torsdag, august 30, 2007

Paula Spencer af Roddy Doyle


Så meget kærlighed.

Det er historien om Paula Spencer, der efter flere års alkoholmisbrug begynder kampen for sit liv. Det er historien om en familie i ruiner og kaos, de fire voksne børn, der har levet med angsten og den utilstrækkelige mor, en voldelig far (der "heldigvis" er død) og den usikkerhed der forfølger dem trods morens kamp.

Og alligevel er det en kærlig, humoristisk og livsbekræftende historie. Paula er beskrevet så kærligt, grumt og hjerteskærende at jeg holdt af hende fra første siden. Og hendes kamp kræver respekt.
Jeg har haft alkoholisme tæt på - og jeg blev her mindet om mennesket bag misbruget. Fantastisk.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

hej derude :)

Hvad fanger jer mest ? fx Den sociale arv der afspejles i datter eller noget helt andet ?

Mette sagde ...

Tja - jeg bliver helt klart fanget og fascineret af Paula Spencer, ennesket bag alkoholikeren. JEg er sikkert præget af min baggrund men jeg har ofte haft svært ved at se den vinkel.
Den sociale arv set hos datteren er grusom - og endnu en del af Paulas skyldkompleks....