Børnene af Ida Jessen

Vi er tilbage i Hvium. Solvej skal få sit nye liv til at fungere. Det er et kendt persongalleri der endnu engang udfolder sig i bogens univers. Det er nærværende og vedkommende. Der gives svar på mange af de spørgsmål man måtte sidde med efter de to første romaner om det lille samfund. Det er en kærlig fortælling om mennesker med alle de facetter der nu engang findes - om man ser dem eller ej.
Stor anbefaling herfra....

Postkortmordene

En opdager (mand )fra NYPD, en svensk journalist (lesbisk kvinde), voldsomme mord med sex, stoffer og meget andet indblandet.
En spændende krimi med et hæsblæsende tempo. Men på en eller anden måde er den også for forudsigelig. Den er skam spændende nok at læse, og ganske hurtig også - men alligevel. Det er ikke en af de historier der hæfter sig dybt eller kræver megen tankevirksomhed. Men derfor kan det jo sagtens være god underholdning.
Men hvad skete der lige med den amerikanske snerpethed og den svenske frigjorthed - det var da en dramatisk og temmelig sær sammensmeltning......

Berlinerpoplerne

Opsamling:

Endelig, endelig! Jeg er færdig med min nye uddannelse. Og lige pt har jeg ikke noget "SKAL" læsning på tapetet. Det betyder, at der er blevet tid til lystlæsningen igen.

Efter at have indkøbt og tiltusket mig adskillige titler opstod så problemet med at vælge - hvilket igen medførte at jeg sjatlæste i flere bøger.
Problemet med sjatlæsning er at det i mit univers betyder at jeg hurtigt mister den umiddelbare interesse og lægger bogen på hylden. Når det så er sket med 5 titler begynder det at ligne en dårlig vane.

Så efter utallige opfordringer fra læseveninden blev det Berlinerpoplerne der skulle nydes....
Se det blev så en lidt vanskelig opgave, den fangede mig slet slet ikke.
Og det endte med at jeg leverede bogen tilbage.

Så gik der et stykke tid og jeg fattede mod (læste en sjov anmeldelse) og turen gik tilbage til veninden. Berlinerpopler havde nu formeret sig til tre i en serie og jeg fik alle tre med hjem. Og tro det eller ej. Jeg er forelsket.....
Forelsket i en semi alkoholiseret Norsk homoseksuel krukke der inde bag de hysteriske anfald, krystaludstillingen og andet glitterfjas har et hjerte af guld og en tegnebog spækket med samme værdi.
Jeg bøjer mig i støvet og erkender at jeg tog fejl. Det er da en super underholdende serie. Tak for det!

Madam President af Anne Holt

En anderledes oplevelse. Det er en spændende og veldrejet roman. Politisk, nutidig og skræmmende. Og der er masser af stof til eftertanke.
Men det er egentlig ikke romanen der er en anderledes oplevelse. Det er omstændighederne.
Jeg har, i tragikomisk selskab med familien, været influenzaramt. I ved, influenza så kroppen gør ondt i alle led og muskler, at se tv er umuligt - for det dunker i hovede, at læse en bog er utænkeligt for der er ikke muskelstyrke nok til at løfte siderne. Men selv at sove bliver på et tidspunkt svært.
Og så fik jeg et lyst øjeblik (mysekund) og fandt min Ipod og Madam President frem. Det kan anbefales, Det er ligesom ikkeheltsåynkeligt at ligge på ryggen og stirre op i loftet når man har en behagelig kvindestemme i øret, der ovenikøbet læser en vanvittig spændende historie højt. Prøv det.

Og er du heldig, så vænner du dig også til, at der ikke levnes tid til indånding eller passende pauseringer når afsnitsnummerreringen angives. Og når det ovenikøbet kolliderer med en optælling i kapitlets afslutning så det bliver meningsforstyrrende - Jammen pyt. Vi overlever det og samler stumperne selv.

Søndag

En stor del af min søndag - faktisk det meste, blev tilbragt ventende i Kastrup. Der er ikke meget der er så dræbende som ventetid i en lufthavn. Men i godt selskab går det jo alligevel.
Og ud over rejseselskabet og de mere eller mindre iøjnefaldende forbipasserende havde jeg Åsa Larsson's seneste krimi nemlig SORT STI. Det var igen og helt som forventet god underholdning. Heldigvis var der ikke det samme religiøse vanvid som i de to første - der var fornyelse og uventede drejninger. En rigtig god krimi.

Vel hjemkommet opdager jeg at jeg har fået en sending bøger hjem. De har været langtidsudlånte men nu er der plads i de nye reolwer og så var det faktisk lidt hyggeligt at se dem igen. Og til min store overraskelse havde der sneget sig en fremmed med i posen. Det er ikke min og jeg kender ikke titlen: "I giftefærdig alder" - men mon ikke jeg kan nå at læse den inden den bliver savnet?

Ved nærmere eftertanke....... Kender jeg den alligevel og har jeg allerede læst den? Hmmmm jeg tror det, jeg må hellere liiige tjekke.....

Tegn til kærlighed.

Cecilia - navnet på pigen/kvinden vi følger og samtidig navnet på den skriftfont der skal forandre verden, give os livets mening. Eller nøglen dertil. Cecilia leder efter livet. Allerede som barn i bestefarens forunderlige stenhugger univers hvor værksted mm. er opkaldt efter Egyptiske steder og personer. Som dannelsen foreskriver sker der ting i hendes liv der vender op og ned på alt. Deraf udspringer næste livsafsnit.
Jan Kærstad skriver om livets store kærlighed, sanseligheden og det evige liv. Det er snørklet, svulstigt og stort. Efter nogle sider var jeg fanget ind.
Det er ikke den nemmeste roman - til gengæld er den forførende på mange planer.

Blodskyld

Åsa Larsson gjorde det igen Blodskyld er bestemt ligeså spændende og grum som den første roman om Rebecka Martinsson. Det foregår igen hovedsagligt i Kiruna og omegn. Kirken går også igen men på en ganske anderledes måde. Spørgsmålet må være: "Hvor meget kan et menneske tåle?"

Hallo??

Ja, jeg er her endnu. Men det er forår og traditionelt er det, når vi ser bort fra julen, den travleste tid på året for mig. Men jeg hyggelæser lidt i pauserne.

Den er sjov, sær, grotesk og alligevel sniger der sig en lille alvorlig tanke med ind imellem. Jeg er glad for at jeg fik den i hænderne.

Vinterlæsning

Så har jeg været en tur på den gamle bogreol og fundet et par romaner. Eller jeg har faktisk fundet tre.
Romanerne Huset med den blinde glasveranda, Det stumme rum og Hudløs himmel. Alle af Herbjørg Wassmo
Om pigen Toras liv i en bygd i nord Norge med en barndom præget af fattigdom og undertrykkelse, skam og overgreb.
Det er et gensyn eller genlæsning om man vil med første bind i trilogien. Jeg fik, så vidt jeg husker aldrig læst de to næste. Det rådes der bod på.

Honningtunger

Had, kærlighed, sex, mad - You name it.

En roman af Helene Uri. En rigtig grum fortælling om fire veninder og deres syklub. Intriger og magtkampe florerer mere eller mindre skjult mellem de fire kvinder. Sara og Tamara har været veninder hele deres liv. Ja endda længere end det idet deres mødre var veninder før dem. Senere er først Liss og siden Eva indlemmet i syklubben.

Fortællingen giver et grumt og grimt billede af venindernes forhold. Heldigvis er det beskrevet netop så grotesk at det virker.
Og samtidig er der brugt et sprog og en tone så der er både humor, ironi og kærlighed som finurlige elementer i en fantastisk fortælling.

Sidan Sidst

Mia's hemmelighed af Mia Eriksson, afslutningen på serien om den voldsramte kvinde der må flygte fra velfærds Sverige, da man her ikke formår at beskytte hende og hendes børn mod den extremt farlige ex mand.
Efter at have læst alle tre bøger i serien er jeg mættet. Jeg orker ikke høre mere om eller af Mia. Ikke fordi jeg ikke sympatiserer eller mener det er vigtigt at fortælle. Men jeg tror ikke jeg bryder mig om kvinden. Sært - men hele vejen igennem denne sidste historie fattede jeg antipati mod "Mia".
Heldigvis er "Mia" ikke afhængig af mine fornemmelser.

Ja, jeg gjorde det.

Søndag og mandag blev stille dage. Jeg læste og læste og læste og endte klokken alt for sent lidt over midnat med at klappe bogen i. Liza Marklunds to dokukrimiromaner og den svenske kvinde der forelsker sig i en mand med mørke gnistrende øjne. Forelskelsen forvandler sig til mareridtet der får fatale konsekvenser for hende og hendes familie.

Det er ikke en teknisk vanskelig bog - men den får ikke for lidt på følelserne. Men den fortæller en historie der skal fortælles.

Kvalme

Så kom mine længe ventede krimier af Liza Marklund. Og hvad var mere nærliggende end at smække den kække læsebrille på næsen og hoppe om bord.
Jeg åbnede "Forelskede sig til et mareridt" - efter små 10 sider fik jeg kvalme. Det bliver en af de bøger jeg næsten ikke kan læse. En sand beretning om en kvinde der må flygte for at overleve en voldelig mand.
Det regner, ½delen af husstanden er taget til fodbold - jeg kan læse så meget jeg gider. Men det betyder kvalme og mange små pauser. Men jeg gør det.

Liza Marklund

Jeg fik startet i den omvendte rækkefølge. Jeg startede tilfældigt ved ”PRIMETIME”. Det var en ok krimi men jeg havde lidt svært ved at komme ind i historiens puls.

Men med påsken inden for rækkevidde var det endelig blevet tid til ”HEDEBØLGE” og ”NEDTÆLLING” Fridage og bøger hænger uhjælpeligt sammen.

”HEDEBØLGE”, Annika arbejder på et dagblad i Stockholm, en typisk mandsdomineret arbejdsplads. Hun er kriminalreporter og leder i afdelingen og det kalder unægteligt på knubs og hårde ord fra kolleger og ansatte. Hun involveres i en grim sag om terrorvirksomhed på det nybyggede olympiske stadion i Stockholm, hvor flere mennesker bliver myrdet.

”NEDTÆLLING”, i denne roman er Annika Bengtzon 8 år yngre og netop flyttet til Stockholm. Hun er løst ansat som journalistelev ved tabloid-avisen Kvällspressen, og dumper ved en tilfældighed ned i en sag som viser sig at blive meget omfattende. En kvinde findes nøgen, voldtaget og myrdet på en kirkegård, og midt i Stockholms varme sommer udløser det både mediefeber og politiske svinestreger.

Rigtig fede krimier. Annika Bengtzon er identificerbar og utrolig spændende. Og så syntes jeg det er genialt, at man kan overraskes på allersidste side.

Mit luksus problem består nu i, at jeg ikke har flere påskebøger på reolen. Overvejelsen går på, om jeg skal tillade mig selv, at snuppe en af dem jeg har reserveret til sommerferien?

Svensk roman

Egentlig har jeg det svært med svenskere, sverige og alt hvad dertil hører. Men ikke desto mindre har jeg lige arbejdet mig igennem Forskellige virkeligheder af Marianne Fredriksson.

Forskellige virkeligheder er beretningen om en stor kærlighed mellem to unge mennesker. De kommer fra forskellige verdener. Han kommer fra et arbejderhjem i Göteborg, hun er vokset op i et akademisk middelklassehjem. Han er forsker på højt niveau; hun er en af den slags mennesker, som længes efter forankring i en verden under konstant forandring. Han søger fakta ud fra videnskabens principper; hun er usædvanligt intuitiv. Det skræmmer ham. De lever i forskellige virkeligheder; alligevel prøver de at mødes. De skændes ofte, men båndet mellem dem er stærkt. Det siges jo, at kærligheden overvinder alt. Alligevel lever de i evig angst for at miste hinanden.

En sær fortælling som både facinerede og kedede mig. Og slutningen undrer jeg mig meget over, den irriterer mig grænseløst.

Snestorm.

Det er befordrende for læselysten at landet dækkes af sne. Lige nu er den eneste lyd jeg kan høre, vindens susen om hjørnerne på huset. Børnene er, godt indpakket, gået en tur på kælkebakken. Jeg tror i virkeligheden ikke der kan kælkes meget lige nu. Vejret er for slemt. Men uanset så betyder det, at diverse tv er slukkede, ingen musik lyder i det fjerne. Jeg kan roligt sætte mig godt til rette med en kop kaffe og en ny bog.
Jeg brugte dagen i går til at fundere lidt over mand/kvinde problematikken. Selvfølgelig udløst af den norske fortælling som jeg har brugt de sidste par dage og nætter på.
Hovedpersonen Sara, der bliver jordemoder, gifter sig med en lærer der viser sig at være et mindre behageligt gemyt.
Men egentlig er han vel blot som de fleste mænd i begyndelsen af 1800 tallet? Han mente helt sikkert at det var helt ok at slå både sin kvinde og sine børn, ganske som det øvrige samfund grundlæggende mente det var ok. Og hvad hjælper det, at jeg og andre bliver dybt forargede over det primitive handyr? I virkeligheden følger han bare samfundsnormen. Og som samfundet udvikles ændres denne. Først bliver det uhørt at slå på kvinder. Det er derimod ok at slå på børn!! Børn er stadig i en position hvor de skal formes til hele voksne og om nødvendigt må formen bankes på plads.
I dag mener langt de fleste af os at alene tanken er grotesk. Ingen kan argumentere fornuftigt for, at børn bliver bedre mennesker af at få bank - men alligevel ses det. Alligevel sidder voksne mænd og kvinder og bedyrer, at netop deres barn bestemt ikke har taget skade af en røvfuld i ny og næ..... tankevækkende!

Toril Brekke

Sara & Brosten.
To pæne bøger - pæne = 400 - 500 sider. Mere end 50 års udvikling i det norske. Økonomisk og socialudvikling. Menneskeskæbner. Menneskesind.
Fra modbydelig og umenneskelig fattigdom til et samfund i rivende udvikling.

Bogklubben

Det er dyrt at være medlem af en bogklub.
Eller rettelse - det er dyrt for mig at være medlem. Nu kunne jeg fristes til at påstå at jeg glemmer at afbestille, men det gør jeg faktisk ikke. Jeg fortrænger det for at have en undskyldning for at sige Ups - som fx. Ups, nå men så snupper jeg lige denne pakke med.....

Heldigvis kommer der ofte noget godt ud af upserne. Denne uge har jeg underholdt mig selv med "Lægen fra Zaragosa" af Noah Gordon. En lille perle af en fortælling om en ung jødisk dreng der må flygte under inkvisitionen i Spanien omkring 1500. Det var under Dronning Isabella.

Lige pt. læser jeg "Sara" af Toril Brekke, Historien om en ung kvinde's liv i et lille nordvest Norsk fiskersamfund. Min fornemmelse er at det er en af de bøger hvor jeg efter sidste side, sidder tilbage med fornemmelsen af tab - og ærger mig over at jeg som sædvanlig ikke kunne spare lidt på det gode ;-)

Heldigvis kom posten med en fin lille pakke til mig. Jeg havde bestilt Sara Blædel's 2 krimier "Grønt Støv" & "Kald mig Prinsesse" Så nu glæder jeg mig til at få juleferie så der kan blive et par stille dage til maratonlæsning.