tirsdag, august 29, 2006

Kettys blues

Eddie Thomas Petersen's roman er faldet ned i mine hænder ved et tilfælde. Eller rettere - jeg har læst hans roman "Kys" med fryd så nu må jeg se om det holder.

Egentlig er jeg i gang med et John Irving maratonprojekt - Efter "Indtil jeg finder dig" måtte jeg bare ha' mere så jeg begyndte med "Barn af et cirkus". Det er en fin fortælling og lige så grotesk som vi kender Irvings bøger. Og heldigvis er det muligt at lukke den og sætte den på stand by mens jeg læser lidt andet.

Konklusionen bliver altså, at jeg som sædvanligt er i gang med flere titler på en gang - det bliver nok aldrig anderledes.

tirsdag, august 22, 2006

Ja, jeg gjorde det.

Søndag og mandag blev stille dage. Jeg læste og læste og læste og endte klokken alt for sent lidt over midnat med at klappe bogen i. Liza Marklunds to dokukrimiromaner og den svenske kvinde der forelsker sig i en mand med mørke gnistrende øjne. Forelskelsen forvandler sig til mareridtet der får fatale konsekvenser for hende og hendes familie.

Det er ikke en teknisk vanskelig bog - men den får ikke for lidt på følelserne. Men den fortæller en historie der skal fortælles.

søndag, august 20, 2006

Kvalme

Så kom mine længe ventede krimier af Liza Marklund. Og hvad var mere nærliggende end at smække den kække læsebrille på næsen og hoppe om bord.
Jeg åbnede "Forelskede sig til et mareridt" - efter små 10 sider fik jeg kvalme. Det bliver en af de bøger jeg næsten ikke kan læse. En sand beretning om en kvinde der må flygte for at overleve en voldelig mand.
Det regner, ½delen af husstanden er taget til fodbold - jeg kan læse så meget jeg gider. Men det betyder kvalme og mange små pauser. Men jeg gør det.

tirsdag, august 15, 2006

Reklamer

Jeg venter stadig på en bogpakke - tre krimier. Hvad sker der dog i den bogklub? Sende en reklame i tv: Velkomme i klubben vælg tre bøger 9 kroner stykket. Ja og hvad så med mig? Jeg bruger formuer i jeres klub hvad får jeg som bonus????

Jeg får lov til at vente lige en uge ekstra pga. travlhed. Oh nej jeg vil ikke have jeres velkomstbøger - dem har jeg jo allerede købt til "fuld" bogklub pris. Pisos.....