søndag, december 04, 2011

Der er liv...

Jeg læser så meget. Helt vildt meget faktisk. Desværre sniger jeg mig ikke forbi her ofte nok. Så derfor bliver det her en opremsning med noter..

Læs: Julie Hastrup, En torn i øjet og Det blinde punkt. God dansk krimi. Jeg lyttede dem og helt ærligt så ville jeg ha' foretrukket at læse den første. Oplæsningen var pænt ærgelig men nu var det sådan. Nummer to blev læst af Ellen Hillingsøe og det var en fornøjelse.

En konklusion må være, at det betaler sig for forlagene at bruge trænede stemmer. Jeg har stor respekt for de mennesker der bruger tid og kræfter på at indlæse bøger så mennesker med forskellige læsehandicap også kan læse bøger - men jeg syntes faktisk at der må være "lytte" redaktøre der sikrer dem en god oplevelse også.

Læs Slangehuset af  S. J. Bolton - en fantastisk spændende engelsk krimi. Til tider så uhyggelig at jeg overvejede at holde mig for ørene.... som om. Men det er ikke for mennesker med et anstrengt forhold til slanger.
Den unge dyrlæge Clara bliver indblandet i en mordsag med mange facetter. Hun bliver selv et mål for skumle hensigter.

Læs: Fatimas hånd af Ildefonso Falcones.En roman af forfatteren til Havets Katedral. En roman om forfølgelsen af muslimerne.

mere følger...

torsdag, september 22, 2011

Strindbergs Stjerne

Anmeldelse:  STRINDBERGS STJERNE
Af Jan Wallentin
Oversat af Birgitte Steffen Nielsen
Gyldendal 2011.

Strindbergs Stjerne er ifølge eget udsagn en spændingsroman. Man kan med rette også kalde det en konspirationsroman, en krimi, en historisk roman osv. Alle disse forskellige genretræk betyder, at man skal holde tungen mere end almindelig lige i munden.
Og den er spændende og indviklet – til tider meget indviklet.  En historiker med et misbrug, en køn advokat med hang til spadseredragter. Hemmelige broderskaber og spor fra fortiden, religion, sex og politik. Og ikke mindst, unge kvinder med særlige evner.
Det hele starter med en kvalmende klaustrofobisk dykkertur i en forladt mine. Jeg kunne både se, smage og lugte råddenskaben i mineskakten. Forfatteren formår at beskrive scenarierne levende og detaljeret.
Når alt er sagt, skrevet og ikke mindst læst – så har vi været der før. Romanen vil for meget. Den vil være en Dan Brown med historikeren der kæmper mod Broderskabet og den hemmelige loge – ligesom  Lisbeth Salander nu i skikkelse af Hex og Elena træder tydeligt frem. Det behøver ikke at være negativt men i dette tilfælde er det utrolig markant og det får betydning for min læseoplevelse.  Selvom romanen er spændende og egentlig også velskrevet er det svært at holde fokus undervejs.
Jeg er ikke i tvivl om at mange får en fantastisk læseoplevelse og der er dømt sofa og skumringslæsning af høj kvalitet.

........


mandag, august 01, 2011

Tre hundes nat


Jeg var så heldig at få Tre hundes nat hentet da den blev tilbudt af DR's læseklubber. Og efter endt lytning føler jeg mig ok underholdt.
Jeg gik død i Dicte og hendes univers inden Peter Boutrup blev rigtig introduceret så der gik lang tid inden den familiemæssige side af romanen gik op for mig - heldigvis....
Danmark er et meget meget lille land og alle kender alle. Ihvert tilfælde hvis man læser Tre Hundes nat. Det gælder både i det kriminelle miljø, indenfor kriminalforsorgen og politietaten.
Og til en vis grænse tror jeg på, at det gælder i virkelighedens Danmark. Men jeg har svært ved at tro at disse cirkler også har så mange krydsforbindelser til hinanden. Men lad nu det ligge.
Peter Boutrup er lækker - det tror jeg på. Ligesom beskrivelsen af lokalmiljøet omkring Grenå virker troværdigt.
Tre hundes nat har været god og sikker krimiunderholdning et par sommerdage. Og jeg syntes det var lækkert at læse noget andet af Egholm hvor underholdningsniveauet er i top uden den efterhånden lidt slidte "kvinde/journalist/politi/opdagerrolle". Og jo, der er kvinder der bidrager i opklaringen men de er knap så klichepræget som jeg oplevede f.eks. Dicte m.fl.

søndag, juli 03, 2011

Svinehunde og Alting har en pris

Lotte og Søren Hammer - Gyldendals forlag 2010

Jeg valgte at lytte de to romaner efter en anbefaling. Og jeg blev bestemt ikke skuffet.

"Svinehunde", første roman om Drabsafdelingen. En gruppe efterforskere under ledelse af Konrad Simonsen skal opklare mordene på fem mænd. De fem mænd er myrdet og hænger nøgne i en gymnastiksal og bliver her fundet af nogle børn.
En ret makaber start på en roman der ikke kun underholder men også prikker til min indre svinehund. Hvem bestemmer.... Hvad må vi - og hvad gør vi rent faktisk når samfundets normer sættes på spidsen. Interessant og tankevækkende.

I efterfølgeren "Alting har en pris" fortsætter arbejdet. Igen er scenen sat med et yderst makabert drab, der hurtigt viser sig ikke at være det eneste morderen har på samvittigheden.

Romanen har en meget traditionel opbygning med et persongalleri omkring en karismatisk og lettere plaget leder. De enkelte personer skildres og udvikler sig gennem begge romanerne.

Men som nævnt valgte jeg, at lytte begge romanerne og det var en fornøjelse. Karsten Pharao er en fantastisk oplæser.

En del har spurgt mig både om hvorfor og hvordan jeg læser på denne måde og svaret er ret enkelt. Jeg lyttelæser for at få en anden oplevelse af litteraturen, for at blive godt underholdt og fordi jeg ikke har tid til at læse alt det jeg gerne vil.

Samtidig når jeg rent faktisk mere når jeg lytter - jeg bruger det når de "kedelige" ting skal fra hånden, oprydning, rengøring osv. Andre mennesker har måske en radio kørende. Jeg vælger en god historie. Jeg bryder mig ikke om at have musik kørende som støjkulisse men nyder en behagelig stemme der læser en god historie for mig. Mange kan helt sikkert huske fornemmelsen når Thomas Winding fortalte historier i børne tv/radio.

Det eneste advarsel er: læs ikke lydbøger lige før du skal sove, det er frygtelig bøvlet, at finde frem eller rettere tilbage til det sted i fortællingen, du var da du faldt i søvn.

torsdag, juni 16, 2011

Vanillepigen

Vaniljepigen af Ib Michael

Lad mig indrømme med det samme, det er ikke første gang jeg læser Ib Michaels ”Vaniljepigen”. Og efter at have læst den igen, tror jeg heller ikke det er sidste gang.
Vaniljepigen udkom første gang i 1991 og handler om en drengs opvækst med en syg lillesøster og mere eller mindre fraværende forældre i et velhaver hjem.
En magtfuld far, en glamourøs mor, en lillesøster der ligger på hospitalet pga. polio, en mormor, der fortæller magiske historier og endelig en onkel Viggo, der som en anden sørøverkaptajn leverer gode input til en lille drengs livlige fantasi.
Den lille dreng finder sine fantasi-venner mange steder. Vaniljepigen er hende vi egentlig alle kender fra krydderi-skuffen. Hun ser sød ud og dufter forførende. Eller gør vi – pryder hun stadig det søde krydderi?
Vi føres med ind og ud af drengens universer og uanset om vi er med den spanske soldat eller Olsen fra lageret er alting rigtigt og mange ting grumme.
Og romanen er ligeså rigtig. Eller måske endda mere rigtig. Når jeg kan læse den, dengang med et forrygende udbytte, og nu 20 år senere igen blive forført og nyde hver eneste side. Mit fokus er ganske vidst flyttet men det understreger egentlig på bedste vis de mange lag og nuancer i romanen.
Sidder du over overvejer hvad du skal læse i din sommerferie er her et rigtig godt bud. Læs eller genlæs den.

Vaniljepigen er første del af en trilogi og efterfølges af Den tolvte rytter samt Brev til månen.

lørdag, maj 28, 2011

Lidt om lydbøger - igen.....

Karsten Pharo - det er navnet på manden der læser for mig lige pt. Han læser "Svinehunde" for mig. Og det er intet mindre end fantastisk. Ikke noget lydteater, intet forsøg på mere eller mindre krukkede dramatiseringer. Bare en god rytme, god stemmeføring og god udtale.

Rigtig mange nævner Thomas Winding når talen falder på markante stemmer - især stemmer vi genkender og holder af.

Og ligeså rædselsfuld en oplevelse med en dårligt oplæst lydbog kan være - ligeså fantastisk er det at få læst op af en der kan sit kram.

Tak Karsten....

tirsdag, maj 17, 2011

Catalaneren af Noah Gordon

Det er vist ikke nogen hemmelighed at jeg er vild med Spanien. Og skulle jeg få trang til at flytte til sydligere himmelstrøg ville Spanien og Catalonien klart være mit første valg.
En roman som Catalaneren understreger bare min følelse. Ikke kun fordi det er en letflydende og underholdende roman - men også fordi jeg, trods det historiske element, stadig kan genkende steder, navne, dufte og andre sanselige indtryk.
Det er en fortælling om den unge mand, der efter borgerkrig med attentater vender hjem til hjemegnen og starter et liv som vinbonde. Man får et godt indblik i vindyrknig, landsbyliv med lokale spanske traditioner som f.eks. castellers. Romanen er let at læse og giver et par timers god hygge.
Nogle vil måske nok mene at der kunne være mere bid/spænding - men det findes der helt sikkert andetsteds.

søndag, april 10, 2011

Døderummet af Susanne Staun

En retsmediciner og en patolog, gode veninder og alligevel meget forskellige. En serie mord på unge piger sætter retmedicineren igang med et opklaringsarbejde med store personlige omkostninger. Susanne Staun skriver barskt og skarpt. Gamle mænd med kitler er værd at vogte sig for.
Jeg valgte lydbogsudgaven - og man kan vænne sig til meget, men alligevel syntes jeg det er synd når oplæseren snubler over diktionen. Så jeg vil give bogen mine varmeste anbefalinger men har du valget så læs den selv ..

lørdag, marts 26, 2011

Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt af Jonas Jonasson

Der er kun en ting at sige:" LÆS DEN".
Finurlig, sarkastisk, ironisk, fantastisk, tankevækkende - og ganske grotesk. Men ikke mindst så er den underholdende på så mange niveauer at det er umuligt at beskrive. Men så alligevel....
Allan sidder og afventer. Det er hans 100 års fødselsdag og han ved at der forberedes fødselsdagskalas på plejehjemmet. Efter at have tænkt lidt over situationen tager Allan bogstavelig talt springet - han forlader plejehjemmet. Ud af vinduet og stadig i sutskoene starter Allan på endnu et eventyr. Vi får lov at komme med samtidig med at vi, sammen med Allan og de andre figure i romanen ser tilbage på det liv Allan har haft.
Det er en tur gennem verdenshistorien. Det er ikke uden grund at Litteratursiden kalder Allan en svensk Forrest Gump.

mandag, januar 31, 2011

Mit liv som anmelder

Nu kommer så en indrømmelse. "Jeg har kastet håndklædet i ringen!". Jeg måtte opgive Kristian Ditlev Jensens "Opstigende Skorpion". Jeg nåede knap halvdelen og mantraet blev:" jeg skal jeg skal jeg skal" og nej, det skal jeg ikke. Så jeg kan ikke give en klog endsige indsigtsfuld vurdering af romanen og i virkeligheden heller ikke det modsatte. For jeg fik aldrig fat i den. På et tidspunkt kom der lidt erindringer om Femte Sol Brænder ind over men det holdt alligevel ikke. Jeg vil ikke afvise at jeg gør endnu et forsøg - men så bliver det en sommerdag, gerne i ferien, hvor der er masser af tid og mentalt overskud. Indtil videre må den altså stå på reolen og afvente en bedre skæbne.



Opstigende Skorpion
Kristian Ditlev Jensen
Gyldendal 2010

lørdag, januar 22, 2011

Femikrimi

Møgkællinger Af Gretelise Holm

Karin Sommer, pensioneret journalist, er ved at komme sig efter mandens død for et lille år siden. Som led i en tilbagevenden til livet siger hun ja til at undersøge en sag hvor en lærer er blevet dømt for mordet på en af sine højskoleelever, en ung kvinde han havde haft en affære med. Sideløbende er politiet optaget af en kvinde der jager og myrder mænd.
Gretelise Holm sætter fingeren på nogle ømme ligestillingspunkter, ligesom hun puster til et spørgsmål som tit har undret mig. Hvad vil kvinder med mænd der er dømt for bl.a. vold eller mord på kvinder?
Men først og fremmest er den en spændende og ikke mindst en humoristisk krimi med genkendelige personkarakterer.
En spændende dansk krimi som DR i en periode lagde ud som lydbog på sin litteraturside. Jeg kan anbefale at følge med på DR’s side. Der kommer indimellem fine bøger til download –lytteratur er kommet for at blive, heldigvis.