider. Snak om tvangsrationering......

Uha............

Det var en god fornemmelse. My precious. En stor tung roman, længe ventet og endelig i mine hænder. Og nu mangler jeg så bare 24 uafbrudte timer til nydning........

Tak

Til jj, stine, mia, lene og hvad I ellers hedder alle sammen. Det er ubeskriveligt dejligt at få feedback fra Jer.
Selvfølgelig fordi forfængeligheden bliver plejet lidt - men også fordi det giver et mere virkeligt billede af: "Der er virkelig nogen derude"........

Det er dejligt at andre får glæde af de få ord jeg skribler sammen her. Selv bruger jeg det til at få afsluttet en bog/læseoplevelse.

Og nu har jeg så også fået lært at linke til andre bogsider og håber at få samlet lidt op på det område i løbet af efteråret og vinteren.

Med ønske om mange gode timer i bøgernes forførende verden - og en god weekend sender jeg mange varme hilsner til Jer alle.

Mette

Jan Kjærstad

Fortællingerne om Jonas Wergeland er meget anderledes. Jeg har rundet de første 80 sider og som ofte før kræver det lidt at jeg finder rytmen i forfatterens stil. Når først det sker fanger bogen mig. Jeg kan allerede mærke at jeg nok skal blive rigtig glad for de tre fyldige romaner.

Nedtællingen er begyndt....

Jeg glæder mig - og jeg har forudbestilt.............

Blodskyld

Åsa Larsson gjorde det igen Blodskyld er bestemt ligeså spændende og grum som den første roman om Rebecka Martinsson. Det foregår igen hovedsagligt i Kiruna og omegn. Kirken går også igen men på en ganske anderledes måde. Spørgsmålet må være: "Hvor meget kan et menneske tåle?"

Lykkens Land

Frank Mccourt fortæller. Han fortæller, som om man sidder lige ved siden af ham og han lige har sagt:"Nu skal du bare høre". Men sagen er at jeg læser, alene og stille og alligevel føles det som om han er lige i nærheden. Varm og vedkommende, irriterende og sjov. Kan man tale om den Irske tragedie?
I Angelas Aske skildrer han barndommens barske vilkår i utrolig fattigdom. Vi møder hele familien Mccourt.
I lykkens Land fortsætter historien. Frank følger mange af sine landsmænd til Amerika. Drømmen om lykke, rigdom og et liv uden øjenbetændelse driver Frank gennem godt og skidt i mødet med det store land "over there".

Humoristisk, hjertegribende og yderst menneskelig.

Endnu en kvinde....

Solstorm af Åsa Larsson. Endnu en svensk krimi. Rebecka er ung kvindelig jurist på et travlt kontor i Stockholm ,hvor hun er ved at knokle livet væk. Pludselig rodes hun ind i et religiøst miskmask i sin hjemby Kiruna. Der er intriger, mord og gamle sår der ribbes op i.

Og ganske vist kan det med tiden blive en anelse svært at holde rede i de forskellige krimier med kvinder i hovedrollen. Er hun nu journalist, politibetjent, jurist eller måske afviger med autistiske træk? Er hun gift, samlevende eller single og hvorledes udmales samlivsproblemerne sig?

Men alligevel - jeg syntes Solstorm var god underholdning. Åsa Larsson rammer lige ned i mine fordomme om underlige sekteriske kristne. Og opbygningen med klare bibelcitater og entydige henvisninger til Skabelsesberetningen syntes jeg er genial. En ny kvindelig helt er skabt.
Jeg forsætter straks med den næste i serien

Sensommer panik

Jeg er ved så småt at indstille systemet på at efteråret nærmer sig. Jeg tror på begrebet sensommer - regn eller ej. Det vetyder at jeg lige nu har en større sending bøger på vej. I mellemtiden nyder jeg at læse Lykkens Land af Frank Mccourt også kendt for Angelas Aske og Hr. Lærer. Han er altså genial og så irsk at det groteske næsten driver ned af siderne. JEg kan kun anbefale ham og disse tre titler. Måske er det en fordel at læse dem i den rigtige rækkefølge - det har jeg så ikke helt gjort...

Ventetiden på den store bog pakke har jeg idag fordrevet i biografens hyggelige mørke omgivet af rigtig mange glade biografgængere, der kommenterede, grinede og skraslede med mindst en million slikposer.
Jeg var med mine unger inde og se Schrek den tredje. Så alle lydene, slik der trillede på gulvet osv. var faktisk rigtig hyggeligt.
En sød tegne/computeranimeret film der ikke kan skræmme selv den mest sarte. Anbefales....

Paula Spencer af Roddy Doyle

Så meget kærlighed.

Det er historien om Paula Spencer, der efter flere års alkoholmisbrug begynder kampen for sit liv. Det er historien om en familie i ruiner og kaos, de fire voksne børn, der har levet med angsten og den utilstrækkelige mor, en voldelig far (der "heldigvis" er død) og den usikkerhed der forfølger dem trods morens kamp.

Og alligevel er det en kærlig, humoristisk og livsbekræftende historie. Paula er beskrevet så kærligt, grumt og hjerteskærende at jeg holdt af hende fra første siden. Og hendes kamp kræver respekt.
Jeg har haft alkoholisme tæt på - og jeg blev her mindet om mennesket bag misbruget. Fantastisk.

Undskyld jeg reklamerer!

Jeg er lige faldet over en titel. Og ja, jeg ved godt det er dårlig stil at reklamere men altså - here comes.
Hvis du er medlem af den der bogklub du ved.... Så har de lige nu et tilbud på en fabelagtig roman nemlig "Historien" af Elsa Morante. Udgivet første gang i 1974

Er du ikke medlem - så kender du sikkert en - eller du ender med at finde romanen et helt andet sted til en tilsvarende lav pris.

En fantastisk fortælling om livet under og efter 2. verdenskrig i Rom. Måske har jeg omtalt den her før? Romanen er blevet filmatiseret. Men selvom det var ret vellykket syntes jeg stadig at romanen er så fantastisk at den fortjener at blive læst. En grum, grum fortælling der alligevel er så medrivende smuk og kærlig.

LÆS DEN....

Erotik?

Mandelen er titlen på denne stærkt erotiske roman skrevet af en arabisk kvinde. Og samtidig det kælenavn som den kvindelige hovedperson Badras elsker kærligt giver hendes skøds mest intime og nydelsesfulde dele. Citat hentet fra Gyldendals bogklub.........

Og jeg har læst den. Den var ikke krævende på nogen måde. Og jeg havde vist forventet noget andet - eller måske noget mere. Jo, der var sex og arabisk mystik. Der var kvinde, mand - had og kærlighed. Og der var fræk sex. Fedt nok.

Gad vide hvad jeg egentlig havde forventet???

Helle Stangerup

Skæbnegalleriet er en historisk spændingsroman. Som titlen fortæller handler det om flere skæbner. Vi følger maleren Hans Holbein både i jobbet hvor han bla. maler portrætter af diverse dronningeemner. Og som den ridderlige opdager, der forsøger at forhindre, at kvinden fra fortiden Meg lider overlast.
Samtidig er det en urolig tid. Henrik den Vlll. halshugger hustruer og øvrige landsforræddere så Holbein skal hele tiden passe på hvem han stoler på....

En rigtig god roman der både underholder og giver et fængslende indblik i livet og intrigerne i datidens London. Kan stærkt anbefales.

Faders vilje af John Lindskog

En biografi om Osvald og Søster Helmuts liv. Om sønnen Frits og livet bag den polerede facade. Druk, sex og psykisk terror var åbenbart nærmest hverdagen i det Helmut'ske hjem.
Søster passer hjemmet og ikke mindst køkkenet. Osvald optræder på godt og ondt både på scenen såvel som hjemme.

Biografien er rigtig god og let at læse. Den giver, ved hjælp af dagbogsudsnit og andenhåndsberetninger et indblik i et grotesk liv med store omkostninger for de involverede. Jeg har, sikker grundet min alder, ikke noget forhold til Osvald Helmut som sådan - han er ham der synger, længere er den ikke. Frits Helmut derimod er mere nærværende. Rollen som Lektor Blomme med det djævelsk ondskabsfulde sind glemmer jeg aldrig. Nu ved jeg hvor Frits Helmut kender ondskaben fra.

Sommerlæsning 1

Pigen der legede med ilden af Stieg Larsson - En hæsblæsende forsættelse af "Mænd der hader kvinder". Jeg havde mobiliseret al min selvbeherskelse, kigget langt til den fristende bogryg og endelig var det blevet ferie og tid til læsning. DEN ER GOD!!
Egentlig er der ikke så meget mere at sige om den ting. Lisbeth Salanders baggrund oprulles på grummeste vis og der er behov for oprydning i de gamle skeletter både her og der.
Så er jeg altså klar til nr. 3 i serien så come on forlag. Nu ved jeg hvordan de hardcore Harry Potter fans har det.

Nobels testamente af Liza Marklund. Annika Bengtsson er igen viklet ind i mord og intriger på internationalt niveau, meget spændende og jeg syntes den var betydelig mere fængende end Røde Ulv. På Bengtssons hjemmefront er der ligeledes krise og jeg får voldsom trang til at ryste kvinden godt og grundigt - måske kunne det lykkes at vække hende???
Absolut for krimi elskere.

Med venlig deltagelse af Erling Jeppesen - Igen høje forventninger der bestemt indfries. Men lidt sej ind imellem. Jeg har forøvrigt havt en lidt spøjs oplevelse i forbindelse med denne roman. Jeg fulgte en serie udsendelser på DR hvor forfattere fik bundne opgaver, deriblandt Erling Jeppesen der skulle skrive en fortælling med udgangspunkt i et biltyveri. Lang historie kort, jeg hørte hans stemme. Og nu kan jeg næsten høre ham læse op når jeg læser i bogen. I mit øre ligger teksten utrolig nær hans talesprog - ret spøjst.

Vi de druknede af Carsten Jensen - Nok indtil videre sommerens største positive overraskelse. Jeg havde egentlig regnet med, en velskrevet bog som jeg nok skulle kæmpe lidt med. Jeg er ikke det fjerneste interesseret i dansk søfart og/eller Marstal. Jeg er mere til mennesker - heldigvis er det præcist det, der beskrives så nærværende og vedkommende i Carsten Jensens fine roman - Jeg kan varmt anbefale den.

Sort sensommer af Inger Wolf

Spænding til sidste side. Politispænding og psykologi hånd i hånd, samtidig med at vi præsenteres for de personer der kan/skal bære en egentlig serie frem. Kriminalkommisæren Trokic og den unge it-nørd Lisa. Jeg glæder mig allerede til næste bind i serien. Når det er sagt så må jeg også erkende at plottet, minder mig om noget jeg har læst før. Men historien fanger så det må være det afgørende.

Mine udvalgte sommerferie titler.

Pigen der legede med ilden - Stieg Larsson
Vi de druknede - Carsten Jensen
Nobels Testamente - Liza Marklund
Spurvenes sky - Takashi Matsuka
Sølve - Suzanne Brøgger
Med Venlig deltagelse - Erling Jepesen

Tasken er pakket og forude venter masser af god tid til bøger og nydning. Lykken er, at sidde i skumringen med cikade sang, et glas køligt etellerandet og en god bog. Det er den eneste tid på året hvor jeg ligefrem nyder at være "nødt til", at sidde længe oppe og vente på de store børn. Det er sommer.

Hov - glemte jeg mon en titel......................

Hr. Lærer

Så lykkedes det endelig - fred til at læse. Hr. Lærer er en rigtig fin roman. Frank McCourt fortæller om sin tid bag katederet. Og meget er rigtig sjovt og genkendeligt. Hans beskrivelse af forskellige elevtyper og magtbalancer i klasseværelset er underholdende men også ganske tankevækkende.
Jeg har tidligere læst Angelas Aske og måske derfor er jeg ikke helt oppe at ringe. Jeg havde nok forventet mig noget mere - eller noget andet måske.
Men når det er sagt, eller skrevet så er det en anbefalelsesværdig bog. God og klog beretning.

Hallo??

Ja, jeg er her endnu. Men det er forår og traditionelt er det, når vi ser bort fra julen, den travleste tid på året for mig. Men jeg hyggelæser lidt i pauserne.

Den er sjov, sær, grotesk og alligevel sniger der sig en lille alvorlig tanke med ind imellem. Jeg er glad for at jeg fik den i hænderne.

Flash back

Jeg har været en tur igennem tiden. I et forsøg på at redigere lidt i denne blog var jeg igennem mange af indlæggene. Hvor er der mange fine bøger. Og hvor er jeg dog forudsigelig.
Nu er jeg igen på jagt efter sommerferielitteratur.

For nogle år siden læste jeg "Angelas Aske" - en fantastisk fortælling om det fattigste Irland. Romanen er senere, meget vellykket syntes jeg, filmatiseret. Det var barsk at leve i den verden.

Nu har jeg set, at Frank McCourt's "Hr. Lærer" er i bladet fra en af bogklubberne, den har jeg meget lyst til at komme til at bestille. Når jeg ser lidt nærmere efter, er der nok et par titler eller tre, der skal med - nu jeg alligevel skal betale porto.

Som altid er jeg meget åben for forslag til bogreolen??

Jens Christian Grøndahl

Jeg ved det er i forkert rækkefølge men jeg læser alligevel "Det andet lys". Den passer perfekt med den rodede vampyr fortælling.

"Det andet lys" kan jeg nemlig kun læse i små bidder - den gør ondt langt ind i sjælen. Måske fordi fortællingens hovedperson 56 årige Irene er endt i et ynkeligt ægteskab hvor hun er svigtet af både sig selv og sin mand. Og senere viser det sig, at hun også er blevet svigtet af sin egen historie.



Og så tak til dig Space for ros eller rettere klap :) Jeg har smidt en mail afsted til dig.

Noget helt andet.

Jeg har med fornøjelse læst Anne Rice's mange romaner om vampyre i alle aldre og afskygninger, jeg har sågar accepteret forbindelsen til tidligere tiders mumier. Jeg lod mig forføre.

Nu prøver jeg "Historikeren" af Elizabeth Kostova.

Mænd der hader kvinder.

Af Stieg Larsson

Klokken blev 23.30 og og jeg havde fornemmelsen af at have holdt vejret i flere timer.

Genial underholdning - så er det sagt. Jeg har været totalt opslugt og familien har kun fået mumlende svar når de har henvendt sig. Jeg er sikker på, at jeg også har svaret totalt hen i vejret ind imellem, men er mine børn så smarte som jeg tror de er, har de sikkert udnyttet det til egen fordel.
Jeg glæder mig helt vildt til de to næste bind i triologien. "Pigen der legede med ilden" står allerede på reolen, men jeg tror jeg gemmer den til sommerferien. Lige nu skal mine øjne have et lille hvil. Sådan en gang maratonlæsning slider lidt.

Hvis du har det som jeg:
" Ja ja, endnu en svensk krimiforfatter - og?" så glem det. Det her er meget mere. Og dog, jeg husker pludselig dengang jeg læste Mankell's "Den femte kvinde".
Erkendelsen må være:"De kan noget de der svenskere".

Mænd der hader kvinder.

Jeg havde egentlig reserveret den til sommerferien. Den og så efterfølgeren: "Pigen der legede med ilden".

Men så måtte jeg jo lige undersøge om den nu også er så god som ALLE siger. Resultatet indtil nu er meget lovende - eneste minus er min manglende nattesøvn. I lyset af at jeg har påskeferie er det vist et luksusproblem. Jeg indhenter lidt på sofaen.

Røde hænder

Ungdom, kærlighed, letsind, længsel. Der kan knyttes mange ord til syntes jeg. Det er en af den slags fortællinger der gør mig rastløs, jeg får lyst til at ruske. Da det i sagens natur ikke lader sig gøre, må jeg istedet tage til takke med diverse motoriske øvelser ind imellem læsningen.

Jeg kan sagtens genkende Sonjas ungdommelige letsindighed - hendes længsel efter anerkendelse og spænding. Ligeledes fortællerens længsel efter "hvad var det der skete dengang" og samtidig den udefinerbare længsel efter "det liv der kunne ha' været".

Længsler er drivkraften i mange ting - men samtidig kan de være livsfarlige på mange niveauer.

Fysisk er det en lille overkommelig bog, det skal man ikke lade sig narre af. Det er en heftig fortælling.

BookBrother

Det måtte jo ske. Huse, paradiser, modesaloner osv. Alle har et realityshow med spænding til sidst blodsdråbe - nu også Odense Bibliotek.
Jeg er sikker på, at vi er mange der ganske åndeløst sidder dirrende af spænding, time efter time foran vores skærm. Hvem danner alliancer mod hvem - hvem får det sidste ord og hvem er i sidste ende den reelle læserdarling?

Kampen er ganske vist meget lig den, der til tider foregår på min hylde i reolen - men denne gang konkurrerer bøgerne ikke kun om min vedvarende opmærksomhed men derimod alle læsere - der er dømt kamp til sidste punktum.

Behøver vi stemme på dem vi kender - må man ikke godt dømme på udseende alene?

The Queen

Eftermiddagen er blevet brugt i særdeles godt selskab. Helen Mirren er skræmmende god som The Queen. Og i betragtning af at alt er baseret på en del fantasifuld tolkning syntes jeg det er ret godt gået. Og at der er så stor fysisk lighed gør historien meget troværdig.
Størst var overraskelsen over James Cromwell's rolle som Prins Philip - jeg havde ikke gættet på at han var sådan et forstokket *biiip*.
Klart en anbefaling langt over middel.

En tanke...

Jeg har ikke gennemtænkt det endnu. Men jeg ved at det på en eller anden måde kan lade sig gøre - det kræver bare velvilje og tillid.

Koncept "byt en bog"

Kunne man forstille sig at man meldte sig til at bytte en bog her hos mig? Og at jeg så formidlede adresser som man skulle sende til? Bøger som man syntes skulle deles med andre eller som ikke lige kunne være på den hårdt spækkede bogreol?

Forestil dig en cirkel hvor man hele tiden skulle sende til den ved siden af? Og man kender selvfølgelig kun navn og adresse på modtageren - ikke på giveren.
Bøgerne skulle så sendes inden for en given uge så alle havde samme tidshorisont. Tænk på hvor glad man bliver for en boggave....

Hvad tror/mener du - skal vi prøve?

Den der blinker er bange for døden.

Jeg har stadig ondt i maven over den grusomme beretning. Samtidig er jeg fuld af respekt for barnet. Hvordan overlever man den slags?

Det bekræfter det jeg allerede ved/antager - et barn er ubetinget loyal overfor sine forældre. Det er ubetinget kærlighed uanset hvad. Og samtidig er barnet umådelig robust så når vi ser børn der er gået i stykker kræver det en ekstra indsats for så er det virkelig slemt. Og bedre endnu, vi skal være der FØR børn går i stykker.

Tilbage til Knud Romers roman. Det er ikke uden grund den ligger på bestsellerlisten. Jeg syntes det er en historie vi alle kan/bør blive klogere af. Jeg blev meget grebet. Og giver den min allerbedste anbefaling.

Mange har allerede skrevet om bogen så det vil jeg ikke, istedet vil jeg hellere henvise til http://www.litteratursiden.dk/sw72094.asp hvor du kan se og høre Knud Romer selv fortælle lidt...

Mine syvogtyve sansers elskede

Af Karen Fastrup.
Antydningens kunst er nok det, der kendetegner denne roman. Fysisk er det en lille roman på omkring 250 sider. Det lader sig gøre fordi Karen Fastrup ikke spilder tiden på de dybere eller mere detaljeret beskrivelser af hverken mennesker eller landskab. Og så alligevel....
Jeg sidder tilbage med en klar fornemmelse (kan man udtrykke det såden?) af en uhyre tiltrækkende mand og hans hustru Anne, der ligeledes er tiltrækkende men også indeholder en dæmonisk side. Parret har en fortid sammen, Clemens har desuden en væsentlig fortid i forhold til den første kvinde han som ung havde et intenst forhold til.
Clemens og Anna er i en høj alder draget ud i den libyske ørken og er forsvundet. Vi følger sønnen's forsøg på at finde ud af, hvor de er draget hen og hvorfor.
Undervejs får vi historien om Clamens liv og ungdom - mødet med Anna og ligeledes en tidligere ekspsdition til samme ørken.
At hoppe imellem forskellige tider i personernes liv giver et indblik i hvorfor de netop har udviklet sig som de har - facinerende og fængslende. En meget sanselig fortælling.

Bestseller??

Det er moderne med biografier - alle kendisser bliver beskrevet og beundret? Eller de beskriver og beundrer selv....
Egentlig gider jeg ikke den slags. Men som det ses i bogstakken nedenfor er der sneget sig et par stykker med inden for murene. Og så måtte jeg jo undersøge om jeg stadig mener det samme som før. Og ja, jeg har læst hele "LYS I LIVET" en bog hvor Cecillie Frøkjær interwiewer Jana Aamund. Og nej, jeg syntes ikke den på noget tidspunkt tilførte mit liv noget nyt. Ja, det er en ældre kvinde der har gået grueligt meget igennem - men hverken værre eller bedre end så mange andre danske kvinder. Og ja, hun tør sige pik og patter selvom hun er sådan en nyyyydelig dame - so what?

Erkendelsen må være at jeg ikke gider læse den anden i stakken - "FADERS VILJE" om Osvald Helmut og familien - det er altså for meget Se & Hør for mig.....

Sneparadis?

Man kunne forledes til at tro, at de sidste par dage med snekaos er lykken for en inkarneret læser. Det ville jeg også selv tro - men det nytter ligesom ikke ret meget når mine LÆSEBRILLER er væk!!??

Og da styrken er passeret +5 er jeg bare vildt handicappet uden - tror du jeg er frustreret?

Jeg er sneet inde og kan ikke engang alfabetisere mine bøger ;-)

Heksejægerens Lærling.

Jeg er i tvivl om hvem målgruppen er - jeg syntes den var ulækker men spændende. Der er et rent virvar af forskellige "væsner" hekse af første,anden eller måske tredjegrad, hvormange børn/unge ved hvad affable, maliciøse eller lign.betyder? Heldigvis bliver det forklaret men en del læsere falder helt sikkert fra.
Spørgsmålet er, om ikke jeg i virkeligheden er temmelig vild med at der bliver brugt den slags ord og bedre endnu -jeg fryder mig når børn omkring mig bruger ord der krøller.

Nå, bind to venter - jeg skal igennem det så jeg kan komme viderer med fornøjelseslæsningen.

Nyt på hylden

Efter at have overstået en personlig skæringsdato har jeg nu fyldt endnu en meter på reolen. Der var indtil flere der ønskede, at betænke mig med bøger i anledning af dagen - mon jeg skal sætte min bogklub på standby?

Jeg tror jeg ønsker mig en snedker næste gang :-)

Kulturforståelse?

Jeg ved ikke om jeg blev klogere. Men jeg ved at fortællingen om Amir og Hassans skæbner berørte mig dybt.
Forskellene i min danske normalkristne opdragelse,(jeg er barn af 60 - 70'erne) og den muslimske virkelighed der beskrives, kræver ikke hverken forudkendskab eller andet. Det er almenmenneskelige forhold der beskrives. Om overgreb sker i Gud's eller Allah's navn gør ingen forskel.
Eneste forskel er at Taliban er et nutidigt fænomen, et styre langt de fleste har hørt om og, i det mindste på tv, set følgerne af.

En af årsagerne til at jeg i første omgang ikke orkede at læse Drageløberen var helt klart et udsnit af omslaget hvor der omtales russiske invasionsstyrker og det førnævnte Talibanstyre.

Jeg er erkender min brøde. Den er bestemt værd at læse - det er menneskets historie der tæller og fylder siderne.

Lige nu

Jeg læser den på opfordring. Egentlig havde jeg droppet den men jeg indrømmer at den gør mig nysgerrig. Og det totalt svigt der tydeligvis er omdrejningspunktet for fortællingen er kvalmende. Jeg må vide hvad det fører med sig. Samtidig er det et indblik i en helt anden kultur, en anden livsopfattelse. Måske bliver jeg lidt klogere.

Helle Helle

Ukompliceret er det umiddelbare indtryk. Men hvad driver Susanne? Hvad vil hun med Kim? Og hvad nu?
Som med den forrige roman jeg læste af Helle Helle, Rødby - Puttgarden er det en historie om ganske almindelige mennesker. Det er dem jeg kender, dem der irriterer mig og samtidig dem jeg holder meget af. Og selvfølgelig er de ikke mere almindelig end du og jeg. Vi er alle unikke med skræmmende mange fællestræk. Det ærger mig og det skræmmer mig, at der er træk ved Susanne og også ved veninden jeg genkender alt alt for godt.
En lille overkommelig roman om os alle sammen.

Arvetanten

En roman af Simonette Agnello Hornby der emmer af Sicillien, mafia, glødende kærlighed og forstokkethed i aristokratiet.

Romanen er indelt i kapitler der hver især har et italiensk ordsprog som overskrift og dernæst en kort dansk appetizer.

Jeg faldt for følgende og øver mig nu på at sige: Ogni porta havi li so' cancari"

Alle døre har deres egne hængsler.

Det er en roman, der beskriver de rigeste i datidens Sicillien. Husholdningen med tyendet - herskab og tjenestefolk på italiensk. Vi følger Costanza's liv som datter af Baron og Baronesse Safamitas, der udover at være ægtefolk også er onkel og niece. Et liv, der trods den velstående baggrund ikke er let og ligetil. Historien fortælles af Costanaza's amme der ender et helt andet sted....
Det er en roman med umådelig mange historier vævet ind i hinanden. Og jeg oplevede, at man ofte skulle være mere end almindelig vågen, for at få de fine antydninger og oplysninger med. Dem, der netop er med til at skabe sammenhæng i historien.

En anbefalelsesværdig roman. Jeg ved forfatteren står bag endnu en roman, Mandelplukkersken. Jeg vil holde øje med den på biblioteket......

Hjælp

Den 10 januar sad jeg ved tandlægen og ventede ganske tålmodigt og modig. Det var nemlig ikke mig der skulle tjekkes,
Ventetiden blev fordrevet med ugebladet Femina, der så vidt jeg husker var ret nyt. Inde i bladet var der en eller flere anmeldelser og jeg bed specielt mærke i en titel af en kvindelig forfatter.

Tydeligvis bed jeg ikke hårdt nok og bladet måtte jeg jo lade ligge så nu har jeg brug for hjælp.

- Har du læst bladet og ved du hvad det er jeg leder efter?
- Kender du en der holder Femina og kan du derfor undersøge det for mig?

Dusør udloves: Jeg lover at læse en bog efter DIT valg og udtale mig uforbeholden om samme.

Bibliofil?

Det var fantastisk. Scenen er sat, veninden har fødselsdag og fejrer det med mange venner om bordet. Pludselig går det op for os, at vi sidder i en gruppe af læsaholic's. Og så gik snakken ellers. Titler, forfatternavne, holdninger, anbefalinger osv. føg over bordet. Der blev analyseret og påpeget detaljer i enkelte værker. Det var en fantastisk aften.
Og jeg fik en hel liste med hjem så nu er der lidt at gå i krig med.
Første punkt bliver, at bestille Drageløberen - rettelse den er bestilt nu. Jeg må jo,ifølge de øvrige læsere, se at komme over mine fordomme. Så i næste uge går det løs.

Vinterlæsning

Så har jeg været en tur på den gamle bogreol og fundet et par romaner. Eller jeg har faktisk fundet tre.
Romanerne Huset med den blinde glasveranda, Det stumme rum og Hudløs himmel. Alle af Herbjørg Wassmo
Om pigen Toras liv i en bygd i nord Norge med en barndom præget af fattigdom og undertrykkelse, skam og overgreb.
Det er et gensyn eller genlæsning om man vil med første bind i trilogien. Jeg fik, så vidt jeg husker aldrig læst de to næste. Det rådes der bod på.

Honningtunger

Had, kærlighed, sex, mad - You name it.

En roman af Helene Uri. En rigtig grum fortælling om fire veninder og deres syklub. Intriger og magtkampe florerer mere eller mindre skjult mellem de fire kvinder. Sara og Tamara har været veninder hele deres liv. Ja endda længere end det idet deres mødre var veninder før dem. Senere er først Liss og siden Eva indlemmet i syklubben.

Fortællingen giver et grumt og grimt billede af venindernes forhold. Heldigvis er det beskrevet netop så grotesk at det virker.
Og samtidig er der brugt et sprog og en tone så der er både humor, ironi og kærlighed som finurlige elementer i en fantastisk fortælling.

Jeg ser film.

Kærester med Meryl Streep og Uma Thurman - grotesk og rigtig morsom. En hyggelig film på en regnvåd søndag. Psykologen og jødisk mor(Meryl Streep) Singel 37årig kvinde (Uma Thurman)der finder 23 årig lækker fyr (Bryan Greenberg). Komplikationen opstår når den modne kvinde betror sig til sin psykolog..........

Tara Road efter en roman af Mave Binchy af samme navn. En rigtig god film, som til fulde levede op til mine forventninger. Normalt er det svært men det er lykkeds rigtig godt med denne her.

The lake house, en mystisk fortælling med tidsforskyldelse som et væsentligt element. Også en rigtig fin film.

Broken flowers er en langsom fortælling. langsom på den gode måde. Man kommer totalt ned i puls og ved næsten hvordan det er at stå med den pink buket i hånden. Den kræver tålmodighed, men kan anbefales.


Charlottes tryllespind - en sød film for de yngste, og så for os med gode minder og en barnlig sjæl ;-)

Anne Marie Løn

Romanen Serafia dumpede tilfældigt, via en kollega, ned i min taske et par dage før juleferien begyndte. Og jeg læser - ikke så meget som jeg gerne ville, og dog.

Jeg har i hele mit liv haft alkoholisme forholdsvis tæt inde på livet. Ikke som beskrevet i denne roman, men alligevel er der tydelige lighedspunkter. Jeg kan genkende den fortabte mand på bænken. Jeg kender lugten i en lejlighed beboet af en gammel nusset kvinde.
Når jeg læser beskrivelsen i Serafia får jeg næsten en "som at være der selv oplevelse". Det er genkendeligt til smertepunktet.
Og beskrivelsen af den stærke mor, der styrer familien med fine og mindre fine midler. Kvinders magt kan være skræmmende på mange niveauer.

Rødby - Puttgarden

Det er jo sådan det er - ikke meget mere at sige om det. Jeg tror vi allle kender de typer der beskrives. Jeg ved at jeg smilede i kærlig erindring mere end en gang.


Bavian derimod. Den kan sikkert fortolket og diskuteres i timevis den dag man er i det rette selskab til den slags - men jeg orker ikke rigtig. Jeg oplever, at Naja Marie Aidt moraliserer ret umodent. Men jeg er faktisk ikke sikker på, at det er det der er hendes ærinde - måske er det en rasmus modsat effekt?


Kate Atkinson's "Familie Historier bliver læst i små bidder. Så jeg har ikke helt fanget sammenhængen mellem de skæbner jeg indtil nu er blevet præsenteret for.

Nyeste på bogreolen er månedens bog fra klubben; "Arvetanten" samt en kvindeintrigebog: Honningtunger.
Det skal såmænd nok gå hen og blive en hyggelig jul.

3 nye titler med posten

I virkeligheden er det ikke nye titler. Jeg har bare ikke ku' tage mig sammen før nu.

Af årsager jeg ikke kan forklare har jeg svært ved at læse Naja Maria Aidt, men nu skal det igen forsøges og derfor er hendes novellesamling "Bavian" blandt de nye.

Helle Helle's "Rødby - Puttgarden" fordi jeg ville læse om de mennesker jeg møder hver dag.

Og endelig Kate Atkinson's "Familie Historier" så jeg havde lidt hyggelæsning klar til juleferien.

Røde Ulv er stadig på bordet men den kræver lidt pauser ind imellem.

Mindet er strøget af listen efter 150 sider - jeg orkede bare ikke.

Liza Marklund

Røde Ulv ligger på sengebordet og bliver læst indtil videre. Forudsigelig underholdning i samme genre. Men det er godt.

Som modvægt til det læser jeg Vibeke Grønfeldt's "Mindet" - samleren 2005.
Jeg ved ikke helt hvad jeg skal mene. Men det er bestemt ikke en roman man bare lige smutter igennem. Der dvæles og den jydske sindighed slår igennem. Så.... lad os nu se.

Nærmeste pårørende.

Elsebeth Egholm kan fortælle så uhyggen kryber helt ind under huden - og den holder lige til sidste punktum.

Så venter vi på næste udspil....

Elsebeth Egholm

Nærmeste pårørende. Den nyeste i serien om journalisten Dicte. Så tidsaktuel at det gør helt ondt. Og samtidig spændende og nærværende. Jeg syntes det er formidabel underholdning.
Jeg mangler lige de sidste og afgørende/afslørende sider - mere om den sag senere....

Sidan Sidst

Mia's hemmelighed af Mia Eriksson, afslutningen på serien om den voldsramte kvinde der må flygte fra velfærds Sverige, da man her ikke formår at beskytte hende og hendes børn mod den extremt farlige ex mand.
Efter at have læst alle tre bøger i serien er jeg mættet. Jeg orker ikke høre mere om eller af Mia. Ikke fordi jeg ikke sympatiserer eller mener det er vigtigt at fortælle. Men jeg tror ikke jeg bryder mig om kvinden. Sært - men hele vejen igennem denne sidste historie fattede jeg antipati mod "Mia".
Heldigvis er "Mia" ikke afhængig af mine fornemmelser.

Umuligt

At fortælle, skrive om de titler der optager mig lige pt bliver altså ikke nemmere når mit tv støjer bagved - og endnu mindre når det viser sig at filmen der vises er "When Harry met Sally". Det er da top underholdning sådan en rå og blæsende lørdag aften....

Nå, tilbage til emnet. "Det jeg elskede" af Siri Hustvedt. Fortællingen om vennerne Leo og Bill. Om den kunstinteresserede Leo og billedkunstneren Bill, deres liv med familier og kunst. Fortællingen, der starter i noget der ligner den lykkelige amerikanske kvalitets soap og ender i den skræmmende, tragiske psyko thriller.
Det er en lidt krævende fortælling, tung af oplysninger om kunst og litteratur, tidsbilleder i denne verden. Og det går l a n g s o m t. Men samtidig er det også med til, at skabe forståelse for gruen og chokeffekten i tragedien.

Kaos

Eller det der ligner. Bøgerne hober sig op på mit bord. Og det er altså ikke fordi jeg ikke læser. Jeg er bare igen igen faldet i med begge ben.
Jeg læser Ib Michael's"Blå Bror" med stor fornøjelse. Men som altid så skal Ib Michaels univers have lidt fordøjelses tid.
Derfor læser jeg også "Det jeg Elskede" af Siri Hustvedt, månedens bog i bogklubben.
Men kun fordi jeg lige blev færdig med "Kunsten at græde i kor" af Erling Jepsen fra 2002. En forfærdelig grusom bog der fortælles så komisk at man til tider glemmer hvor trist og grum livet i virkeligheden er for drengen/hovedpersonen. Et alvorligt budskab serveret i Stand Up stil.

Forleden dumpede så en enkelt appelsin ned i min turban.... Heldigvis var turbanen i dette tilfælde køkkenbordet for det var Bill Clintons erindringsbog og den er bestemt ikke til at spøge med. Et digert værk på mere end 1000 sider.
Jeg var i Frederikshavn og høre/se ham. Det var en fantastisk stor oplevelse. Han har karisma og personality ud over det sædvanlige. Og samtidig er han på en udefinerbar måde ganske jordnær og ligetil. Så selvfølgelig måtte jeg lige læse et par sider eller 10.
Normalt er jeg ikke til erindringer, men mon ikke denne bliver undtagelsen. Men det bliver et langtidsprojekt. International politik og rævekager kræver tid.

Derudover har jeg et par titler der venter på reolen og jeg er uhelbredelig skimmer. Jeg skal lige se om det virker lovende. Og ind imellem går det så galt og jeg lægger den ene bog til side til fordel for den næste.
Desværre lider jeg også at en eller anden genetisk kodning, der betyder at jeg, som hovedregel, læser færdig når først jeg er begyndt - men det er altså ufedt, at have 7 halvfærdige værker liggende på natbordet.

Midtvejsevaluering

"Blå Bror" - Typisk og alligevel ikke. Jeg ler, til tider højt, og det er ikke nødvendigvis kendetegnende for de romaner af Ib Michael jeg ellers har læst.
Jeg krummer også tæer og tænker stop når tankerne spurter afsted over de vilde fantasibølger. Eller gør de?

I feel lucky

Min bog er endelig tør - men siderne antager uanede dimensioner så jeg er nødsaget til at presse dem igen.
Derfor har jeg følt mig nødsaget til, at smutte en tur omkring den lokale bogpusher. I aften skal jeg igang med Ib Michaels nyeste: "Blå Bror".

Som et barn juleaften ;-)

Modsætninger

En tyk bog placeret på trægulvet ved siden af sengen med ryggen opad (pladsmangel på sengebordet).
Bogen er læst så meget at den har det berømte knæk og sagtens kan ligge fladt på midteropslaget.
Et mellemstort glas iskold cola.
En hovedpude der flyver gennem luften.

Forsæt selv historien - husk det varer temmelig længe for en rigtig god tyk roman at tørre.


NB: Hurra for cola light - det klistrer ikke så meget.

Jeg læser endnu

Mange timer på jobbet, en ny lækker seng og så det fremstormende efterårsmørke er ikke en god kombination, når man som jeg gerne vil læse.
Jeg er nået ca. ½ vej i "Den røde blomst den hvide blomst" og det er god underholdning. Der er markante personskildringer. Der er spøjse handlingsforløb. Der er groteske hændelser osv.
Sugar er luder eller prostitueret i London - ikke hvilken somhelst luder. Hun er ifølge både rygter og en bogguide til oplevelser i London den absolut bedste. Hun er ung og med på alt.
Hun avancerer i systemet og bliver en holdt kvinde. Og Sugar ser sin muligheder og avancerer i det snobbede velhavermiljø.

- Jeg nyder hver en side...

Vi må videre i teksten

Ketty's blues holdt ikke. Lige så sjov, underfundig og grotesk "KYS" var - lige så lammende langsommelig oplevede jeg Ketty's Blues.
Miljø og personer var som klippet ud af det danske parcelhuskvarter -kedeligt og forudsigeligt.
Ikke et ondt ord om parcelhuse, de er jo en del af min virkelighed. Men i denne roman blev de næsten karikeret dagligdagskedelige - og l a n g s o m......

Derimod er jeg hoppet ombord i en roman af Michel Faber "Den røde blomst, den hvide blomst" den tegner til at blive en spændende oplevelse...

Og nu vi er ved det. Af flere årsager nåede jeg aldrig i biografen da "Mit liv som Geisha" løb over lærredet. Men jeg fik læst romanen i foråret og i lørdags havde jeg magten over TV'et. Så jeg trillede ned i den lokale og lejede filmen.
Det var en af de rigtigt fine oplevelser. Flot film der havde fortjent at blive set på et stort lærrede.

Kettys blues

Eddie Thomas Petersen's roman er faldet ned i mine hænder ved et tilfælde. Eller rettere - jeg har læst hans roman "Kys" med fryd så nu må jeg se om det holder.

Egentlig er jeg i gang med et John Irving maratonprojekt - Efter "Indtil jeg finder dig" måtte jeg bare ha' mere så jeg begyndte med "Barn af et cirkus". Det er en fin fortælling og lige så grotesk som vi kender Irvings bøger. Og heldigvis er det muligt at lukke den og sætte den på stand by mens jeg læser lidt andet.

Konklusionen bliver altså, at jeg som sædvanligt er i gang med flere titler på en gang - det bliver nok aldrig anderledes.

Ja, jeg gjorde det.

Søndag og mandag blev stille dage. Jeg læste og læste og læste og endte klokken alt for sent lidt over midnat med at klappe bogen i. Liza Marklunds to dokukrimiromaner og den svenske kvinde der forelsker sig i en mand med mørke gnistrende øjne. Forelskelsen forvandler sig til mareridtet der får fatale konsekvenser for hende og hendes familie.

Det er ikke en teknisk vanskelig bog - men den får ikke for lidt på følelserne. Men den fortæller en historie der skal fortælles.

Kvalme

Så kom mine længe ventede krimier af Liza Marklund. Og hvad var mere nærliggende end at smække den kække læsebrille på næsen og hoppe om bord.
Jeg åbnede "Forelskede sig til et mareridt" - efter små 10 sider fik jeg kvalme. Det bliver en af de bøger jeg næsten ikke kan læse. En sand beretning om en kvinde der må flygte for at overleve en voldelig mand.
Det regner, ½delen af husstanden er taget til fodbold - jeg kan læse så meget jeg gider. Men det betyder kvalme og mange små pauser. Men jeg gør det.

Reklamer

Jeg venter stadig på en bogpakke - tre krimier. Hvad sker der dog i den bogklub? Sende en reklame i tv: Velkomme i klubben vælg tre bøger 9 kroner stykket. Ja og hvad så med mig? Jeg bruger formuer i jeres klub hvad får jeg som bonus????

Jeg får lov til at vente lige en uge ekstra pga. travlhed. Oh nej jeg vil ikke have jeres velkomstbøger - dem har jeg jo allerede købt til "fuld" bogklub pris. Pisos.....

Sommerlæsning

Intet er så skidt at det osv.....
Min fodskade har tvunget mig til at sidde stille med benet solidt plantet oppe på en stol. Og når nu omstændighederne er til det, kan man jo lige så godt få læst et par sider.
Først måtte jeg dog lige til tasterne og bestille nogle bøger. Der manglede enkelte titler i min John Irving samling. Og i løbet af en kort uge var bøgerne hjemme, pakket ud og stillet op i læsekøen. Og det var mig der for et par år siden svor at jeg ALDRIG ville blive en netkunde.

Men på natbordet, spisebordet og terassebordet er det lige pt. Philippa Gregory's bøger der ligger og flyder inden for rækkevidde.
Jeg har for et års tid siden læst "Dronningens Nar" nu kom der en pakke med "Kongens Frille" og "Jomfruens Elsker"

Jeg kan godt lide at læse historiske romaner. Jeg kan godt lide at få viden om en tid samtidig med at jeg læser spændende og levende litteratur. Dog er de 583 sider i Kongens Frille til tider en anelse krævende at komme igennem.
Men der er hofintriger, kolblodighed og spænding til sidste side.
Jomfruens Elsker er knap så krævende med sine 396 sider.

Indtil jeg finder dig.

837 sider, en del timer og så er det pludselig slut. Jeg er blevet underholdt. Jeg er vild med John Irvings krøllede tankespind.

I begyndelsen var jeg forbeholden og ærgede mig lidt når jeg grinede af ting som i virkeligheden ikke normalt anses for sjove/komiske. På den anden side - det hjælper jo ikke at græde. Hovedpersonen er tilpas undrende, uskyldig og troskyldig. Han tager oplevelser og overgreb efterhånden som de opstår uden klynk - det er oplevelser på livets vej.
Først som voksen begynder han at klynke. Psykiateren beder han stoppe med at græde, det er ikke maskulint. Som altid forsøger han, at gøre som han bliver bedt om.

Jeg forstår godt, at en bog der skal beskrive næsten et helt liv bliver massiv. Og det er, på flere måder, noget af en opgave at komme igennem den - ikke mindst fordi det er en uhåndterbar bog, tung som bare. Vægten betyder, at jeg ikke kunne andet end sidde ved et bord med bogen plantet op ad en anden bog. Det er lettere at læse når det skråner lidt - men trættende at skulle løfte i timer.
Ikke meget hyggelæsning, ikke lige et par sider eller to i farten. Siddende, fokuseret læsning.

Men det var en nydelse. Børn, voksne, overgreb, overlevelse, tatoveringer, brydning, sex. Alt sammen væsentlige ingredienser.

Faldne engle

Af Susan Moody; En erotisk krimi??? En engelsk krimi, men mere erotisk end sædvanligt for de engelske krimier.
Et mareridt om en seriemorder hærger i området og hovedpersonen drages ind i opklaringen af mordene - men til hvilken pris?

Ganske som den sidste Moody krimi jeg læste er det glimrende underholdning - men ikke mere.

Det første jeg tænker på

Af Ida Jessen: En realistisk skildring af det stille liv i en præstegård et sted i Jylland. De to veninder, hvis liv har formet sig meget forskelligt, mødes igen da Birgitte pga. kærestesorg har brug for at blive strøget med hårene.

Det er en medrivende bog. Veninderne virker realistiske i den måde den lidt for overfladiske omgangstone tegner samværet. Der er gået for lang tid det nære bånd er måske ikke så nært alligevel.

Stjernekys

Af Line Kyed Knudsen. En ungdomsroman som jeg blev lokket til at læse af nogle piger. Og den var god. Sød, varm og forbløffende/skræmmende realistisk. Jeg krummede tæer mere end en gang "Arrgh hvor kan jeg huske det-agtigt"

Jeg lærer det aldrig

Det er ambivalent og totalt barnligt, jeg frydes og græmmer mig.
Jeg havde gemt "Hundehovede" af Morten Ramsland til sommerferien. Jeg skulle bare liiiiige kigge lidt, lige snuse lidt til stilen. Bare lige de første sider....
Nu er jeg næsten færdig med denne vanvittige dejlige slægtskrønike. Jeg fryder mig mest....

Sommerindsamling

Nedtællingen er begyndt - jeg skal på sommerferie.
Som altid samler jeg på bøger til ferien. Og jeg har som altid reserveret en del af bilen's bagagerum til mine bøger.
Indtil videre er der følgende i min bogpose:
Hundehovede, Faldne engle, Morderisk bedrag, Indtil jeg finder dig. Men det er bare ikke nok - 4 titler er det samme som ingenting når man tænker på at jeg skal tilbringe 2x 2500 kilometer i bil.

Jeg har scannet bogklubbens side og erkender at jeg har fået læst rigtig rigtig meget i den forgangne vinter. Resultatet er derfor mangel på titler!!!

Hjælp mig. Gode tips/ anbefalinger modtages med kyshånd!!!

Paniklæsning

Af hensyn til sommerferiens nydelæsning har jeg været nødt til at gribe til genlæsning.
Suzanne Brøgger´s Jadekatten står for skud. Den kan helt sikkert holde længe - men hellere det, end ikke læse.
Mine hylder bugner ikke af ulæste bøger pt. og dem der er skal altså gemmes! Basta.
Skulle jeg blive ramt af akut kedsomhed kan jeg dog gribe til den yderste nødlæsning: Dan Brown's Morderisk Bedrag.

Da Vinci Mysteriet

Jeg havde en god aften i går. En god middag med nære venner - og efterfølgende tur til Biografen for at se årets mest omtalte film.
Anmelderne står i kø for at rakke filmen ned. Jeg syntes den er på niveau med bogen. Underholding og spænding og en hel del intriger. Magt og penge.

Jeg tror ofte det handler om forventninger. Men denne gang var det en fordel at have læst bogen. Man fik en del indviklet viden forærende. Og mine forventninger blev indfriet.

Hvor underligt.

Det er lige gået op for mig at flere af mine sider ikke virkede - det skulle være rettet. Læs dem hvem der orker.......

Kongemordet

Som jeg vist har nævnt i en anden post her på siden læser jeg gerne Hanne Vibeke Holst. Jo vist er hun feminist og er det på den til tider meget højtråbende facon. På den anden side er vi næsten jævnaldrende, kommer fra samme egn og deler tilsyneladende holdninger på en par punkter - så jeg nyder hendes bøger.

Sidst er det så blevet til Kongemordet. Det var en rigtig rigtig skræmmende historie. Ikke overraskende, ikke pladdersentimental. Men rå og usødet i forhold til den virkelighed mange kvinder lever i. Hustruvold er grimt og grumt. Hanne Vibeke Holst fortæller grumt og råt.

Og egentlig havde jeg lagt bogen i bunken med sommerferielæsning, så nu sidder jeg og ærger mig lidt over at det er slut.

Liza Marklund

Jeg fik startet i den omvendte rækkefølge. Jeg startede tilfældigt ved ”PRIMETIME”. Det var en ok krimi men jeg havde lidt svært ved at komme ind i historiens puls.

Men med påsken inden for rækkevidde var det endelig blevet tid til ”HEDEBØLGE” og ”NEDTÆLLING” Fridage og bøger hænger uhjælpeligt sammen.

”HEDEBØLGE”, Annika arbejder på et dagblad i Stockholm, en typisk mandsdomineret arbejdsplads. Hun er kriminalreporter og leder i afdelingen og det kalder unægteligt på knubs og hårde ord fra kolleger og ansatte. Hun involveres i en grim sag om terrorvirksomhed på det nybyggede olympiske stadion i Stockholm, hvor flere mennesker bliver myrdet.

”NEDTÆLLING”, i denne roman er Annika Bengtzon 8 år yngre og netop flyttet til Stockholm. Hun er løst ansat som journalistelev ved tabloid-avisen Kvällspressen, og dumper ved en tilfældighed ned i en sag som viser sig at blive meget omfattende. En kvinde findes nøgen, voldtaget og myrdet på en kirkegård, og midt i Stockholms varme sommer udløser det både mediefeber og politiske svinestreger.

Rigtig fede krimier. Annika Bengtzon er identificerbar og utrolig spændende. Og så syntes jeg det er genialt, at man kan overraskes på allersidste side.

Mit luksus problem består nu i, at jeg ikke har flere påskebøger på reolen. Overvejelsen går på, om jeg skal tillade mig selv, at snuppe en af dem jeg har reserveret til sommerferien?

Drømmen

Fredag aften blev tilbragt i bio - sammen med rigtig mange andre. Det er altså en fed oplevelse at se film i selskab med så mange mennesker. Latterbrøl og suset af et gys fylder og kan mærkes.

Drømmen af NIELS ARDEN OPLEV med bl.a. Anders W Bertelsen i en hovedrolle går lige i hjertet. Og et eller andet sted rører det ved nogle minder fra min egen skoletid.
Den ukuelige Frits/Martin som eleven der stædigt og modigt kæmper mod uretfærdigheden.

Som manden i sædet ved siden af sagde:" Det var da en utrolig positiv overraskelse". Og han fortsatte med en kommentar om, at han havde forventet en af de sædvanlige danske "smarte " film.

På en skala fra 1-5 skal den have 4½.

Michael Laudrups tænder

Jeg har grinet højlydt - mange gange. Hvem kender ikke fænomenet: "At slette mail med brystet"?
Vil du underholdes - og tænke lidt ind imellem så er bogen fortrinlig.

En Servicemeddelelse

Selma Lagerlöf 20.11 1858 - 16.03 1940. Hun blev født, levede og døde på Mårbacka i Östra Ämatervike Sogn, Värmland.

Nå ja, hun fik lige Nobels Litteraturpris i 1907.

Såe det......

Selma ifølge Carl Larsson.

Lykken er:

At pakkeposten kommer lige netop den dag man begynder, at ane lyset for enden af influenzatunnelen. At sønnen spørger om han skal pakke op. At han kigger tvivlende på mig og spørger bekymret: Er du sikker på du er glad, det er jo bare en bog?
Men ja, jeg er glad! Også selvom bogen er tung og mine arme er trætte ;-)

Tid til opdateringer

Trods den iøjnefaldende stilhed - hvilket udtryk, det kan kun forståes på en blog - sker der også lidt på bogfronten. Dog af en ganske anden karakter end jeg havde planlagt. Det er nok symptomatisk for min læsning. Den er 100% lyststyret. Også selvom jeg køber bøger med plan om straks, at kaste mig over den/dem. Men egentlig er det lidt ligegyldigt, bøger er tålmodige væsner, de står pænt på hylden og venter på jeg får tid og lyst til at læse lige netop den titel.
Senest er det blevet til lidt blandede godter, enddog md royalt islæt.

Susan Moody, jo det er Marys stedmor, har skrevet en kærlighedskrimi: "Den Italienske Have" sød sommerunderholdning om kvinde Hannah der konfronteres af sin fortid og den skrækkelige hændelse der skulle komme til at præge resten af hendes liv, på godt og tydeligvis også på ondt.

Poul Ørum: "Af hjertens grund"
Georg Manning søger efter sin kones død tilflugt i naturen, bøgerne og flasken. Men færdig med livet og kærligheden er han ikke. 'En klog og klartskuende, bevægende og alligevel meget usentimental historie.' - Jyllands-Posten
En rigtig fin historie med mange og overraskende facetter.

Graham Greene: "Kaptajnen og fjenden" - spøjs lille roman og egentlig ganske hyggelig. Men jeg er sikker på, at jeg misser en eller anden genial pointe her.

Lars Saabye Christensen: "Maskeblomstfamilien"
Det er fortællingen om drengen der vokser op i en grusom familie, faderen tager sit eget liv, moren går i seng og den onde tante tager over. Måske som det hele tiden var hendes plan?
Drengens verden er ond og grusom. En karakterafviger opvækst?
På mange måder er historien så anderledes og uforudsigelig at det kan forekomme ret mystisk at jeg overhovede læste den. Hvorfor læse noget der er grundlæggende frastødende?
Måske ligger forklaringen samme sted som de kulørte ugeblades oplagstal? Jeg får ingen blade og dermed ikke hverdagshistorier udfra devisen "Ugens Glade krøbling" Men jeg har en mistanke om, at facinationen stammer fra samme grundsubstans i mennesket.

Svensk roman

Egentlig har jeg det svært med svenskere, sverige og alt hvad dertil hører. Men ikke desto mindre har jeg lige arbejdet mig igennem Forskellige virkeligheder af Marianne Fredriksson.

Forskellige virkeligheder er beretningen om en stor kærlighed mellem to unge mennesker. De kommer fra forskellige verdener. Han kommer fra et arbejderhjem i Göteborg, hun er vokset op i et akademisk middelklassehjem. Han er forsker på højt niveau; hun er en af den slags mennesker, som længes efter forankring i en verden under konstant forandring. Han søger fakta ud fra videnskabens principper; hun er usædvanligt intuitiv. Det skræmmer ham. De lever i forskellige virkeligheder; alligevel prøver de at mødes. De skændes ofte, men båndet mellem dem er stærkt. Det siges jo, at kærligheden overvinder alt. Alligevel lever de i evig angst for at miste hinanden.

En sær fortælling som både facinerede og kedede mig. Og slutningen undrer jeg mig meget over, den irriterer mig grænseløst.

Bogklubber

Jeg er sur på Gyldendal. Nu har jeg ventet og ventet på min ferieroman (Hundehovede) Nu gider jeg ikke vente mere.

Og så tillader de sig endda at være anmasende - sådan groft generaliseret.

*ring ring* - "JA hallo"? Hej det er Rasmus lød det i mit øre. Og jeg var da imødekommende med et "hej Rasmus" Og så startede en omgang verbaldiarré:" Vi har set du er tidligere kunde bla. bla . bla........ Forære dig en gave...... (se her spidsede jeg ørene en anelse naivt).... "Du betaler kun 59.00 kr. bla. bla. nå ja og så kommer der fragt............Og det er så fantastisk af du selv må vælge hvilgen GAVE du vil ha' og få lov at betale 59.00 kr for.....

Hvem f..... tror de jeg er??? Og se, der er en grund til at jeg er tidligere kunde.

Desuden var det elendige billigbøger jeg kunne få i købegave. Ja, jeg surmuler endnu.

Videre.....

"Bare Sammen" - og jeg sparede og sparede, men alting har en ende (trættende kliché). I tilfælder som dette føler jeg mig så heldig. Tænk at jeg lige netop snuppede dén bog på bibliotekshylden.
Jeg faldt over en anmeldelse hvori det blev nævnt at Anna Gavalda har fået udgivet et novellesamling - gæt hvad jeg skal på jagt efter???

Næste projekt bliver en roman af Ebbe Kløvedal Reich "Himlene og Jorden". En sød kollega, som kender min hang til bøger kom med bogen og sagde med et skummelt smil:" God arbejdslyst" Det virker yderst motiverende. Indrømmet, forfatteren hører ikke til blandt mine favoritter og dog har der været enkelte titler jeg har nydt og stadig husker med glæde. F.eks. "En engles vinger". Så det er ikke helt så trist, at have afsluttet en god historie.

Bare sammen af Anna Gavalda

En af de bøger hvor jeg, efter endt læsning, ville ønske jeg havde sparet på siderne. Den er så sød, hjertegribende, grusom, naiv og total realistisk.
Jeg har lige været på weekend i snesverige med familien og benyttede bla. færgeturen til læsning. Det var, især for min søde datter, en lettere pinlig affære idet jeg mere end en gang blev taget i, at sidde og klukke af grin. Jeg kan kun opfordre på det kraftigste - LÆS DEN!

Åh

Sidst på måneden, træt, træt og dog.
Weekenden byder på forlænget weekend (det lyder kun lidt mærkeligt ikke?)med familien i et eller andet skilandskab i Sverige. Det kan måske anes, at jeg ikke er den største skientusiast men der er jo andre muligheder, i sådan en skihytte med pejsild og snelandsskabshygge.
Jeg har hamstret bøger, Glasdjævlen af Helene Tursten, meget passende en svensk krimi,
Bare sammen af Anna Gavalda, ifølge resume en krønike om fire almindelige mennesker med diverse livsknubs.
Og så selvfølgelig den jeg lige pt. hænger lidt fast i nemlig Skyldige Hjerter af Julie Parsons.

Se, så er det faktisk ikke så slemt, at være plantet i en svensk hytte med uldsokker og kaffe på kanden - skulle der indsnige sig et enkelt glas et eller andet er det også helt ok - jeg kan sagtens smide bogen på gulvet så længe.

Pludselig er det ikke så slemt, at det er sidst på måneden i en kold januar.

Hvor glæder jeg mig til, at se en svensk hytte med uldsokker........doooooo

Og så blev min dag reddet.

Helt uden varsel, helt uden forventninger.
Jeg mærkede stilheden og min undren.
I dag er en dejlig dag.

www.sandfantasy.com

videoclip - vælg Just imagine.

Et ?

Hvem var dte der udtalte de vise ord:" En lort er en lort - uanset om du så forgylder den vil den stadig lugte af lort"?

I Mifune siger Liva ( Iben Hjele) "Livet er én stor lort som du må tage en bid af hver dag" En livsopfattelse, der gør ondt helt inde i sjælen, og sikker også har skadelige langtidsvirkninger.

Men jeg er enig i, at der er smålorte på livets vej. Nogen af dem er det vigtigt at fjerne for ikke at f.eks. sko og lignende bliver totalt tilsølet. Andre kan man med held ignorere og så forsvinder de ganske langsomt som en naturlig del af , - nå ja naturen. Andre lorte skal man helts bare lade være, for begynder man at bryde overfladen begynder de som regel at stinke fælt.

Nå ikke mere filosofi. Og den omtalte lort er en del af mit arbejdsliv pt. Hvor ville jeg til tider ønske, at den stadig var fejet godt og grundigt ind under gulvtæppet. Al den turbulens er trættende.

Hov - hov! Hvem hviskede tryghedsnarkoman????

Såe deeet....

Det er ikke nemt, at være aktiv læser når jeg både skal bage brød på stenpladen, lære at hækle kærlighedsknuder (Kan godt men kan fanneme ikke få startet pænt på et sjal) følge med i diverse blogs med mere eller mindre perfide personangreb, nå ja og så også læse med på de meget underholdende af slagsen..
Og se nu der, endnu et link til en blog som jeg liiiige skal osv. Så gik der tid med det.
Og så skal jeg jo også selv lige skrible lidt - der er vel altid lige et eller andet der kan vendes?
Og inde bag alt det her ligger der et draft som jeg føjer lidt til når inspirationen/tankerne er til det.

Lige pt. læser jeg Impressionisten, en lidt kedsommelig affære om en indisk/engelsk dreng der vokser op i Ghandis urolige tid, og forhåbentlig finder sin plads i samfundet? Absolut ikke noget særligt men så går tiden med det mens jeg venter på månedens bog fra Gyldendal.

Mit årlige projekt: "Sommerferiebøger" står for døren. Jeg plejer, ikke fordi det skal være en garanti for noget, men altså - jeg plejer, at begynde på denne tid og så samler jeg på bøger i de næste 4-5 måneder. Bøger som jeg læser de første sider af, måske et kapitel. Fanger de min umiddelbare interesse lukker jeg dem pænt og sætter dem, på den dertil indrettede hylde, uden for mit umiddelbare synsfelt.
Er det derimod ikke liiige det der tænder mig mest må den læses i ventetiden. På den måde lykkedes det mig ofte, at få samlet adskillige gode bøger til ferien i sunny Spain.
Motiveringen ligger gemt i et minde om den sommer hvor jeg løb tør for bøger ca. halvvejs i ferien - hadeligt!

Sandra Berkan

Når blod bliver tyndere end vand.

Hjertegribende, chokerende men meget ærlig. Om den lille pige med ”anden etnisk baggrund”. Opvæksten som andenrangsmenneske udelukkende fordi hun er – ja netop en hun. Kønnet afgør skæbnen i Danmark anno 2000.
Måske er det ikke helt fair, den 13 årige pige sendes, af sine forældre, tilbage til Marokko for at blive gift.
2 år senere vender hun tilbage til Danmark til en ny fremtid. Og finder kræfter til at kæmpe mod det traditionelle kvindesyn i hendes familie.

Sandra Berkan fortæller om sit livs kamp for at være den hun er.

En tankevækkende og let læst fortælling.

En rigtig god juleferie..

Juleferien har være skøn, der har været tid til familen. Sneen der kom forhindrede den store udfarenhed - skønt.
Det gav tid til at nyde julegaven fra mig til mig. 2 krimier af Sara Blædel "Grønt Støv" om narkokriminalitet. Grundlæggende er der den unge kvindelige betjent og hendes veninde, Journalisten på avisen der lever af de tragedier politiet ser hver dag. En god og handlingsmættet roman der virker meget troværdig på mig.
Den anden roman "Kald mig Prinsesse" ramte dybt. Den beskriver faren omkring netdating. Skræmmende fortæller den hvordan en mand når at forføre, mishandle og voldtage flere kvinder - den ene med døden til følge.
Hvis man bare kender en brøkdel til miljøet omkring chat mm. er det en tankevækkende roman. Og vi kan kun glæde os over, at langt de fleste er ganske almindelige mennesker og ikke ulmende psykopater.
Summen af ovennævnte må være - Læs dem......

Nu går jeg og venter på næste bogpakke med den omtalte bestseller: "Hundehoved."

På ønskelisten til min fødselsdag står indtil videre "Michael Laudrups tænder"