Anne Marie Løn

Romanen Serafia dumpede tilfældigt, via en kollega, ned i min taske et par dage før juleferien begyndte. Og jeg læser - ikke så meget som jeg gerne ville, og dog.

Jeg har i hele mit liv haft alkoholisme forholdsvis tæt inde på livet. Ikke som beskrevet i denne roman, men alligevel er der tydelige lighedspunkter. Jeg kan genkende den fortabte mand på bænken. Jeg kender lugten i en lejlighed beboet af en gammel nusset kvinde.
Når jeg læser beskrivelsen i Serafia får jeg næsten en "som at være der selv oplevelse". Det er genkendeligt til smertepunktet.
Og beskrivelsen af den stærke mor, der styrer familien med fine og mindre fine midler. Kvinders magt kan være skræmmende på mange niveauer.

Rødby - Puttgarden

Det er jo sådan det er - ikke meget mere at sige om det. Jeg tror vi allle kender de typer der beskrives. Jeg ved at jeg smilede i kærlig erindring mere end en gang.


Bavian derimod. Den kan sikkert fortolket og diskuteres i timevis den dag man er i det rette selskab til den slags - men jeg orker ikke rigtig. Jeg oplever, at Naja Marie Aidt moraliserer ret umodent. Men jeg er faktisk ikke sikker på, at det er det der er hendes ærinde - måske er det en rasmus modsat effekt?


Kate Atkinson's "Familie Historier bliver læst i små bidder. Så jeg har ikke helt fanget sammenhængen mellem de skæbner jeg indtil nu er blevet præsenteret for.

Nyeste på bogreolen er månedens bog fra klubben; "Arvetanten" samt en kvindeintrigebog: Honningtunger.
Det skal såmænd nok gå hen og blive en hyggelig jul.

3 nye titler med posten

I virkeligheden er det ikke nye titler. Jeg har bare ikke ku' tage mig sammen før nu.

Af årsager jeg ikke kan forklare har jeg svært ved at læse Naja Maria Aidt, men nu skal det igen forsøges og derfor er hendes novellesamling "Bavian" blandt de nye.

Helle Helle's "Rødby - Puttgarden" fordi jeg ville læse om de mennesker jeg møder hver dag.

Og endelig Kate Atkinson's "Familie Historier" så jeg havde lidt hyggelæsning klar til juleferien.

Røde Ulv er stadig på bordet men den kræver lidt pauser ind imellem.

Mindet er strøget af listen efter 150 sider - jeg orkede bare ikke.

Liza Marklund

Røde Ulv ligger på sengebordet og bliver læst indtil videre. Forudsigelig underholdning i samme genre. Men det er godt.

Som modvægt til det læser jeg Vibeke Grønfeldt's "Mindet" - samleren 2005.
Jeg ved ikke helt hvad jeg skal mene. Men det er bestemt ikke en roman man bare lige smutter igennem. Der dvæles og den jydske sindighed slår igennem. Så.... lad os nu se.

Nærmeste pårørende.

Elsebeth Egholm kan fortælle så uhyggen kryber helt ind under huden - og den holder lige til sidste punktum.

Så venter vi på næste udspil....

Elsebeth Egholm

Nærmeste pårørende. Den nyeste i serien om journalisten Dicte. Så tidsaktuel at det gør helt ondt. Og samtidig spændende og nærværende. Jeg syntes det er formidabel underholdning.
Jeg mangler lige de sidste og afgørende/afslørende sider - mere om den sag senere....

Sidan Sidst

Mia's hemmelighed af Mia Eriksson, afslutningen på serien om den voldsramte kvinde der må flygte fra velfærds Sverige, da man her ikke formår at beskytte hende og hendes børn mod den extremt farlige ex mand.
Efter at have læst alle tre bøger i serien er jeg mættet. Jeg orker ikke høre mere om eller af Mia. Ikke fordi jeg ikke sympatiserer eller mener det er vigtigt at fortælle. Men jeg tror ikke jeg bryder mig om kvinden. Sært - men hele vejen igennem denne sidste historie fattede jeg antipati mod "Mia".
Heldigvis er "Mia" ikke afhængig af mine fornemmelser.

Umuligt

At fortælle, skrive om de titler der optager mig lige pt bliver altså ikke nemmere når mit tv støjer bagved - og endnu mindre når det viser sig at filmen der vises er "When Harry met Sally". Det er da top underholdning sådan en rå og blæsende lørdag aften....

Nå, tilbage til emnet. "Det jeg elskede" af Siri Hustvedt. Fortællingen om vennerne Leo og Bill. Om den kunstinteresserede Leo og billedkunstneren Bill, deres liv med familier og kunst. Fortællingen, der starter i noget der ligner den lykkelige amerikanske kvalitets soap og ender i den skræmmende, tragiske psyko thriller.
Det er en lidt krævende fortælling, tung af oplysninger om kunst og litteratur, tidsbilleder i denne verden. Og det går l a n g s o m t. Men samtidig er det også med til, at skabe forståelse for gruen og chokeffekten i tragedien.

Kaos

Eller det der ligner. Bøgerne hober sig op på mit bord. Og det er altså ikke fordi jeg ikke læser. Jeg er bare igen igen faldet i med begge ben.
Jeg læser Ib Michael's"Blå Bror" med stor fornøjelse. Men som altid så skal Ib Michaels univers have lidt fordøjelses tid.
Derfor læser jeg også "Det jeg Elskede" af Siri Hustvedt, månedens bog i bogklubben.
Men kun fordi jeg lige blev færdig med "Kunsten at græde i kor" af Erling Jepsen fra 2002. En forfærdelig grusom bog der fortælles så komisk at man til tider glemmer hvor trist og grum livet i virkeligheden er for drengen/hovedpersonen. Et alvorligt budskab serveret i Stand Up stil.

Forleden dumpede så en enkelt appelsin ned i min turban.... Heldigvis var turbanen i dette tilfælde køkkenbordet for det var Bill Clintons erindringsbog og den er bestemt ikke til at spøge med. Et digert værk på mere end 1000 sider.
Jeg var i Frederikshavn og høre/se ham. Det var en fantastisk stor oplevelse. Han har karisma og personality ud over det sædvanlige. Og samtidig er han på en udefinerbar måde ganske jordnær og ligetil. Så selvfølgelig måtte jeg lige læse et par sider eller 10.
Normalt er jeg ikke til erindringer, men mon ikke denne bliver undtagelsen. Men det bliver et langtidsprojekt. International politik og rævekager kræver tid.

Derudover har jeg et par titler der venter på reolen og jeg er uhelbredelig skimmer. Jeg skal lige se om det virker lovende. Og ind imellem går det så galt og jeg lægger den ene bog til side til fordel for den næste.
Desværre lider jeg også at en eller anden genetisk kodning, der betyder at jeg, som hovedregel, læser færdig når først jeg er begyndt - men det er altså ufedt, at have 7 halvfærdige værker liggende på natbordet.

Midtvejsevaluering

"Blå Bror" - Typisk og alligevel ikke. Jeg ler, til tider højt, og det er ikke nødvendigvis kendetegnende for de romaner af Ib Michael jeg ellers har læst.
Jeg krummer også tæer og tænker stop når tankerne spurter afsted over de vilde fantasibølger. Eller gør de?

I feel lucky

Min bog er endelig tør - men siderne antager uanede dimensioner så jeg er nødsaget til at presse dem igen.
Derfor har jeg følt mig nødsaget til, at smutte en tur omkring den lokale bogpusher. I aften skal jeg igang med Ib Michaels nyeste: "Blå Bror".

Som et barn juleaften ;-)

Modsætninger

En tyk bog placeret på trægulvet ved siden af sengen med ryggen opad (pladsmangel på sengebordet).
Bogen er læst så meget at den har det berømte knæk og sagtens kan ligge fladt på midteropslaget.
Et mellemstort glas iskold cola.
En hovedpude der flyver gennem luften.

Forsæt selv historien - husk det varer temmelig længe for en rigtig god tyk roman at tørre.


NB: Hurra for cola light - det klistrer ikke så meget.

Jeg læser endnu

Mange timer på jobbet, en ny lækker seng og så det fremstormende efterårsmørke er ikke en god kombination, når man som jeg gerne vil læse.
Jeg er nået ca. ½ vej i "Den røde blomst den hvide blomst" og det er god underholdning. Der er markante personskildringer. Der er spøjse handlingsforløb. Der er groteske hændelser osv.
Sugar er luder eller prostitueret i London - ikke hvilken somhelst luder. Hun er ifølge både rygter og en bogguide til oplevelser i London den absolut bedste. Hun er ung og med på alt.
Hun avancerer i systemet og bliver en holdt kvinde. Og Sugar ser sin muligheder og avancerer i det snobbede velhavermiljø.

- Jeg nyder hver en side...

Vi må videre i teksten

Ketty's blues holdt ikke. Lige så sjov, underfundig og grotesk "KYS" var - lige så lammende langsommelig oplevede jeg Ketty's Blues.
Miljø og personer var som klippet ud af det danske parcelhuskvarter -kedeligt og forudsigeligt.
Ikke et ondt ord om parcelhuse, de er jo en del af min virkelighed. Men i denne roman blev de næsten karikeret dagligdagskedelige - og l a n g s o m......

Derimod er jeg hoppet ombord i en roman af Michel Faber "Den røde blomst, den hvide blomst" den tegner til at blive en spændende oplevelse...

Og nu vi er ved det. Af flere årsager nåede jeg aldrig i biografen da "Mit liv som Geisha" løb over lærredet. Men jeg fik læst romanen i foråret og i lørdags havde jeg magten over TV'et. Så jeg trillede ned i den lokale og lejede filmen.
Det var en af de rigtigt fine oplevelser. Flot film der havde fortjent at blive set på et stort lærrede.

Kettys blues

Eddie Thomas Petersen's roman er faldet ned i mine hænder ved et tilfælde. Eller rettere - jeg har læst hans roman "Kys" med fryd så nu må jeg se om det holder.

Egentlig er jeg i gang med et John Irving maratonprojekt - Efter "Indtil jeg finder dig" måtte jeg bare ha' mere så jeg begyndte med "Barn af et cirkus". Det er en fin fortælling og lige så grotesk som vi kender Irvings bøger. Og heldigvis er det muligt at lukke den og sætte den på stand by mens jeg læser lidt andet.

Konklusionen bliver altså, at jeg som sædvanligt er i gang med flere titler på en gang - det bliver nok aldrig anderledes.

Ja, jeg gjorde det.

Søndag og mandag blev stille dage. Jeg læste og læste og læste og endte klokken alt for sent lidt over midnat med at klappe bogen i. Liza Marklunds to dokukrimiromaner og den svenske kvinde der forelsker sig i en mand med mørke gnistrende øjne. Forelskelsen forvandler sig til mareridtet der får fatale konsekvenser for hende og hendes familie.

Det er ikke en teknisk vanskelig bog - men den får ikke for lidt på følelserne. Men den fortæller en historie der skal fortælles.

Kvalme

Så kom mine længe ventede krimier af Liza Marklund. Og hvad var mere nærliggende end at smække den kække læsebrille på næsen og hoppe om bord.
Jeg åbnede "Forelskede sig til et mareridt" - efter små 10 sider fik jeg kvalme. Det bliver en af de bøger jeg næsten ikke kan læse. En sand beretning om en kvinde der må flygte for at overleve en voldelig mand.
Det regner, ½delen af husstanden er taget til fodbold - jeg kan læse så meget jeg gider. Men det betyder kvalme og mange små pauser. Men jeg gør det.

Reklamer

Jeg venter stadig på en bogpakke - tre krimier. Hvad sker der dog i den bogklub? Sende en reklame i tv: Velkomme i klubben vælg tre bøger 9 kroner stykket. Ja og hvad så med mig? Jeg bruger formuer i jeres klub hvad får jeg som bonus????

Jeg får lov til at vente lige en uge ekstra pga. travlhed. Oh nej jeg vil ikke have jeres velkomstbøger - dem har jeg jo allerede købt til "fuld" bogklub pris. Pisos.....

Sommerlæsning

Intet er så skidt at det osv.....
Min fodskade har tvunget mig til at sidde stille med benet solidt plantet oppe på en stol. Og når nu omstændighederne er til det, kan man jo lige så godt få læst et par sider.
Først måtte jeg dog lige til tasterne og bestille nogle bøger. Der manglede enkelte titler i min John Irving samling. Og i løbet af en kort uge var bøgerne hjemme, pakket ud og stillet op i læsekøen. Og det var mig der for et par år siden svor at jeg ALDRIG ville blive en netkunde.

Men på natbordet, spisebordet og terassebordet er det lige pt. Philippa Gregory's bøger der ligger og flyder inden for rækkevidde.
Jeg har for et års tid siden læst "Dronningens Nar" nu kom der en pakke med "Kongens Frille" og "Jomfruens Elsker"

Jeg kan godt lide at læse historiske romaner. Jeg kan godt lide at få viden om en tid samtidig med at jeg læser spændende og levende litteratur. Dog er de 583 sider i Kongens Frille til tider en anelse krævende at komme igennem.
Men der er hofintriger, kolblodighed og spænding til sidste side.
Jomfruens Elsker er knap så krævende med sine 396 sider.

Indtil jeg finder dig.

837 sider, en del timer og så er det pludselig slut. Jeg er blevet underholdt. Jeg er vild med John Irvings krøllede tankespind.

I begyndelsen var jeg forbeholden og ærgede mig lidt når jeg grinede af ting som i virkeligheden ikke normalt anses for sjove/komiske. På den anden side - det hjælper jo ikke at græde. Hovedpersonen er tilpas undrende, uskyldig og troskyldig. Han tager oplevelser og overgreb efterhånden som de opstår uden klynk - det er oplevelser på livets vej.
Først som voksen begynder han at klynke. Psykiateren beder han stoppe med at græde, det er ikke maskulint. Som altid forsøger han, at gøre som han bliver bedt om.

Jeg forstår godt, at en bog der skal beskrive næsten et helt liv bliver massiv. Og det er, på flere måder, noget af en opgave at komme igennem den - ikke mindst fordi det er en uhåndterbar bog, tung som bare. Vægten betyder, at jeg ikke kunne andet end sidde ved et bord med bogen plantet op ad en anden bog. Det er lettere at læse når det skråner lidt - men trættende at skulle løfte i timer.
Ikke meget hyggelæsning, ikke lige et par sider eller to i farten. Siddende, fokuseret læsning.

Men det var en nydelse. Børn, voksne, overgreb, overlevelse, tatoveringer, brydning, sex. Alt sammen væsentlige ingredienser.

Faldne engle

Af Susan Moody; En erotisk krimi??? En engelsk krimi, men mere erotisk end sædvanligt for de engelske krimier.
Et mareridt om en seriemorder hærger i området og hovedpersonen drages ind i opklaringen af mordene - men til hvilken pris?

Ganske som den sidste Moody krimi jeg læste er det glimrende underholdning - men ikke mere.

Det første jeg tænker på

Af Ida Jessen: En realistisk skildring af det stille liv i en præstegård et sted i Jylland. De to veninder, hvis liv har formet sig meget forskelligt, mødes igen da Birgitte pga. kærestesorg har brug for at blive strøget med hårene.

Det er en medrivende bog. Veninderne virker realistiske i den måde den lidt for overfladiske omgangstone tegner samværet. Der er gået for lang tid det nære bånd er måske ikke så nært alligevel.

Stjernekys

Af Line Kyed Knudsen. En ungdomsroman som jeg blev lokket til at læse af nogle piger. Og den var god. Sød, varm og forbløffende/skræmmende realistisk. Jeg krummede tæer mere end en gang "Arrgh hvor kan jeg huske det-agtigt"

Jeg lærer det aldrig

Det er ambivalent og totalt barnligt, jeg frydes og græmmer mig.
Jeg havde gemt "Hundehovede" af Morten Ramsland til sommerferien. Jeg skulle bare liiiiige kigge lidt, lige snuse lidt til stilen. Bare lige de første sider....
Nu er jeg næsten færdig med denne vanvittige dejlige slægtskrønike. Jeg fryder mig mest....

Sommerindsamling

Nedtællingen er begyndt - jeg skal på sommerferie.
Som altid samler jeg på bøger til ferien. Og jeg har som altid reserveret en del af bilen's bagagerum til mine bøger.
Indtil videre er der følgende i min bogpose:
Hundehovede, Faldne engle, Morderisk bedrag, Indtil jeg finder dig. Men det er bare ikke nok - 4 titler er det samme som ingenting når man tænker på at jeg skal tilbringe 2x 2500 kilometer i bil.

Jeg har scannet bogklubbens side og erkender at jeg har fået læst rigtig rigtig meget i den forgangne vinter. Resultatet er derfor mangel på titler!!!

Hjælp mig. Gode tips/ anbefalinger modtages med kyshånd!!!

Paniklæsning

Af hensyn til sommerferiens nydelæsning har jeg været nødt til at gribe til genlæsning.
Suzanne Brøgger´s Jadekatten står for skud. Den kan helt sikkert holde længe - men hellere det, end ikke læse.
Mine hylder bugner ikke af ulæste bøger pt. og dem der er skal altså gemmes! Basta.
Skulle jeg blive ramt af akut kedsomhed kan jeg dog gribe til den yderste nødlæsning: Dan Brown's Morderisk Bedrag.

Da Vinci Mysteriet

Jeg havde en god aften i går. En god middag med nære venner - og efterfølgende tur til Biografen for at se årets mest omtalte film.
Anmelderne står i kø for at rakke filmen ned. Jeg syntes den er på niveau med bogen. Underholding og spænding og en hel del intriger. Magt og penge.

Jeg tror ofte det handler om forventninger. Men denne gang var det en fordel at have læst bogen. Man fik en del indviklet viden forærende. Og mine forventninger blev indfriet.

Hvor underligt.

Det er lige gået op for mig at flere af mine sider ikke virkede - det skulle være rettet. Læs dem hvem der orker.......

Kongemordet

Som jeg vist har nævnt i en anden post her på siden læser jeg gerne Hanne Vibeke Holst. Jo vist er hun feminist og er det på den til tider meget højtråbende facon. På den anden side er vi næsten jævnaldrende, kommer fra samme egn og deler tilsyneladende holdninger på en par punkter - så jeg nyder hendes bøger.

Sidst er det så blevet til Kongemordet. Det var en rigtig rigtig skræmmende historie. Ikke overraskende, ikke pladdersentimental. Men rå og usødet i forhold til den virkelighed mange kvinder lever i. Hustruvold er grimt og grumt. Hanne Vibeke Holst fortæller grumt og råt.

Og egentlig havde jeg lagt bogen i bunken med sommerferielæsning, så nu sidder jeg og ærger mig lidt over at det er slut.

Liza Marklund

Jeg fik startet i den omvendte rækkefølge. Jeg startede tilfældigt ved ”PRIMETIME”. Det var en ok krimi men jeg havde lidt svært ved at komme ind i historiens puls.

Men med påsken inden for rækkevidde var det endelig blevet tid til ”HEDEBØLGE” og ”NEDTÆLLING” Fridage og bøger hænger uhjælpeligt sammen.

”HEDEBØLGE”, Annika arbejder på et dagblad i Stockholm, en typisk mandsdomineret arbejdsplads. Hun er kriminalreporter og leder i afdelingen og det kalder unægteligt på knubs og hårde ord fra kolleger og ansatte. Hun involveres i en grim sag om terrorvirksomhed på det nybyggede olympiske stadion i Stockholm, hvor flere mennesker bliver myrdet.

”NEDTÆLLING”, i denne roman er Annika Bengtzon 8 år yngre og netop flyttet til Stockholm. Hun er løst ansat som journalistelev ved tabloid-avisen Kvällspressen, og dumper ved en tilfældighed ned i en sag som viser sig at blive meget omfattende. En kvinde findes nøgen, voldtaget og myrdet på en kirkegård, og midt i Stockholms varme sommer udløser det både mediefeber og politiske svinestreger.

Rigtig fede krimier. Annika Bengtzon er identificerbar og utrolig spændende. Og så syntes jeg det er genialt, at man kan overraskes på allersidste side.

Mit luksus problem består nu i, at jeg ikke har flere påskebøger på reolen. Overvejelsen går på, om jeg skal tillade mig selv, at snuppe en af dem jeg har reserveret til sommerferien?

Drømmen

Fredag aften blev tilbragt i bio - sammen med rigtig mange andre. Det er altså en fed oplevelse at se film i selskab med så mange mennesker. Latterbrøl og suset af et gys fylder og kan mærkes.

Drømmen af NIELS ARDEN OPLEV med bl.a. Anders W Bertelsen i en hovedrolle går lige i hjertet. Og et eller andet sted rører det ved nogle minder fra min egen skoletid.
Den ukuelige Frits/Martin som eleven der stædigt og modigt kæmper mod uretfærdigheden.

Som manden i sædet ved siden af sagde:" Det var da en utrolig positiv overraskelse". Og han fortsatte med en kommentar om, at han havde forventet en af de sædvanlige danske "smarte " film.

På en skala fra 1-5 skal den have 4½.

Michael Laudrups tænder

Jeg har grinet højlydt - mange gange. Hvem kender ikke fænomenet: "At slette mail med brystet"?
Vil du underholdes - og tænke lidt ind imellem så er bogen fortrinlig.

En Servicemeddelelse

Selma Lagerlöf 20.11 1858 - 16.03 1940. Hun blev født, levede og døde på Mårbacka i Östra Ämatervike Sogn, Värmland.

Nå ja, hun fik lige Nobels Litteraturpris i 1907.

Såe det......

Selma ifølge Carl Larsson.

Lykken er:

At pakkeposten kommer lige netop den dag man begynder, at ane lyset for enden af influenzatunnelen. At sønnen spørger om han skal pakke op. At han kigger tvivlende på mig og spørger bekymret: Er du sikker på du er glad, det er jo bare en bog?
Men ja, jeg er glad! Også selvom bogen er tung og mine arme er trætte ;-)

Tid til opdateringer

Trods den iøjnefaldende stilhed - hvilket udtryk, det kan kun forståes på en blog - sker der også lidt på bogfronten. Dog af en ganske anden karakter end jeg havde planlagt. Det er nok symptomatisk for min læsning. Den er 100% lyststyret. Også selvom jeg køber bøger med plan om straks, at kaste mig over den/dem. Men egentlig er det lidt ligegyldigt, bøger er tålmodige væsner, de står pænt på hylden og venter på jeg får tid og lyst til at læse lige netop den titel.
Senest er det blevet til lidt blandede godter, enddog md royalt islæt.

Susan Moody, jo det er Marys stedmor, har skrevet en kærlighedskrimi: "Den Italienske Have" sød sommerunderholdning om kvinde Hannah der konfronteres af sin fortid og den skrækkelige hændelse der skulle komme til at præge resten af hendes liv, på godt og tydeligvis også på ondt.

Poul Ørum: "Af hjertens grund"
Georg Manning søger efter sin kones død tilflugt i naturen, bøgerne og flasken. Men færdig med livet og kærligheden er han ikke. 'En klog og klartskuende, bevægende og alligevel meget usentimental historie.' - Jyllands-Posten
En rigtig fin historie med mange og overraskende facetter.

Graham Greene: "Kaptajnen og fjenden" - spøjs lille roman og egentlig ganske hyggelig. Men jeg er sikker på, at jeg misser en eller anden genial pointe her.

Lars Saabye Christensen: "Maskeblomstfamilien"
Det er fortællingen om drengen der vokser op i en grusom familie, faderen tager sit eget liv, moren går i seng og den onde tante tager over. Måske som det hele tiden var hendes plan?
Drengens verden er ond og grusom. En karakterafviger opvækst?
På mange måder er historien så anderledes og uforudsigelig at det kan forekomme ret mystisk at jeg overhovede læste den. Hvorfor læse noget der er grundlæggende frastødende?
Måske ligger forklaringen samme sted som de kulørte ugeblades oplagstal? Jeg får ingen blade og dermed ikke hverdagshistorier udfra devisen "Ugens Glade krøbling" Men jeg har en mistanke om, at facinationen stammer fra samme grundsubstans i mennesket.

Svensk roman

Egentlig har jeg det svært med svenskere, sverige og alt hvad dertil hører. Men ikke desto mindre har jeg lige arbejdet mig igennem Forskellige virkeligheder af Marianne Fredriksson.

Forskellige virkeligheder er beretningen om en stor kærlighed mellem to unge mennesker. De kommer fra forskellige verdener. Han kommer fra et arbejderhjem i Göteborg, hun er vokset op i et akademisk middelklassehjem. Han er forsker på højt niveau; hun er en af den slags mennesker, som længes efter forankring i en verden under konstant forandring. Han søger fakta ud fra videnskabens principper; hun er usædvanligt intuitiv. Det skræmmer ham. De lever i forskellige virkeligheder; alligevel prøver de at mødes. De skændes ofte, men båndet mellem dem er stærkt. Det siges jo, at kærligheden overvinder alt. Alligevel lever de i evig angst for at miste hinanden.

En sær fortælling som både facinerede og kedede mig. Og slutningen undrer jeg mig meget over, den irriterer mig grænseløst.

Bogklubber

Jeg er sur på Gyldendal. Nu har jeg ventet og ventet på min ferieroman (Hundehovede) Nu gider jeg ikke vente mere.

Og så tillader de sig endda at være anmasende - sådan groft generaliseret.

*ring ring* - "JA hallo"? Hej det er Rasmus lød det i mit øre. Og jeg var da imødekommende med et "hej Rasmus" Og så startede en omgang verbaldiarré:" Vi har set du er tidligere kunde bla. bla . bla........ Forære dig en gave...... (se her spidsede jeg ørene en anelse naivt).... "Du betaler kun 59.00 kr. bla. bla. nå ja og så kommer der fragt............Og det er så fantastisk af du selv må vælge hvilgen GAVE du vil ha' og få lov at betale 59.00 kr for.....

Hvem f..... tror de jeg er??? Og se, der er en grund til at jeg er tidligere kunde.

Desuden var det elendige billigbøger jeg kunne få i købegave. Ja, jeg surmuler endnu.

Videre.....

"Bare Sammen" - og jeg sparede og sparede, men alting har en ende (trættende kliché). I tilfælder som dette føler jeg mig så heldig. Tænk at jeg lige netop snuppede dén bog på bibliotekshylden.
Jeg faldt over en anmeldelse hvori det blev nævnt at Anna Gavalda har fået udgivet et novellesamling - gæt hvad jeg skal på jagt efter???

Næste projekt bliver en roman af Ebbe Kløvedal Reich "Himlene og Jorden". En sød kollega, som kender min hang til bøger kom med bogen og sagde med et skummelt smil:" God arbejdslyst" Det virker yderst motiverende. Indrømmet, forfatteren hører ikke til blandt mine favoritter og dog har der været enkelte titler jeg har nydt og stadig husker med glæde. F.eks. "En engles vinger". Så det er ikke helt så trist, at have afsluttet en god historie.

Bare sammen af Anna Gavalda

En af de bøger hvor jeg, efter endt læsning, ville ønske jeg havde sparet på siderne. Den er så sød, hjertegribende, grusom, naiv og total realistisk.
Jeg har lige været på weekend i snesverige med familien og benyttede bla. færgeturen til læsning. Det var, især for min søde datter, en lettere pinlig affære idet jeg mere end en gang blev taget i, at sidde og klukke af grin. Jeg kan kun opfordre på det kraftigste - LÆS DEN!

Åh

Sidst på måneden, træt, træt og dog.
Weekenden byder på forlænget weekend (det lyder kun lidt mærkeligt ikke?)med familien i et eller andet skilandskab i Sverige. Det kan måske anes, at jeg ikke er den største skientusiast men der er jo andre muligheder, i sådan en skihytte med pejsild og snelandsskabshygge.
Jeg har hamstret bøger, Glasdjævlen af Helene Tursten, meget passende en svensk krimi,
Bare sammen af Anna Gavalda, ifølge resume en krønike om fire almindelige mennesker med diverse livsknubs.
Og så selvfølgelig den jeg lige pt. hænger lidt fast i nemlig Skyldige Hjerter af Julie Parsons.

Se, så er det faktisk ikke så slemt, at være plantet i en svensk hytte med uldsokker og kaffe på kanden - skulle der indsnige sig et enkelt glas et eller andet er det også helt ok - jeg kan sagtens smide bogen på gulvet så længe.

Pludselig er det ikke så slemt, at det er sidst på måneden i en kold januar.

Hvor glæder jeg mig til, at se en svensk hytte med uldsokker........doooooo

Og så blev min dag reddet.

Helt uden varsel, helt uden forventninger.
Jeg mærkede stilheden og min undren.
I dag er en dejlig dag.

www.sandfantasy.com

videoclip - vælg Just imagine.

Et ?

Hvem var dte der udtalte de vise ord:" En lort er en lort - uanset om du så forgylder den vil den stadig lugte af lort"?

I Mifune siger Liva ( Iben Hjele) "Livet er én stor lort som du må tage en bid af hver dag" En livsopfattelse, der gør ondt helt inde i sjælen, og sikker også har skadelige langtidsvirkninger.

Men jeg er enig i, at der er smålorte på livets vej. Nogen af dem er det vigtigt at fjerne for ikke at f.eks. sko og lignende bliver totalt tilsølet. Andre kan man med held ignorere og så forsvinder de ganske langsomt som en naturlig del af , - nå ja naturen. Andre lorte skal man helts bare lade være, for begynder man at bryde overfladen begynder de som regel at stinke fælt.

Nå ikke mere filosofi. Og den omtalte lort er en del af mit arbejdsliv pt. Hvor ville jeg til tider ønske, at den stadig var fejet godt og grundigt ind under gulvtæppet. Al den turbulens er trættende.

Hov - hov! Hvem hviskede tryghedsnarkoman????

Såe deeet....

Det er ikke nemt, at være aktiv læser når jeg både skal bage brød på stenpladen, lære at hækle kærlighedsknuder (Kan godt men kan fanneme ikke få startet pænt på et sjal) følge med i diverse blogs med mere eller mindre perfide personangreb, nå ja og så også læse med på de meget underholdende af slagsen..
Og se nu der, endnu et link til en blog som jeg liiiige skal osv. Så gik der tid med det.
Og så skal jeg jo også selv lige skrible lidt - der er vel altid lige et eller andet der kan vendes?
Og inde bag alt det her ligger der et draft som jeg føjer lidt til når inspirationen/tankerne er til det.

Lige pt. læser jeg Impressionisten, en lidt kedsommelig affære om en indisk/engelsk dreng der vokser op i Ghandis urolige tid, og forhåbentlig finder sin plads i samfundet? Absolut ikke noget særligt men så går tiden med det mens jeg venter på månedens bog fra Gyldendal.

Mit årlige projekt: "Sommerferiebøger" står for døren. Jeg plejer, ikke fordi det skal være en garanti for noget, men altså - jeg plejer, at begynde på denne tid og så samler jeg på bøger i de næste 4-5 måneder. Bøger som jeg læser de første sider af, måske et kapitel. Fanger de min umiddelbare interesse lukker jeg dem pænt og sætter dem, på den dertil indrettede hylde, uden for mit umiddelbare synsfelt.
Er det derimod ikke liiige det der tænder mig mest må den læses i ventetiden. På den måde lykkedes det mig ofte, at få samlet adskillige gode bøger til ferien i sunny Spain.
Motiveringen ligger gemt i et minde om den sommer hvor jeg løb tør for bøger ca. halvvejs i ferien - hadeligt!

Sandra Berkan

Når blod bliver tyndere end vand.

Hjertegribende, chokerende men meget ærlig. Om den lille pige med ”anden etnisk baggrund”. Opvæksten som andenrangsmenneske udelukkende fordi hun er – ja netop en hun. Kønnet afgør skæbnen i Danmark anno 2000.
Måske er det ikke helt fair, den 13 årige pige sendes, af sine forældre, tilbage til Marokko for at blive gift.
2 år senere vender hun tilbage til Danmark til en ny fremtid. Og finder kræfter til at kæmpe mod det traditionelle kvindesyn i hendes familie.

Sandra Berkan fortæller om sit livs kamp for at være den hun er.

En tankevækkende og let læst fortælling.

En rigtig god juleferie..

Juleferien har være skøn, der har været tid til familen. Sneen der kom forhindrede den store udfarenhed - skønt.
Det gav tid til at nyde julegaven fra mig til mig. 2 krimier af Sara Blædel "Grønt Støv" om narkokriminalitet. Grundlæggende er der den unge kvindelige betjent og hendes veninde, Journalisten på avisen der lever af de tragedier politiet ser hver dag. En god og handlingsmættet roman der virker meget troværdig på mig.
Den anden roman "Kald mig Prinsesse" ramte dybt. Den beskriver faren omkring netdating. Skræmmende fortæller den hvordan en mand når at forføre, mishandle og voldtage flere kvinder - den ene med døden til følge.
Hvis man bare kender en brøkdel til miljøet omkring chat mm. er det en tankevækkende roman. Og vi kan kun glæde os over, at langt de fleste er ganske almindelige mennesker og ikke ulmende psykopater.
Summen af ovennævnte må være - Læs dem......

Nu går jeg og venter på næste bogpakke med den omtalte bestseller: "Hundehoved."

På ønskelisten til min fødselsdag står indtil videre "Michael Laudrups tænder"