mandag, januar 30, 2006

Bare sammen af Anna Gavalda

En af de bøger hvor jeg, efter endt læsning, ville ønske jeg havde sparet på siderne. Den er så sød, hjertegribende, grusom, naiv og total realistisk.
Jeg har lige været på weekend i snesverige med familien og benyttede bla. færgeturen til læsning. Det var, især for min søde datter, en lettere pinlig affære idet jeg mere end en gang blev taget i, at sidde og klukke af grin. Jeg kan kun opfordre på det kraftigste - LÆS DEN!

tirsdag, januar 24, 2006

Åh

Sidst på måneden, træt, træt og dog.
Weekenden byder på forlænget weekend (det lyder kun lidt mærkeligt ikke?)med familien i et eller andet skilandskab i Sverige. Det kan måske anes, at jeg ikke er den største skientusiast men der er jo andre muligheder, i sådan en skihytte med pejsild og snelandsskabshygge.
Jeg har hamstret bøger, Glasdjævlen af Helene Tursten, meget passende en svensk krimi,
Bare sammen af Anna Gavalda, ifølge resume en krønike om fire almindelige mennesker med diverse livsknubs.
Og så selvfølgelig den jeg lige pt. hænger lidt fast i nemlig Skyldige Hjerter af Julie Parsons.

Se, så er det faktisk ikke så slemt, at være plantet i en svensk hytte med uldsokker og kaffe på kanden - skulle der indsnige sig et enkelt glas et eller andet er det også helt ok - jeg kan sagtens smide bogen på gulvet så længe.

Pludselig er det ikke så slemt, at det er sidst på måneden i en kold januar.

Hvor glæder jeg mig til, at se en svensk hytte med uldsokker........doooooo

fredag, januar 20, 2006

Og så blev min dag reddet.

Helt uden varsel, helt uden forventninger.
Jeg mærkede stilheden og min undren.
I dag er en dejlig dag.

www.sandfantasy.com

videoclip - vælg Just imagine.

onsdag, januar 18, 2006

Et ?

Hvem var dte der udtalte de vise ord:" En lort er en lort - uanset om du så forgylder den vil den stadig lugte af lort"?

I Mifune siger Liva ( Iben Hjele) "Livet er én stor lort som du må tage en bid af hver dag" En livsopfattelse, der gør ondt helt inde i sjælen, og sikker også har skadelige langtidsvirkninger.

Men jeg er enig i, at der er smålorte på livets vej. Nogen af dem er det vigtigt at fjerne for ikke at f.eks. sko og lignende bliver totalt tilsølet. Andre kan man med held ignorere og så forsvinder de ganske langsomt som en naturlig del af , - nå ja naturen. Andre lorte skal man helts bare lade være, for begynder man at bryde overfladen begynder de som regel at stinke fælt.

Nå ikke mere filosofi. Og den omtalte lort er en del af mit arbejdsliv pt. Hvor ville jeg til tider ønske, at den stadig var fejet godt og grundigt ind under gulvtæppet. Al den turbulens er trættende.

Hov - hov! Hvem hviskede tryghedsnarkoman????

fredag, januar 13, 2006

Såe deeet....

Det er ikke nemt, at være aktiv læser når jeg både skal bage brød på stenpladen, lære at hækle kærlighedsknuder (Kan godt men kan fanneme ikke få startet pænt på et sjal) følge med i diverse blogs med mere eller mindre perfide personangreb, nå ja og så også læse med på de meget underholdende af slagsen..
Og se nu der, endnu et link til en blog som jeg liiiige skal osv. Så gik der tid med det.
Og så skal jeg jo også selv lige skrible lidt - der er vel altid lige et eller andet der kan vendes?
Og inde bag alt det her ligger der et draft som jeg føjer lidt til når inspirationen/tankerne er til det.

Lige pt. læser jeg Impressionisten, en lidt kedsommelig affære om en indisk/engelsk dreng der vokser op i Ghandis urolige tid, og forhåbentlig finder sin plads i samfundet? Absolut ikke noget særligt men så går tiden med det mens jeg venter på månedens bog fra Gyldendal.

Mit årlige projekt: "Sommerferiebøger" står for døren. Jeg plejer, ikke fordi det skal være en garanti for noget, men altså - jeg plejer, at begynde på denne tid og så samler jeg på bøger i de næste 4-5 måneder. Bøger som jeg læser de første sider af, måske et kapitel. Fanger de min umiddelbare interesse lukker jeg dem pænt og sætter dem, på den dertil indrettede hylde, uden for mit umiddelbare synsfelt.
Er det derimod ikke liiige det der tænder mig mest må den læses i ventetiden. På den måde lykkedes det mig ofte, at få samlet adskillige gode bøger til ferien i sunny Spain.
Motiveringen ligger gemt i et minde om den sommer hvor jeg løb tør for bøger ca. halvvejs i ferien - hadeligt!

mandag, januar 09, 2006

Sandra Berkan

Når blod bliver tyndere end vand.

Hjertegribende, chokerende men meget ærlig. Om den lille pige med ”anden etnisk baggrund”. Opvæksten som andenrangsmenneske udelukkende fordi hun er – ja netop en hun. Kønnet afgør skæbnen i Danmark anno 2000.
Måske er det ikke helt fair, den 13 årige pige sendes, af sine forældre, tilbage til Marokko for at blive gift.
2 år senere vender hun tilbage til Danmark til en ny fremtid. Og finder kræfter til at kæmpe mod det traditionelle kvindesyn i hendes familie.

Sandra Berkan fortæller om sit livs kamp for at være den hun er.

En tankevækkende og let læst fortælling.

tirsdag, januar 03, 2006

En rigtig god juleferie..

Juleferien har være skøn, der har været tid til familen. Sneen der kom forhindrede den store udfarenhed - skønt.
Det gav tid til at nyde julegaven fra mig til mig. 2 krimier af Sara Blædel "Grønt Støv" om narkokriminalitet. Grundlæggende er der den unge kvindelige betjent og hendes veninde, Journalisten på avisen der lever af de tragedier politiet ser hver dag. En god og handlingsmættet roman der virker meget troværdig på mig.
Den anden roman "Kald mig Prinsesse" ramte dybt. Den beskriver faren omkring netdating. Skræmmende fortæller den hvordan en mand når at forføre, mishandle og voldtage flere kvinder - den ene med døden til følge.
Hvis man bare kender en brøkdel til miljøet omkring chat mm. er det en tankevækkende roman. Og vi kan kun glæde os over, at langt de fleste er ganske almindelige mennesker og ikke ulmende psykopater.
Summen af ovennævnte må være - Læs dem......

Nu går jeg og venter på næste bogpakke med den omtalte bestseller: "Hundehoved."

På ønskelisten til min fødselsdag står indtil videre "Michael Laudrups tænder"