Dysfunktionelle Proletare og rasende god underholdning

Lad det være sagt med det samme, overskriften rammer ret godt. Det er til tider rasende men hele tiden god underholdning.
Bent Vinn Nielsen skriver bidsk, sarkastisk og fantastisk morsomt. Han revser os alle i vores småborgerlige forestillinger om det gode liv, med alt hvad det indebærer af samtalekøkner, kanindræberkurser, politiske fiksfakserier og boligmagasiner på tv.
Bent Vinn Nielsen stammer fra Vensyssel – en ikke uvæsentlig detalje i mit perspektiv. For vendelboer siger som regel meget mere end det, der kommer direkte til udtryk med ordene. Derfor krympede min indre vendelbo sig flere gange undervejs for ”klummeskribenten” rammer de ømme steder mere end en gang.


Når det så er sagt, må jeg også erkende, at jeg ikke er til klummesamlinger. Jeg nyder at læse klummerne i mine aviser. Jeg syntes en god søndagsavis bliver markant bedre med en tankevækkende vinkling på f.eks et politisk emne. Men en hel samling? Jeg har en mistanke om at målgruppen for en sådan klummesamling er de læsere der kender skribenten og gerne vil læse eller genlæse disse klummer?
Og det virker beviselig den anden vej – disse klummer har givet mig lyst til at få fingrene i Bent Vinn Nielsens roman ”Et liv i almindelighed”. Og lur mig om ikke denne samling alligevel finder vej til mine overspringshandlinger – når jeg lige trænger til et godt grin med et tvist af syrlig sarkasme.

Klummesamling 1998-2009 af Bent Vinn Nielsen, 170 sider Gyldendal 2010

Min mor er død

Altså - min mor er ikke død. Hun er ikke engang specielt gammel. Men hun er ikke rask og til tider gider hun ikke leve mere og taler også om døden og hvad der skal ske når engang det sker.
Måske var det derfor denne bog appelerede meget stærkt til mig. Eller måske var det sammensætningen af fire stærke kvinder, der deler erfaringer omkring et emne vi alle enten har været eller kommer i berøring med. Jeg føler mig styrket og beriget når jeg er i selskab med stærke, kloge og mangfoldige kvinder.

Det er en stærk bog, det er rørende, knugende, sørgeligt og sørgmodigt. Men ikke mindst er det livsbekræftende og tankevækkende. Jeg smilede og klukkede også med undervejs.
Fire kvinder med fire forskellige og meget personlige beretninger. Der er alle følelserne, alt det praktiske og så alt det andet. Og selvom jeg følte mig tæt på Ritt, Anne, Hanne og Christine var det på intet tidspunkt grænseoverskridende.

Og jeg er glad for at vide, at min mor har bestemt hvordan det skal foregå når engang hun skal herfra. Måske burde jeg overveje, at gøre det samme så mine børn ikke skal stå med en masse spørgsmål.... når engang.


Min mor er død!
Christina Antorini, Ritt Bjerregaard, Hanne-Vibeke Holst og Anne Linnet
Skrevet af Lene Johansen
Gyldendal oktober 2010

Det skete

Jeg har en "konto" på www.litteratursiden.dk
Jeg har ikke brugt den til særlig meget andet end at hente inspiration til min egen læsning - altså jeg har nydt men ikke ydet til fællesskabet.
Det har jeg så ændret lidt på nu. Jeg er gået med i en læseklub og skal derigennem forsøge at deltage i en debat omkring de romaner der nu står på spisesedlen.

Den første roman blev "Det skete" af Marina Cecilie Roné. Romanen er en efterfølger til N.I.M.B og ifølge bagsiden:" en roman om lysten og døden, om at opleve tab og række ud efter livet".

Og her er hvad jeg kunne bidrage med på siden:

Sidste side er læst og jeg ved ikke hvad jeg skal mene eller .... Jeg syntes det er en rigtig fin roman. Flot sprog og fortællestil. Og jeg nød at få de mangle vinkler på Helene.

Men måske er jeg farvet af, at jeg i mit daglige virke er omgivet af børn i 11-13års alderen. Jeg kan slet ikke genkende den 12 årige Helene. Og det rumsterer og fylder meget i det samlede billede. Hvad har hun oplevet, der giver denne modenhed?

Jeg vil se om jeg kan få læst N.I.M.B snarest...

Alfabethuset af Jussi Adler-Olsen

2 engelske flyvere James og Bryan styrter ned med deres bombefly et sted i Tyskland. De overlever styrtet, men bliver nødt til at skjule sig for nazisterne. Først ombord på et lazarettog - og senere på et hospital. Det viser sig at det er et sindsygehospital - hvordan overlever to unge engelske kamppiloter blandt sindsyge tyske soldater?

Det var en fantastisk fortælling. En grum og barsk thriller der beskriver en del af historien både i forhold til et sindsygt system nemlig nazitidens Tyskland og et sindsygt system i psykiatriens system.

Derudover skildres de to engelske piloters forhold og hvilken betydning dette har for hele romanens forløb.

Fantastisk roman - klart en anbefaling.

Señor Peregrino af Cecilia Samartin

Det var nok feriens mest velvalgte roman. Jeg sad i det nordlige spanien og fulgte hovedpersonens fortælling - ikke bare i ord men dufte, lyde, stemning og sågar genkendeligte landskaber.Det gjorde bestemt ikke helhedsindtrykket dårligere.
Det er en fin fortælling om kærlighed og passion. Om at turde tage springet. Den kan læses som en "feel good" kærlighedsroma. Men der er også et spirituelt lag og ikke mindst troen på mirakler uanset formen. At se miraklet i livet.
Jamilet er den unge mexikanske pige der krydser grænsen til USA - vi følger hendes fortælling, hendes udvikling. Samtidig får vi den gamle mands fortælling om en pilgrimsvandring for livet.

Hævnerens fortælling

Små 600 sider engelsk victoriatid, stil og stemning. Denne gang var 6oo sider rigtig mange. Jeg er lidt usikker på hvorfor, men den fængede bare aldrig rigtig.
Det starter med et mord og langsomt - meget langsomt optrevler fortælleren baggrunden for mordet.
Fortællingen drejes så det fremstår som et halv-videnskabeligt dokument med uendelig mange kilder og henvisninger. Men kernen er hovedpersonens bekendelse, intriger og hævnen.

Ifølge The Independent bør den læses sent om aftenen, helst når det stormer udenfor. Måske var det der det gik galt.

Jeg syntes den var lidt tung og sej...

Skrevet af Michael Cox, Gyldendal 2007

Indtil din vrede er ovre.

Sommerens bedste krimi - indtil videre. Åsa Larsson skriver fantastisk. Denne gang havde jeg lidt svært ved at komme igang. Ikke fordi det ikke var godt, tværtimod. Jeg oplevede en grotesk klaustrofobisk følelse da jeg læste de første sider. Og egentlig kan jeg genkende det fra de øvrige bøger i serien om Rebecka Martinsson i Kiruna sproget danner følelser og oplevelser jeg fysisk kan fornemme.

I denne krimi handler det om nazitidens spor til nutiden. To unge mennesker dykker i en tilfrosset sø efter en sunket naziflyver - men ikke alle syntes det er en god ide.

Og jeg glæder mig til at læse den 5 bog i serien. Hvis du ikke har læst andre bøger fra serien vil jeg anbefale dig at starte med den første "Solstorm" - der trækkes mange spor til tidligere hændelser. Og på den måde får du meget mere ud af serien.

Pige med perleørering af Tracy Chevalier

Denne forsommer bød på en tur til Amsterdam og diverse museer og malerier af de store kunstnere. I den forbindelse stødte jeg også på Vermeer. En Ikke særlig produktiv maler fra 1660'erne. Guiden fortalte om "Pige med perleørering" og jeg vidste at jeg havde set filmen engang - nu har jeg så brugt nogle timer på at læse bogen.
Det handler om den unge Griet der bliver tjenestepige i Vermeer familiens hus. Vi følger en pige og en families historie, en malers proces i arbejdet med et kunstværk og en ung kvindes vej i livet.
Det er en rigtig fin roman med mange facetter og ikke mindst - man bliver lidt klogere af at læse den. Hermed anbefalet!

På den anden side af Audrey Niffenegger

Der er noget mystisk, magisk, skræmmende og dragende over tvillinger. Når der ovenikøbet er tale om to sæt er der grundlag for en fin roman.
Den indeholder had/kærlighed, lys/mørke, liv/død og alt det indimellem. Jeg blev godt underholdt og der blev også brugt lidt tid på eftertanken.


Fin sommerferielæsning.

Fandens osse...

Jeg håber du ærger dig gul og grøn. Du som stjal tasken. Og jeg trøster med ved tanken om at du ikke fik meget brugbart ud af det. Et par super stærke solbriller (+ 4,75) og en masssiv krimi på dansk - et sprog du helt sikkert ikke tale eftersom jeg var turist i dit land.
Men det ærger mig at jeg nu skal ud og købe "Jeg Dræber", dels var det en kollegas bog og dels var jeg kun lige kommet ind i handlingen. Og en løs morder og tre lig er ligesom ikke nok.......

Din næstes Hus af Jette A Kaarsbøl

At skrive et ganske kort handlingsresume er umuligt. Der er så mange lag i denne roman, at det er kompliceret at vælge og ikke mindst fastholde fixpunktet. Laus er gået i sin fars fodspor som arkitekt. Den samme far, som han har et dramatisk men uforløst opgør med. I forbindelse med farens død og begravelse kastes Laus ud i på total livsændrende rejse - ind i et lille lokalsamfund med fuldstændig andre normer og værdier end dem den anerkende købehavner "jegerforlækker" arkitekt kender.
Der er livskrise, tab og konflikter. Der er et trekantsdrama og der er meningsfuld menneskenærvær.
Der er mulighed for tanker og samtaler i mange timer. En rigtig dejlig roman, der tager tid at læse og ikke mindst at fordøje.

Hypnotisøren

Bestselleren af Lars Kepler, Gyldendal 2010

Udgangspunktet er traditionelt. Et voldsomt mord, et overlevende vidne, en gerningsmand og opdageren Joona.
Men alligevel er det ikke traditionelt. Jeg oplever det som om bipersonerne er de reelle hovedpersoner. Kriminalbetjenten Joona, som ikke beskrives særlig detaljeret, står selvfølgelig for opklaringen, men samtidig er der bipersonernes parallelle opklaringer, der til sidst bindes fint sammen.
Det er befriende at slippe den klicheprægede detektiv, fordrukken, nusset og sur eller hardcore feminin karriere kvinde. Her er Joona!

En rigtig god krimi, godt tempo og mange detaljer - men samtidig var den mættende. Nu har jeg brug for en solid roman. En "verdens bedste roman". Om nødvendigt må jeg genlæse. Indtil videre vil jeg gå igang med at gennemsøge diverse bog-blogs i håb om en ahadenmåjeglæse-oplevelse.

Biss dann.

Nu til noget helt andet....

Kender du Vitello? Hvis ikke så er du gået glip af en helt særlig ven. Vitello er den sjoveste lille dreng jeg længe har mødt. Vitello bor sammen med sin mor på en stille villavej. Vitello er en ide'rig dreng der sjældent sidder et indfald overhørigt.
Der er lavet en hel række letlæste bøger om drengen Vitello, hans venner og enkelte uvenner. Det er god litteratur for børn og andre levende væsner.

Kim Fupz Aakeson, af hjertet tak! Og ja tak, mere af samme skuffe.

Børnene af Ida Jessen

Vi er tilbage i Hvium. Solvej skal få sit nye liv til at fungere. Det er et kendt persongalleri der endnu engang udfolder sig i bogens univers. Det er nærværende og vedkommende. Der gives svar på mange af de spørgsmål man måtte sidde med efter de to første romaner om det lille samfund. Det er en kærlig fortælling om mennesker med alle de facetter der nu engang findes - om man ser dem eller ej.
Stor anbefaling herfra....

Træt

Det er jeg fordi Susanne Staun's Fanny Fiske stjal en god bid af min ellers så velfortjente nattesøvn....
Og næste stop er boghandleren. Jeg skal da have de sidste krimier med Fanny.

I denne "Liebe" bliver der tappet blod af den store halspulsåre, sat ild på kvinder, flirtet, tænkt, jaget og flygtet. Alt sammen i et hæsblæsende tempo.

Jeg føler mig rigtig godt underholdt.

Reklamens Magt

Hun virkede overbevisende og jeg blev forført. Derfra var der ikke langt til tasterne og to bøger var bestilt.
Jeg har mødt Fanny Fiske. En formidabel smuk man-eater. En kvinde der uden betænkligheder anvender alle våben i kampen mod tidens tegn. Knive, injektioner og andre kneb - bare det virker.
Hun bruger de mænd hun møder og som falder i hendes smag - og det er rigtig mange.
Hun er klog og respekteret for sin store indsigt og rejser verden rundt som profileringsekspert. Og jeg er vild med hende.
Godt nok var første roman "Som arvesynden" barsk at starte ud med. Den er skrevet i et hæsblæsende tempo så jeg, som læser, er stakåndet efter ganske få sider. Den er grum og ond men desværre findes der historier fra virkelighedens verden der kunne tænkes at ligge ganske nær.

Jeg syntes Fanny Fiske er et forfriskende genialt bud på en anderledes hovedperson - det kan være svært, at skelne diverse politi & journalist kvinder fra hinanden. Med Fanny Fiske er der ingen tvivl. Hun er en ener - på godt og ondt. Og en fantastisk underholdende ener.

Postkortmordene

En opdager (mand )fra NYPD, en svensk journalist (lesbisk kvinde), voldsomme mord med sex, stoffer og meget andet indblandet.
En spændende krimi med et hæsblæsende tempo. Men på en eller anden måde er den også for forudsigelig. Den er skam spændende nok at læse, og ganske hurtig også - men alligevel. Det er ikke en af de historier der hæfter sig dybt eller kræver megen tankevirksomhed. Men derfor kan det jo sagtens være god underholdning.
Men hvad skete der lige med den amerikanske snerpethed og den svenske frigjorthed - det var da en dramatisk og temmelig sær sammensmeltning......

Flaskepost fra P

Uhyggelig, skræmmende og grusom. Forkvaklet og i værste fald gives der plads til at få bekræftet et par grimme fordomme.
Også tredje bog i serien om Mørck, Assad og Rose & Yrsa formår at få de små hår på tæerne til at rejse sig.
Den er gennemført ond.

Men allerbedst - der er så mange løse ender i Afdeling Q at der må være mulighed for mange romaner endnu.
Så Jussi Adler Olsen - tillykke med arbejdet. Jeg venter........

Hævnens Gudinde

Sara Blædel siger på sin hjemmeside: "Jeg håber virkelig I vil ku' li' den!" - og tak ja, det kunne jeg. Det er godt og ligetil fortalt. Miljøet er skræmmende genkendeligt. Skræmmende, ikke mindst fordi jeg som mor til teenagere ser de unge mennesker og er nervøs for alt det er kan ske når de fester og vokser op.
Jeg tænkte og undredes over hvordan den mor overlevede - hvordan overlever man at miste et barn? Det gør man - men lever man også?

Et nyt bekendtskab.

Kvinden i Buret - nå ja, endnu en krimi kunne "man" fristes til at tænke. Og ja, det er jo rigtigt det er en krimi. Men det er andet og mere. Det er en grum fortælling om en kvinde og hendes møde med....
Det er en fortælling om Politiets arbejde, om Mørck der har overlevet en skudepisode men mistet en kollega eller rettere to....
Det er et indblik i en grusom virkelighed for en forskruet hjerne....

Ialt er det en god introduktion til den næste i serien Fasandræberne som jeg allerede er opslugt af.

Alt dette "kun" fordi jeg fik den tredje bog i serien Flaskepost fra P i julegave af min datter.

Bøgerne er velskrevne, onde og grumme.

Klart en anbefaling fra mig.