Sneparadis?

Man kunne forledes til at tro, at de sidste par dage med snekaos er lykken for en inkarneret læser. Det ville jeg også selv tro - men det nytter ligesom ikke ret meget når mine LÆSEBRILLER er væk!!??

Og da styrken er passeret +5 er jeg bare vildt handicappet uden - tror du jeg er frustreret?

Jeg er sneet inde og kan ikke engang alfabetisere mine bøger ;-)

Heksejægerens Lærling.

Jeg er i tvivl om hvem målgruppen er - jeg syntes den var ulækker men spændende. Der er et rent virvar af forskellige "væsner" hekse af første,anden eller måske tredjegrad, hvormange børn/unge ved hvad affable, maliciøse eller lign.betyder? Heldigvis bliver det forklaret men en del læsere falder helt sikkert fra.
Spørgsmålet er, om ikke jeg i virkeligheden er temmelig vild med at der bliver brugt den slags ord og bedre endnu -jeg fryder mig når børn omkring mig bruger ord der krøller.

Nå, bind to venter - jeg skal igennem det så jeg kan komme viderer med fornøjelseslæsningen.

Nyt på hylden

Efter at have overstået en personlig skæringsdato har jeg nu fyldt endnu en meter på reolen. Der var indtil flere der ønskede, at betænke mig med bøger i anledning af dagen - mon jeg skal sætte min bogklub på standby?

Jeg tror jeg ønsker mig en snedker næste gang :-)

Kulturforståelse?

Jeg ved ikke om jeg blev klogere. Men jeg ved at fortællingen om Amir og Hassans skæbner berørte mig dybt.
Forskellene i min danske normalkristne opdragelse,(jeg er barn af 60 - 70'erne) og den muslimske virkelighed der beskrives, kræver ikke hverken forudkendskab eller andet. Det er almenmenneskelige forhold der beskrives. Om overgreb sker i Gud's eller Allah's navn gør ingen forskel.
Eneste forskel er at Taliban er et nutidigt fænomen, et styre langt de fleste har hørt om og, i det mindste på tv, set følgerne af.

En af årsagerne til at jeg i første omgang ikke orkede at læse Drageløberen var helt klart et udsnit af omslaget hvor der omtales russiske invasionsstyrker og det førnævnte Talibanstyre.

Jeg er erkender min brøde. Den er bestemt værd at læse - det er menneskets historie der tæller og fylder siderne.

Lige nu

Jeg læser den på opfordring. Egentlig havde jeg droppet den men jeg indrømmer at den gør mig nysgerrig. Og det totalt svigt der tydeligvis er omdrejningspunktet for fortællingen er kvalmende. Jeg må vide hvad det fører med sig. Samtidig er det et indblik i en helt anden kultur, en anden livsopfattelse. Måske bliver jeg lidt klogere.

Helle Helle

Ukompliceret er det umiddelbare indtryk. Men hvad driver Susanne? Hvad vil hun med Kim? Og hvad nu?
Som med den forrige roman jeg læste af Helle Helle, Rødby - Puttgarden er det en historie om ganske almindelige mennesker. Det er dem jeg kender, dem der irriterer mig og samtidig dem jeg holder meget af. Og selvfølgelig er de ikke mere almindelig end du og jeg. Vi er alle unikke med skræmmende mange fællestræk. Det ærger mig og det skræmmer mig, at der er træk ved Susanne og også ved veninden jeg genkender alt alt for godt.
En lille overkommelig roman om os alle sammen.