Señor Peregrino af Cecilia Samartin

Det var nok feriens mest velvalgte roman. Jeg sad i det nordlige spanien og fulgte hovedpersonens fortælling - ikke bare i ord men dufte, lyde, stemning og sågar genkendeligte landskaber.Det gjorde bestemt ikke helhedsindtrykket dårligere.
Det er en fin fortælling om kærlighed og passion. Om at turde tage springet. Den kan læses som en "feel good" kærlighedsroma. Men der er også et spirituelt lag og ikke mindst troen på mirakler uanset formen. At se miraklet i livet.
Jamilet er den unge mexikanske pige der krydser grænsen til USA - vi følger hendes fortælling, hendes udvikling. Samtidig får vi den gamle mands fortælling om en pilgrimsvandring for livet.

I giftefærdig alder.

En 519 siders roman af Sharon Maas. Om indisk kultur både i og udenfor Indien. Om ægteskaber der arrangeres, om forelskelse, kærlighed - liv og død. En snirklet fortælling om Saroj, Savitri og Nat. Tre skæbner der på forunderligvis flettes sammen.

Endnu en overspringhandling - og så tilbage til "SKAL" læsningen........

Et personligt anliggende

Uventet indslag som jeg anskaffede sådan spontant:" arrrrhhh hvad - den kan nok ikke skade-agtigt". Og det kunne den bestemt ikke. Det er det ganske almindelige liv Inge Lise Hornemann skildrer i romanen om Andrea. Og så er det lige præcist ikke så almindeligt endda. Der er forskellige liv og forskellige vilkor. Hvad er det der styrer mennesket? Hvem har magten? Og hvad sker der så i den lille by Virke da Andrea begynder at rode lidt i overfladen. Og hvad sker der egentlig med Andrea?

TIRSDAG FORMIDDAG

Iben er hende vi alle kender, måske endda tæt på os selv? Det samme er kvinderne hun, efter lang tids overvindelse, møder i svømmehallen og i dampbadets beskyttende tåge.
Iben er angst - ikke for nogen eller noget, "bare" angst. For der er intet "bare" over det. Det er invaliderende og rammer både Iben og hendes omgivelser.
I dampbadets intime kvindefælleskab begynder Iben at finde ud af angsten - ud i livet.

Sådan gik så min ekstra time i vintertidsnatten - i godt selskab med kvinderne i Rene Toft Simonsens roman. Tankevækkende, hjertevarm og gribende. Og åh så genkendeligt.

Tegn til kærlighed.

Cecilia - navnet på pigen/kvinden vi følger og samtidig navnet på den skriftfont der skal forandre verden, give os livets mening. Eller nøglen dertil. Cecilia leder efter livet. Allerede som barn i bestefarens forunderlige stenhugger univers hvor værksted mm. er opkaldt efter Egyptiske steder og personer. Som dannelsen foreskriver sker der ting i hendes liv der vender op og ned på alt. Deraf udspringer næste livsafsnit.
Jan Kærstad skriver om livets store kærlighed, sanseligheden og det evige liv. Det er snørklet, svulstigt og stort. Efter nogle sider var jeg fanget ind.
Det er ikke den nemmeste roman - til gengæld er den forførende på mange planer.

Paula Spencer af Roddy Doyle

Så meget kærlighed.

Det er historien om Paula Spencer, der efter flere års alkoholmisbrug begynder kampen for sit liv. Det er historien om en familie i ruiner og kaos, de fire voksne børn, der har levet med angsten og den utilstrækkelige mor, en voldelig far (der "heldigvis" er død) og den usikkerhed der forfølger dem trods morens kamp.

Og alligevel er det en kærlig, humoristisk og livsbekræftende historie. Paula er beskrevet så kærligt, grumt og hjerteskærende at jeg holdt af hende fra første siden. Og hendes kamp kræver respekt.
Jeg har haft alkoholisme tæt på - og jeg blev her mindet om mennesket bag misbruget. Fantastisk.