mandag, januar 28, 2008

Madam President af Anne Holt

En anderledes oplevelse. Det er en spændende og veldrejet roman. Politisk, nutidig og skræmmende. Og der er masser af stof til eftertanke.
Men det er egentlig ikke romanen der er en anderledes oplevelse. Det er omstændighederne.
Jeg har, i tragikomisk selskab med familien, været influenzaramt. I ved, influenza så kroppen gør ondt i alle led og muskler, at se tv er umuligt - for det dunker i hovede, at læse en bog er utænkeligt for der er ikke muskelstyrke nok til at løfte siderne. Men selv at sove bliver på et tidspunkt svært.
Og så fik jeg et lyst øjeblik (mysekund) og fandt min Ipod og Madam President frem. Det kan anbefales, Det er ligesom ikkeheltsåynkeligt at ligge på ryggen og stirre op i loftet når man har en behagelig kvindestemme i øret, der ovenikøbet læser en vanvittig spændende historie højt. Prøv det.

Og er du heldig, så vænner du dig også til, at der ikke levnes tid til indånding eller passende pauseringer når afsnitsnummerreringen angives. Og når det ovenikøbet kolliderer med en optælling i kapitlets afslutning så det bliver meningsforstyrrende - Jammen pyt. Vi overlever det og samler stumperne selv.

mandag, januar 14, 2008

Dødens jagt af Joe Hil


Jeg skulle egentlig ikke købe bøger i lørdags - og så smuttede der alligevel en enkelt ned i posen. Jeg har læst et par anmeldelser og det lyder lovende. Så jeg lod mig lokke.

Søndag aften, klokken er omkring 22.30. Jeg er hoppet i seng og der er dømt hyggelæs. Manden lider ikke af samme læselyst men da han skal tidligt op er han alligevel også trillet ind under dynen. Jeg åbner bogen for første gang. 32 sider senere må jeg erkende at "Det er godt nok uhyggeligt!"

Nu overvejer jeg, om det er en jeg bør gemme til sommer og dermed lysere tider.......

fredag, januar 11, 2008

Undskyld.

Jeg beklager virkelig.I en kort periode har privatlivet sneget sig ind her - næsten mellem linjerne. Det skal være slut nu. Virkeligheden slutter her og jeg transmogriffer starks tilbage til LÆSEREN og nu også som LYTTEREN - jeg har nemlig fået et par lydbøger og de er flyttet ind på min Ipod - nu skal jeg bare lige greje hvordan man holder sig vågen længe nok til at fatte en sammenhængende handling.



Skulle der være enkelte der blev bare en anelse nysgerrig er der åbnet et enkelt smuthul. Privaten er flyttet og kan findes/følges her:



http://www.fortidsmindet.blogspot.com/

torsdag, januar 10, 2008



Alt er et spørgsmål om prioritering - siges der så klogt. Jeg ved ikke lige hvad jeg mener, men det er godt nok svært. Nyeste på reolen er klart et eksempel på mine her og nu dilemmaer....


Og sidst men ikke mindst disse to sorte diamanter der lokker og lokker. Jeg kan næsten høre hende hviske - "come on, det regner næsten ikke"



Neyla er nu 4 mdr. vejer 5,8 kg og er hamrende fræk og totalt lækker - for lækker.

onsdag, januar 02, 2008

En kort præsentation.

Nå ja - man kan jo blive usædvanlig træt....

Her er Neyla, hun er en Corgi - en Welsh Corgi Pembroke og ja, hun ligner en ræv bortset fra at hun, som foreskrevet, har en lille bitte stumphale.

Hun er super dygtig. Hun kan gø skingert, især når hun skal være stille, Hun kan kræve at komme ud og gå - lige når vi har gang i noget helt andet. Hun kan finde den sko der var blevet væk - inde under sengen hvor hun selv gemte den sidst der skulle smug-gnaves.

Men hun kan også sidde pænt og se søøøød ud når jeg har godbidder i lommen, hun kan ligge helt stille og varme mine bare tæer når jeg sidder her og skriver. Hun kan byde velkommen hjem med noget der ligner et smil og stor glæde uanset om der er gået 5 minutter eller 4 timer siden vi sidst såes. Det er altså ret fedt.

Så til zenia og andre - jeps Hun er for lækker!

Godt Nytår

Det blev jul og det blev nytår. Jeg fik læst lidt meget meget lidt. Og i julegave?? Ikke en eneste bog blev det til. Til gengæld har jeg travet byen, skoven, marken tynd hvergang der er blevet tid til det. Jeg tror aldrig jeg har fået så meget frisk luft i løbet af en juleferie.
Og det er jo egengtlig ret lækkert og når jeg nu IKKE fik bøger i julegave - hrmpft....

Jeg har taget revance, ibooks skulle meget gerne være ved at ekspedere en ordre. Så jeg venter. Mere nyt senere....