onsdag, november 09, 2005

Fra Per til Pia

Hanne Vibeke Holst har skrevet om Per's grænseoverskridende forvandling til kvinden Pia.
Hun beskriver de overvejelser Per har omkring sit køn og sin seksualitet. Ligeledes beskriver hun hele forløbet gennem seksulogisk klinik og operationsstuen.

Jeg er egentlig ikke specielt interesseret i transseksuelles liv og problemer. Jeg ved de eksisterer og jeg har da set et par udsendelser i tv. Jeg må desværre indrømme, at jeg finder de kønskiftede mænd eller rettere kvinder meget ynkelige, og til dels latterlige. Det er de færreste, der reelt kommer til, at ligne en kvinde. De vækker min medlidenhed og medfølelse. That's it.

Men med bogen fra Per til Pia kommer der en lidt anderledes vinkel på sagen. Per's ærlige beskrivelse af resultatet af forvandlingen er hjertegribende. Måske hjælper det lidt, at jeg ikke skal se på Per/Pia, at jeg kan læse og forestille mig tingene med mine egne billeder i hovedet.

En interessant bog, der ikke ligner det jeg ellers har læst af HVH.