Tre hundes nat

Jeg var så heldig at få Tre hundes nat hentet da den blev tilbudt af DR's læseklubber. Og efter endt lytning føler jeg mig ok underholdt.

Jeg gik død i Dicte og hendes univers inden Peter Boutrup blev rigtig introduceret så der gik lang tid inden den familiemæssige side af romanen gik op for mig - heldigvis....

Danmark er et meget meget lille land og alle kender alle. Ihvert tilfælde hvis man læser Tre Hundes nat. Det gælder både i det kriminelle miljø, indenfor kriminalforsorgen og politietaten.

Og til en vis grænse tror jeg på, at det gælder i virkelighedens Danmark. Men jeg har svært ved at tro at disse cirkler også har så mange krydsforbindelser til hinanden. Men lad nu det ligge.

Peter Boutrup er lækker - det tror jeg på. Ligesom beskrivelsen af lokalmiljøet omkring Grenå virker troværdigt.

Tre hundes nat har været god og sikker krimiunderholdning et par sommerdage. Og jeg syntes det var lækkert at læse noget andet af Egholm hvor underholdningsniveauet er i top uden den efterhånden lidt slidte "kvinde/journalist/politi/opdagerrolle". Og jo, der er kvinder der bidrager i opklaringen men de er knap så klichepræget som jeg oplevede f.eks. Dicte m.fl.

Reklamens Magt

Hun virkede overbevisende og jeg blev forført. Derfra var der ikke langt til tasterne og to bøger var bestilt.
Jeg har mødt Fanny Fiske. En formidabel smuk man-eater. En kvinde der uden betænkligheder anvender alle våben i kampen mod tidens tegn. Knive, injektioner og andre kneb - bare det virker.
Hun bruger de mænd hun møder og som falder i hendes smag - og det er rigtig mange.
Hun er klog og respekteret for sin store indsigt og rejser verden rundt som profileringsekspert. Og jeg er vild med hende.
Godt nok var første roman "Som arvesynden" barsk at starte ud med. Den er skrevet i et hæsblæsende tempo så jeg, som læser, er stakåndet efter ganske få sider. Den er grum og ond men desværre findes der historier fra virkelighedens verden der kunne tænkes at ligge ganske nær.

Jeg syntes Fanny Fiske er et forfriskende genialt bud på en anderledes hovedperson - det kan være svært, at skelne diverse politi & journalist kvinder fra hinanden. Med Fanny Fiske er der ingen tvivl. Hun er en ener - på godt og ondt. Og en fantastisk underholdende ener.

Hævnens Gudinde

Sara Blædel siger på sin hjemmeside: "Jeg håber virkelig I vil ku' li' den!" - og tak ja, det kunne jeg. Det er godt og ligetil fortalt. Miljøet er skræmmende genkendeligt. Skræmmende, ikke mindst fordi jeg som mor til teenagere ser de unge mennesker og er nervøs for alt det er kan ske når de fester og vokser op.
Jeg tænkte og undredes over hvordan den mor overlevede - hvordan overlever man at miste et barn? Det gør man - men lever man også?

Skarpe genstande.

Psykologisk triller af Gillian Flynn. Titlen skal forståes både skræmmende bogstavligt og mere symbolsk.
En fængslende og til tider grusomt makaber roman om Journalisten Camilla der vender tilbage til barndommens by, til moren og til alle de dæmoner hun på flere måder har bekæmpet siden hun rejste hjemmefra.
Og bedst som jeg troede jeg havde grejet den - ja, så havde jeg slet ikke alligevel. Det er god underholdning.

Ferie - forsat

Ingen sommerferie uden en krimi!

Liv og Legeme var også pakket i kufferten (og ja, min kuffert vejede for meget). Men sikke et held. Dicte levede op til forventningerne. Endnu en facet blev vendt op i lyset og slebet til.
Der er meget jeg som læser skal tage stilling til. Moralske dilemmaer og etiske overvejelser. Men jeg syntes den holder. Igen en veldrejet og højaktuel historie.
Men en væsentlig faktor er et grundigt kendskab til Dicte Svendsens historie og baggrund. Og for at få det må man nødvendigvis læse alle 5 krimier i den rigtige rækkefølge - ellers misses der for mange pointer.

Blodskyld

Åsa Larsson gjorde det igen Blodskyld er bestemt ligeså spændende og grum som den første roman om Rebecka Martinsson. Det foregår igen hovedsagligt i Kiruna og omegn. Kirken går også igen men på en ganske anderledes måde. Spørgsmålet må være: "Hvor meget kan et menneske tåle?"

Endnu en kvinde....

Solstorm af Åsa Larsson. Endnu en svensk krimi. Rebecka er ung kvindelig jurist på et travlt kontor i Stockholm ,hvor hun er ved at knokle livet væk. Pludselig rodes hun ind i et religiøst miskmask i sin hjemby Kiruna. Der er intriger, mord og gamle sår der ribbes op i.

Og ganske vist kan det med tiden blive en anelse svært at holde rede i de forskellige krimier med kvinder i hovedrollen. Er hun nu journalist, politibetjent, jurist eller måske afviger med autistiske træk? Er hun gift, samlevende eller single og hvorledes udmales samlivsproblemerne sig?

Men alligevel - jeg syntes Solstorm var god underholdning. Åsa Larsson rammer lige ned i mine fordomme om underlige sekteriske kristne. Og opbygningen med klare bibelcitater og entydige henvisninger til Skabelsesberetningen syntes jeg er genial. En ny kvindelig helt er skabt.
Jeg forsætter straks med den næste i serien

Sort sensommer af Inger Wolf

Spænding til sidste side. Politispænding og psykologi hånd i hånd, samtidig med at vi præsenteres for de personer der kan/skal bære en egentlig serie frem. Kriminalkommisæren Trokic og den unge it-nørd Lisa. Jeg glæder mig allerede til næste bind i serien. Når det er sagt så må jeg også erkende at plottet, minder mig om noget jeg har læst før. Men historien fanger så det må være det afgørende.

Liza Marklund

Røde Ulv ligger på sengebordet og bliver læst indtil videre. Forudsigelig underholdning i samme genre. Men det er godt.

Som modvægt til det læser jeg Vibeke Grønfeldt's "Mindet" - samleren 2005.
Jeg ved ikke helt hvad jeg skal mene. Men det er bestemt ikke en roman man bare lige smutter igennem. Der dvæles og den jydske sindighed slår igennem. Så.... lad os nu se.

Nærmeste pårørende.

Elsebeth Egholm kan fortælle så uhyggen kryber helt ind under huden - og den holder lige til sidste punktum.

Så venter vi på næste udspil....

Elsebeth Egholm

Nærmeste pårørende. Den nyeste i serien om journalisten Dicte. Så tidsaktuel at det gør helt ondt. Og samtidig spændende og nærværende. Jeg syntes det er formidabel underholdning.
Jeg mangler lige de sidste og afgørende/afslørende sider - mere om den sag senere....

Ja, jeg gjorde det.

Søndag og mandag blev stille dage. Jeg læste og læste og læste og endte klokken alt for sent lidt over midnat med at klappe bogen i. Liza Marklunds to dokukrimiromaner og den svenske kvinde der forelsker sig i en mand med mørke gnistrende øjne. Forelskelsen forvandler sig til mareridtet der får fatale konsekvenser for hende og hendes familie.

Det er ikke en teknisk vanskelig bog - men den får ikke for lidt på følelserne. Men den fortæller en historie der skal fortælles.

Kvalme

Så kom mine længe ventede krimier af Liza Marklund. Og hvad var mere nærliggende end at smække den kække læsebrille på næsen og hoppe om bord.
Jeg åbnede "Forelskede sig til et mareridt" - efter små 10 sider fik jeg kvalme. Det bliver en af de bøger jeg næsten ikke kan læse. En sand beretning om en kvinde der må flygte for at overleve en voldelig mand.
Det regner, ½delen af husstanden er taget til fodbold - jeg kan læse så meget jeg gider. Men det betyder kvalme og mange små pauser. Men jeg gør det.

Faldne engle

Af Susan Moody; En erotisk krimi??? En engelsk krimi, men mere erotisk end sædvanligt for de engelske krimier.
Et mareridt om en seriemorder hærger i området og hovedpersonen drages ind i opklaringen af mordene - men til hvilken pris?

Ganske som den sidste Moody krimi jeg læste er det glimrende underholdning - men ikke mere.

Liza Marklund

Jeg fik startet i den omvendte rækkefølge. Jeg startede tilfældigt ved ”PRIMETIME”. Det var en ok krimi men jeg havde lidt svært ved at komme ind i historiens puls.

Men med påsken inden for rækkevidde var det endelig blevet tid til ”HEDEBØLGE” og ”NEDTÆLLING” Fridage og bøger hænger uhjælpeligt sammen.

”HEDEBØLGE”, Annika arbejder på et dagblad i Stockholm, en typisk mandsdomineret arbejdsplads. Hun er kriminalreporter og leder i afdelingen og det kalder unægteligt på knubs og hårde ord fra kolleger og ansatte. Hun involveres i en grim sag om terrorvirksomhed på det nybyggede olympiske stadion i Stockholm, hvor flere mennesker bliver myrdet.

”NEDTÆLLING”, i denne roman er Annika Bengtzon 8 år yngre og netop flyttet til Stockholm. Hun er løst ansat som journalistelev ved tabloid-avisen Kvällspressen, og dumper ved en tilfældighed ned i en sag som viser sig at blive meget omfattende. En kvinde findes nøgen, voldtaget og myrdet på en kirkegård, og midt i Stockholms varme sommer udløser det både mediefeber og politiske svinestreger.

Rigtig fede krimier. Annika Bengtzon er identificerbar og utrolig spændende. Og så syntes jeg det er genialt, at man kan overraskes på allersidste side.

Mit luksus problem består nu i, at jeg ikke har flere påskebøger på reolen. Overvejelsen går på, om jeg skal tillade mig selv, at snuppe en af dem jeg har reserveret til sommerferien?

Tid til opdateringer

Trods den iøjnefaldende stilhed - hvilket udtryk, det kan kun forståes på en blog - sker der også lidt på bogfronten. Dog af en ganske anden karakter end jeg havde planlagt. Det er nok symptomatisk for min læsning. Den er 100% lyststyret. Også selvom jeg køber bøger med plan om straks, at kaste mig over den/dem. Men egentlig er det lidt ligegyldigt, bøger er tålmodige væsner, de står pænt på hylden og venter på jeg får tid og lyst til at læse lige netop den titel.
Senest er det blevet til lidt blandede godter, enddog md royalt islæt.

Susan Moody, jo det er Marys stedmor, har skrevet en kærlighedskrimi: "Den Italienske Have" sød sommerunderholdning om kvinde Hannah der konfronteres af sin fortid og den skrækkelige hændelse der skulle komme til at præge resten af hendes liv, på godt og tydeligvis også på ondt.

Poul Ørum: "Af hjertens grund"
Georg Manning søger efter sin kones død tilflugt i naturen, bøgerne og flasken. Men færdig med livet og kærligheden er han ikke. 'En klog og klartskuende, bevægende og alligevel meget usentimental historie.' - Jyllands-Posten
En rigtig fin historie med mange og overraskende facetter.

Graham Greene: "Kaptajnen og fjenden" - spøjs lille roman og egentlig ganske hyggelig. Men jeg er sikker på, at jeg misser en eller anden genial pointe her.

Lars Saabye Christensen: "Maskeblomstfamilien"
Det er fortællingen om drengen der vokser op i en grusom familie, faderen tager sit eget liv, moren går i seng og den onde tante tager over. Måske som det hele tiden var hendes plan?
Drengens verden er ond og grusom. En karakterafviger opvækst?
På mange måder er historien så anderledes og uforudsigelig at det kan forekomme ret mystisk at jeg overhovede læste den. Hvorfor læse noget der er grundlæggende frastødende?
Måske ligger forklaringen samme sted som de kulørte ugeblades oplagstal? Jeg får ingen blade og dermed ikke hverdagshistorier udfra devisen "Ugens Glade krøbling" Men jeg har en mistanke om, at facinationen stammer fra samme grundsubstans i mennesket.

Bogklubben

Det er dyrt at være medlem af en bogklub.
Eller rettelse - det er dyrt for mig at være medlem. Nu kunne jeg fristes til at påstå at jeg glemmer at afbestille, men det gør jeg faktisk ikke. Jeg fortrænger det for at have en undskyldning for at sige Ups - som fx. Ups, nå men så snupper jeg lige denne pakke med.....

Heldigvis kommer der ofte noget godt ud af upserne. Denne uge har jeg underholdt mig selv med "Lægen fra Zaragosa" af Noah Gordon. En lille perle af en fortælling om en ung jødisk dreng der må flygte under inkvisitionen i Spanien omkring 1500. Det var under Dronning Isabella.

Lige pt. læser jeg "Sara" af Toril Brekke, Historien om en ung kvinde's liv i et lille nordvest Norsk fiskersamfund. Min fornemmelse er at det er en af de bøger hvor jeg efter sidste side, sidder tilbage med fornemmelsen af tab - og ærger mig over at jeg som sædvanlig ikke kunne spare lidt på det gode ;-)

Heldigvis kom posten med en fin lille pakke til mig. Jeg havde bestilt Sara Blædel's 2 krimier "Grønt Støv" & "Kald mig Prinsesse" Så nu glæder jeg mig til at få juleferie så der kan blive et par stille dage til maratonlæsning.