Tre hundes nat

Jeg var så heldig at få Tre hundes nat hentet da den blev tilbudt af DR's læseklubber. Og efter endt lytning føler jeg mig ok underholdt.

Jeg gik død i Dicte og hendes univers inden Peter Boutrup blev rigtig introduceret så der gik lang tid inden den familiemæssige side af romanen gik op for mig - heldigvis....

Danmark er et meget meget lille land og alle kender alle. Ihvert tilfælde hvis man læser Tre Hundes nat. Det gælder både i det kriminelle miljø, indenfor kriminalforsorgen og politietaten.

Og til en vis grænse tror jeg på, at det gælder i virkelighedens Danmark. Men jeg har svært ved at tro at disse cirkler også har så mange krydsforbindelser til hinanden. Men lad nu det ligge.

Peter Boutrup er lækker - det tror jeg på. Ligesom beskrivelsen af lokalmiljøet omkring Grenå virker troværdigt.

Tre hundes nat har været god og sikker krimiunderholdning et par sommerdage. Og jeg syntes det var lækkert at læse noget andet af Egholm hvor underholdningsniveauet er i top uden den efterhånden lidt slidte "kvinde/journalist/politi/opdagerrolle". Og jo, der er kvinder der bidrager i opklaringen men de er knap så klichepræget som jeg oplevede f.eks. Dicte m.fl.

Svinehunde og Alting har en pris

Lotte og Søren Hammer - Gyldendals forlag 2010

Jeg valgte at lytte de to romaner efter en anbefaling. Og jeg blev bestemt ikke skuffet.

"Svinehunde", første roman om Drabsafdelingen. En gruppe efterforskere under ledelse af Konrad Simonsen skal opklare mordene på fem mænd. De fem mænd er myrdet og hænger nøgne i en gymnastiksal og bliver her fundet af nogle børn.
En ret makaber start på en roman der ikke kun underholder men også prikker til min indre svinehund. Hvem bestemmer.... Hvad må vi - og hvad gør vi rent faktisk når samfundets normer sættes på spidsen. Interessant og tankevækkende.

I efterfølgeren "Alting har en pris" fortsætter arbejdet. Igen er scenen sat med et yderst makabert drab, der hurtigt viser sig ikke at være det eneste morderen har på samvittigheden.

Romanen har en meget traditionel opbygning med et persongalleri omkring en karismatisk og lettere plaget leder. De enkelte personer skildres og udvikler sig gennem begge romanerne.

Men som nævnt valgte jeg, at lytte begge romanerne og det var en fornøjelse. Karsten Pharao er en fantastisk oplæser.

En del har spurgt mig både om hvorfor og hvordan jeg læser på denne måde og svaret er ret enkelt. Jeg lyttelæser for at få en anden oplevelse af litteraturen, for at blive godt underholdt og fordi jeg ikke har tid til at læse alt det jeg gerne vil.

Samtidig når jeg rent faktisk mere når jeg lytter - jeg bruger det når de "kedelige" ting skal fra hånden, oprydning, rengøring osv. Andre mennesker har måske en radio kørende. Jeg vælger en god historie. Jeg bryder mig ikke om at have musik kørende som støjkulisse men nyder en behagelig stemme der læser en god historie for mig. Mange kan helt sikkert huske fornemmelsen når Thomas Winding fortalte historier i børne tv/radio.

Det eneste advarsel er: læs ikke lydbøger lige før du skal sove, det er frygtelig bøvlet, at finde frem eller rettere tilbage til det sted i fortællingen, du var da du faldt i søvn.

Vanillepigen

Vaniljepigen af Ib Michael

Lad mig indrømme med det samme, det er ikke første gang jeg læser Ib Michaels ”Vaniljepigen”. Og efter at have læst den igen, tror jeg heller ikke det er sidste gang.
Vaniljepigen udkom første gang i 1991 og handler om en drengs opvækst med en syg lillesøster og mere eller mindre fraværende forældre i et velhaver hjem.
En magtfuld far, en glamourøs mor, en lillesøster der ligger på hospitalet pga. polio, en mormor, der fortæller magiske historier og endelig en onkel Viggo, der som en anden sørøverkaptajn leverer gode input til en lille drengs livlige fantasi.
Den lille dreng finder sine fantasi-venner mange steder. Vaniljepigen er hende vi egentlig alle kender fra krydderi-skuffen. Hun ser sød ud og dufter forførende. Eller gør vi – pryder hun stadig det søde krydderi?
Vi føres med ind og ud af drengens universer og uanset om vi er med den spanske soldat eller Olsen fra lageret er alting rigtigt og mange ting grumme.
Og romanen er ligeså rigtig. Eller måske endda mere rigtig. Når jeg kan læse den, dengang med et forrygende udbytte, og nu 20 år senere igen blive forført og nyde hver eneste side. Mit fokus er ganske vidst flyttet men det understreger egentlig på bedste vis de mange lag og nuancer i romanen.
Sidder du over overvejer hvad du skal læse i din sommerferie er her et rigtig godt bud. Læs eller genlæs den.

Vaniljepigen er første del af en trilogi og efterfølges af Den tolvte rytter samt Brev til månen.

Lidt om lydbøger - igen.....

Karsten Pharo - det er navnet på manden der læser for mig lige pt. Han læser "Svinehunde" for mig. Og det er intet mindre end fantastisk. Ikke noget lydteater, intet forsøg på mere eller mindre krukkede dramatiseringer. Bare en god rytme, god stemmeføring og god udtale.

Rigtig mange nævner Thomas Winding når talen falder på markante stemmer - især stemmer vi genkender og holder af.

Og ligeså rædselsfuld en oplevelse med en dårligt oplæst lydbog kan være - ligeså fantastisk er det at få læst op af en der kan sit kram.

Tak Karsten....

Min mor er død

Altså - min mor er ikke død. Hun er ikke engang specielt gammel. Men hun er ikke rask og til tider gider hun ikke leve mere og taler også om døden og hvad der skal ske når engang det sker.
Måske var det derfor denne bog appelerede meget stærkt til mig. Eller måske var det sammensætningen af fire stærke kvinder, der deler erfaringer omkring et emne vi alle enten har været eller kommer i berøring med. Jeg føler mig styrket og beriget når jeg er i selskab med stærke, kloge og mangfoldige kvinder.

Det er en stærk bog, det er rørende, knugende, sørgeligt og sørgmodigt. Men ikke mindst er det livsbekræftende og tankevækkende. Jeg smilede og klukkede også med undervejs.
Fire kvinder med fire forskellige og meget personlige beretninger. Der er alle følelserne, alt det praktiske og så alt det andet. Og selvom jeg følte mig tæt på Ritt, Anne, Hanne og Christine var det på intet tidspunkt grænseoverskridende.

Og jeg er glad for at vide, at min mor har bestemt hvordan det skal foregå når engang hun skal herfra. Måske burde jeg overveje, at gøre det samme så mine børn ikke skal stå med en masse spørgsmål.... når engang.


Min mor er død!
Christina Antorini, Ritt Bjerregaard, Hanne-Vibeke Holst og Anne Linnet
Skrevet af Lene Johansen
Gyldendal oktober 2010

Señor Peregrino af Cecilia Samartin

Det var nok feriens mest velvalgte roman. Jeg sad i det nordlige spanien og fulgte hovedpersonens fortælling - ikke bare i ord men dufte, lyde, stemning og sågar genkendeligte landskaber.Det gjorde bestemt ikke helhedsindtrykket dårligere.
Det er en fin fortælling om kærlighed og passion. Om at turde tage springet. Den kan læses som en "feel good" kærlighedsroma. Men der er også et spirituelt lag og ikke mindst troen på mirakler uanset formen. At se miraklet i livet.
Jamilet er den unge mexikanske pige der krydser grænsen til USA - vi følger hendes fortælling, hendes udvikling. Samtidig får vi den gamle mands fortælling om en pilgrimsvandring for livet.

Børnene af Ida Jessen

Vi er tilbage i Hvium. Solvej skal få sit nye liv til at fungere. Det er et kendt persongalleri der endnu engang udfolder sig i bogens univers. Det er nærværende og vedkommende. Der gives svar på mange af de spørgsmål man måtte sidde med efter de to første romaner om det lille samfund. Det er en kærlig fortælling om mennesker med alle de facetter der nu engang findes - om man ser dem eller ej.
Stor anbefaling herfra....

Reklamens Magt

Hun virkede overbevisende og jeg blev forført. Derfra var der ikke langt til tasterne og to bøger var bestilt.
Jeg har mødt Fanny Fiske. En formidabel smuk man-eater. En kvinde der uden betænkligheder anvender alle våben i kampen mod tidens tegn. Knive, injektioner og andre kneb - bare det virker.
Hun bruger de mænd hun møder og som falder i hendes smag - og det er rigtig mange.
Hun er klog og respekteret for sin store indsigt og rejser verden rundt som profileringsekspert. Og jeg er vild med hende.
Godt nok var første roman "Som arvesynden" barsk at starte ud med. Den er skrevet i et hæsblæsende tempo så jeg, som læser, er stakåndet efter ganske få sider. Den er grum og ond men desværre findes der historier fra virkelighedens verden der kunne tænkes at ligge ganske nær.

Jeg syntes Fanny Fiske er et forfriskende genialt bud på en anderledes hovedperson - det kan være svært, at skelne diverse politi & journalist kvinder fra hinanden. Med Fanny Fiske er der ingen tvivl. Hun er en ener - på godt og ondt. Og en fantastisk underholdende ener.

Hævnens Gudinde

Sara Blædel siger på sin hjemmeside: "Jeg håber virkelig I vil ku' li' den!" - og tak ja, det kunne jeg. Det er godt og ligetil fortalt. Miljøet er skræmmende genkendeligt. Skræmmende, ikke mindst fordi jeg som mor til teenagere ser de unge mennesker og er nervøs for alt det er kan ske når de fester og vokser op.
Jeg tænkte og undredes over hvordan den mor overlevede - hvordan overlever man at miste et barn? Det gør man - men lever man også?

Thorstein Thomsen

Jeg har glædet mig til sommerferiens læsning og allermest glædede jeg mig til at læse mit seneste bogindkøb. "Sne på hendes ansigt"

Thorstein T kan noget med ord og sproglige snurrigheder. Og så kan han forføre mig ind i sine romaner og fortællinger. Jeg kan se, føle og til tider smage det han beskriver.

I denne roman kan jeg føler jeg næsten at jeg har siddet og bladret i et fotoalbum og romanen fortæller Michala har siddet ved min side og har fortalt om de enkelte billeder.

Det handler om kvinder, om snærende bånd og frigørelse. Om fortielser og vold, om mennesker på godt og ondt....

Og når du har læst romanen så list ind på TT's hjemmeside og find hans noter - det er interessant læsning.

Den trettende fortælling.

Det er en dragende, mystisk roman om intriger, svigt og meget mere. Om sandheder der blev skjult med fatale følger....

Og den er meget meget engelsk - herresædet, gartneren og guvernanten. Og ikke mindst bøgerne - det er en roman om historier, fortællinger og bøgernes, fortællingernes univers.

Jeg var fordybet og opslugt fra første side.

14 dage i syden incl. flyrejser.

Det har betydet intens læsning hvor jeg har nydt næste hver eneste side. En enkelt svipser men ellers.....

Dronningeofret, Hanne Vibeke Holst. Jeg var egentlig startet men pga. studiet måtte jeg stoppe og gemme størsteparten til nu.

Først og fremmest er det en heftig afslutning på en fænomenal triologi - og læseoplevelse. Den er aktuel og nærværende. Jeg vil gætte på at virkelighedens politikere føler sig spiddet og med rette. Og bedre endnu, det er velfortjent. Tak Hanne.

Elizabeth Mayer, Socialdemokratiets førstedame bærer på en hemmelighed. Hun kan håndtere politiske fjender, terror trusler, en dyster jødisk familiebaggrund - men Alzheimers er en nådesløs fjende. Heldigvis står Charlotte klar og bakker op......

Når man har oplevet demens på nærmeste hold bliver romanens virkelighed næsten alt for grum og uudholdelig. Jeg måtte tage pause når det blev for intenst.

Læs den - mærk den.

Berlinerpoplerne

Opsamling:

Endelig, endelig! Jeg er færdig med min nye uddannelse. Og lige pt har jeg ikke noget "SKAL" læsning på tapetet. Det betyder, at der er blevet tid til lystlæsningen igen.

Efter at have indkøbt og tiltusket mig adskillige titler opstod så problemet med at vælge - hvilket igen medførte at jeg sjatlæste i flere bøger.
Problemet med sjatlæsning er at det i mit univers betyder at jeg hurtigt mister den umiddelbare interesse og lægger bogen på hylden. Når det så er sket med 5 titler begynder det at ligne en dårlig vane.

Så efter utallige opfordringer fra læseveninden blev det Berlinerpoplerne der skulle nydes....
Se det blev så en lidt vanskelig opgave, den fangede mig slet slet ikke.
Og det endte med at jeg leverede bogen tilbage.

Så gik der et stykke tid og jeg fattede mod (læste en sjov anmeldelse) og turen gik tilbage til veninden. Berlinerpopler havde nu formeret sig til tre i en serie og jeg fik alle tre med hjem. Og tro det eller ej. Jeg er forelsket.....
Forelsket i en semi alkoholiseret Norsk homoseksuel krukke der inde bag de hysteriske anfald, krystaludstillingen og andet glitterfjas har et hjerte af guld og en tegnebog spækket med samme værdi.
Jeg bøjer mig i støvet og erkender at jeg tog fejl. Det er da en super underholdende serie. Tak for det!

At læse med ørene.

At læse med øjne og/eller med ørene er to vidt forskellige oplevelser, syntes jeg. Min første lydbogs-oplevelse var Anne Holst's Madam President.
Og det var svært syntes jeg. Jeg monterede de små irriterende ørepropper, regulerede lydstyrken og lyttede...........og faldt i søvn.
Jeg nåede aldrig, at høre mere end hvad der svarer til de første par sider. Et par gange vågnede jeg midt om natten med lyttepropperne på puden og ledninger viklet om både næse og hals.

Men lige pludselig skete der noget - fortællingen, stemmen og rytmen fangede an og så var det bare fantastisk. Og så lærte jeg at jeg IKKE skal høre bøger når jeg er dødtræt.

Derimod skal jeg altid have en lydbog med når jeg skal flyve. Er der motorstøj, grædende børn, snorkende medpassagere - en god lydbog, med en god fortællerstemme og turen er straks mere overkommelig. Det samme gælder den lange biltur. Det er slut med, at blive køresyg når jeg forsøger at læse samtidig med, at jeg skal følge med i om manden nu også kører forsvarligt og i den rigtige retning.

Men man skal være opmærksom på at den gode fortæller også tolker i sin oplæsning - og det får selvfølgelig betydning for oplevelsen.

Skarpe genstande.

Psykologisk triller af Gillian Flynn. Titlen skal forståes både skræmmende bogstavligt og mere symbolsk.
En fængslende og til tider grusomt makaber roman om Journalisten Camilla der vender tilbage til barndommens by, til moren og til alle de dæmoner hun på flere måder har bekæmpet siden hun rejste hjemmefra.
Og bedst som jeg troede jeg havde grejet den - ja, så havde jeg slet ikke alligevel. Det er god underholdning.

Helle Helle - ferie 3.

Ned til hundene. Som sædvanligt en finurlig og krøllet fortælling. Det er mennesker i udkanten, på kanten og ret kantet. Der er små detaljer som afgør forskellen. Ord kan danne billeder - kan en fortælling blive et maleri?

Ferie - forsat

Ingen sommerferie uden en krimi!

Liv og Legeme var også pakket i kufferten (og ja, min kuffert vejede for meget). Men sikke et held. Dicte levede op til forventningerne. Endnu en facet blev vendt op i lyset og slebet til.
Der er meget jeg som læser skal tage stilling til. Moralske dilemmaer og etiske overvejelser. Men jeg syntes den holder. Igen en veldrejet og højaktuel historie.
Men en væsentlig faktor er et grundigt kendskab til Dicte Svendsens historie og baggrund. Og for at få det må man nødvendigvis læse alle 5 krimier i den rigtige rækkefølge - ellers misses der for mange pointer.

Sommerferie.

Så lykkedes det igen. Jeg har nydt det. Og endnu engang i fantastisk selskab. Mit absolutte ferieparadis er Catalonien, nærmere bestemt området nord for Barcalona. Derfor var valget af ferielitteratur også ret enkelt i år. Havets Katedral af Ildefonso Falcones.

Vi møder drengen Arnau og følger hans liv, de omvæltninger han udsættes for, op og nedture. mennesker og ikke mindst kvinder. Middelalderen med religiøse, politiske og økonomiske samfundsforhold og udviklingen i Barcalona og omegn.

Super god underholdning som jeg også blev klogere af. Jeg kan kun give den min varmeste anbefaling. Men lad dig ikke narre af de mange sider - den holder ikke så længe som man kunne håbe, for den er næsten umulig at lægge fra sig.

I giftefærdig alder.

En 519 siders roman af Sharon Maas. Om indisk kultur både i og udenfor Indien. Om ægteskaber der arrangeres, om forelskelse, kærlighed - liv og død. En snirklet fortælling om Saroj, Savitri og Nat. Tre skæbner der på forunderligvis flettes sammen.

Endnu en overspringhandling - og så tilbage til "SKAL" læsningen........

Madam President af Anne Holt

En anderledes oplevelse. Det er en spændende og veldrejet roman. Politisk, nutidig og skræmmende. Og der er masser af stof til eftertanke.
Men det er egentlig ikke romanen der er en anderledes oplevelse. Det er omstændighederne.
Jeg har, i tragikomisk selskab med familien, været influenzaramt. I ved, influenza så kroppen gør ondt i alle led og muskler, at se tv er umuligt - for det dunker i hovede, at læse en bog er utænkeligt for der er ikke muskelstyrke nok til at løfte siderne. Men selv at sove bliver på et tidspunkt svært.
Og så fik jeg et lyst øjeblik (mysekund) og fandt min Ipod og Madam President frem. Det kan anbefales, Det er ligesom ikkeheltsåynkeligt at ligge på ryggen og stirre op i loftet når man har en behagelig kvindestemme i øret, der ovenikøbet læser en vanvittig spændende historie højt. Prøv det.

Og er du heldig, så vænner du dig også til, at der ikke levnes tid til indånding eller passende pauseringer når afsnitsnummerreringen angives. Og når det ovenikøbet kolliderer med en optælling i kapitlets afslutning så det bliver meningsforstyrrende - Jammen pyt. Vi overlever det og samler stumperne selv.