Tid til fjantede fniserier.....

Jeg læser mails hver dag. I disse dage læser jeg også andre kvinders mails. CHARLIE HOTEL OSCAR KILO. Majse Njor og Camilla Stockmann har endnu engang skrevet mails om hverdagens op og nedture. De har pillet i pinlige genkendeligheder og jeg indrømmer gerne at jeg hyggegriner hjerteligt samtidig med at jeg krummer tæer i sandalerne når de rammer plet.
God underholdning der indtil videre lever fint op til foregængeren "Michael Laudrups tænder"

Berlinerpoplerne

Opsamling:

Endelig, endelig! Jeg er færdig med min nye uddannelse. Og lige pt har jeg ikke noget "SKAL" læsning på tapetet. Det betyder, at der er blevet tid til lystlæsningen igen.

Efter at have indkøbt og tiltusket mig adskillige titler opstod så problemet med at vælge - hvilket igen medførte at jeg sjatlæste i flere bøger.
Problemet med sjatlæsning er at det i mit univers betyder at jeg hurtigt mister den umiddelbare interesse og lægger bogen på hylden. Når det så er sket med 5 titler begynder det at ligne en dårlig vane.

Så efter utallige opfordringer fra læseveninden blev det Berlinerpoplerne der skulle nydes....
Se det blev så en lidt vanskelig opgave, den fangede mig slet slet ikke.
Og det endte med at jeg leverede bogen tilbage.

Så gik der et stykke tid og jeg fattede mod (læste en sjov anmeldelse) og turen gik tilbage til veninden. Berlinerpopler havde nu formeret sig til tre i en serie og jeg fik alle tre med hjem. Og tro det eller ej. Jeg er forelsket.....
Forelsket i en semi alkoholiseret Norsk homoseksuel krukke der inde bag de hysteriske anfald, krystaludstillingen og andet glitterfjas har et hjerte af guld og en tegnebog spækket med samme værdi.
Jeg bøjer mig i støvet og erkender at jeg tog fejl. Det er da en super underholdende serie. Tak for det!

mit liv som furie....

Min pc afgik spontant ved døden.....
Min itunes fulgte ligesom med..........
Min næsten nyhentede Marklund roman var IKKE overført til Ipod.


AAAAAAAaaaaaaaaaaarrrrrrrrrrrrrrgggggggggggghhhhhhhhhhhhhhhhhh

Karen Fastrup

Jeg havde lovet mig selv at finde tid til at få læse Karen Fastrups debutroman. Endelig lykkedes det. Og det var, som forventet en anderledes, sanselig og kryptisk affære. Der var mange lag, mange sider af virkeligheden. Det var mennesker med sår og skjulte bevæggrunde. Og det var grumt. Ikke mindst..........det var forførende.

Derfor er jeg nu fortabt i "Begravelsen" - jeg håber den holder.

At læse med ørene.

At læse med øjne og/eller med ørene er to vidt forskellige oplevelser, syntes jeg. Min første lydbogs-oplevelse var Anne Holst's Madam President.
Og det var svært syntes jeg. Jeg monterede de små irriterende ørepropper, regulerede lydstyrken og lyttede...........og faldt i søvn.
Jeg nåede aldrig, at høre mere end hvad der svarer til de første par sider. Et par gange vågnede jeg midt om natten med lyttepropperne på puden og ledninger viklet om både næse og hals.

Men lige pludselig skete der noget - fortællingen, stemmen og rytmen fangede an og så var det bare fantastisk. Og så lærte jeg at jeg IKKE skal høre bøger når jeg er dødtræt.

Derimod skal jeg altid have en lydbog med når jeg skal flyve. Er der motorstøj, grædende børn, snorkende medpassagere - en god lydbog, med en god fortællerstemme og turen er straks mere overkommelig. Det samme gælder den lange biltur. Det er slut med, at blive køresyg når jeg forsøger at læse samtidig med, at jeg skal følge med i om manden nu også kører forsvarligt og i den rigtige retning.

Men man skal være opmærksom på at den gode fortæller også tolker i sin oplæsning - og det får selvfølgelig betydning for oplevelsen.

En uventet gave

Tusind tak DR - og Liza Marklund.

Det er lige det jeg trængte til og ønskede mig. En ny bog, og så som lydbog. Det er da lidt luksus syntes jeg.

Ild i brændeovnen, lyttebøfferne på, fødderne op og så en kop god kaffe.

Vil du vide mere så følg linket i overskriften.....