mandag, oktober 31, 2005

Hovsa

Så skete det igen - Jeg mistede gnisten i forhold til Anne Rice. Det betyder ikke, at jeg ikke læser den færdig. Men jeg begynder at forudse handling og smugkigge fremad i bogen. Læser nogle linjer hist op pist. Lever de så op til mine forudsigelser går det galt.
Heldigvis har jeg fået en strategi i de situationer. LUK bogen... ;-)

Og så på hovedet i en anden bog - denne gang blev det Dorrit Willumsen's "Bruden fra Gent"
Så gik weekenden med det. En hel ekstra time blev brugt på at læse.

Domme er faldet. Det var en god og underholdende bog. Men desværre er det som om de forskellige historiske fortællinger om dronningerne igennem tiden efterhånden flyder sammen for mig. Det betyder ikke at de er dårlige men nok snarere at jeg efterhånden har læst for mange af dem... Ikke et ord om alder og hukommelse....

søndag, oktober 30, 2005

Modebøger

Selvfølgelig har jeg læst Da Vinci Mysteriet og også Engle og Dæmoner.

Begge er underholdning i topklasse. Og henvisningerne til virkelige steder, myter og kunst er kun med til at drage mig næsten forførende med ind i historiens verden.
Diskussionerne om hvorvidt der er sandhed skjult bag myterne betyder egentlig mindre. Jeg blev underholdt mens jeg læste. Det er nok for mig.

Da jeg var yngre, betydeligt yngre faktisk, læste jeg en bog: Jesu Kristi Blod og den hellige gral: Sådan ca. var titlen og jeg husker den tydeligt. I dag angiver man netop den bog som en af inspirationskilderne bag Dan Brown’s bog.
Jeg kan huske at jeg dengang undrede mig over, at forfatterne på den måde kunne opstille det som udiskuterbare fakta – men samtidig blev jeg lidt forført ind i konspirationsteorien. I mange år var det en bog jeg huskede tilbage på med glæde og stadig undren:” Hvad nu hvis de havde ret?” –agtigt.


Belladonna dokument er en bog i samme mystiske genre. Den er skrevet af Caldwell og Thomason
Jeg læste den ind imellem de to ovenstående. Ikke en bog man sluger, dertil er der for mange tråde der skal holdes styr på – men igen en historie der var værd at bruge tid og koncentration på.

torsdag, oktober 27, 2005

Anne Rice

Lige pt. er jeg i gang med at læse, "Fortællingen om kropsrøveren".
Jeg har læst en del af hendes bøger - selvfølgelig startede det hele med "En Vampyr's bekendelser" og så videre i vampyr serien.Men jeg tror faktisk at jeg har haft en de største oplevelser med Heksetimen - den var fantastisk spændende og uhyggelig.

Det samme gælder Mumien. Det er underligt men jeg oplever det som den mest erotiske af bøgerne. Mumien er nok det mest sensuelle, seksuelle væsen jeg har oplevet i en bog. Jeg har aldrig oplevet, at være tiltrukket/forelsket i en mand fra en bog før - eller siden. Mumien er undtagelsen. Jeg var totalt tændt på en mumie der via magi bliver menneske igen - vierd ;-)

Jeg forsætter med at læse Anne Rice, heldigvis har jeg ikke læst de seneste udgivelser. Jeg har ikke haft problemer med at hoppe lidt rundt i rækkefølgen af de forskellige vampyrbøger - men for de fleste tror jeg det er en klar fordel af følge kronologien

Anbefales.

Pave Johanne - Historisk roman om kvinden Johanne der bliver Pave.

Kejserinde Orkide' - Orkide' fortæller om sit dramatiske liv som kejserinde i Kina.

Eddies dreng af William Kowalski

Æblemostreglementet & Enke for et år begge af John Irving

To be continiued................



Marklund, Primetime

Mankell – Genial svensker, min favorit er Den Femte Kvinde

Bjarne Reuter, Barolokvartetten

Maria Helleberg, Så mangen sti vild.

Hanna Vibeke Holst…



Kleopatra + Farao af Karen Essex

Kys af Eddie T. Petersen

Scarlet Feather Af Maeve Binchy

Sofies verden Af Jostein Gaarder

Appelsinens fem kvarte, Chokolade, Af Joanne Harris

Huset på heden Af Marcia Willett

Triologien, fremtids håb, trygge rammer, nye mål af Marcia Willett

Den Lukkede bog

Løgnhalsen fra Umbrien

Bøger i mit liv.

Mine intentioner med denne blog er, at beskrive - måske endda anbefale de bøger jeg læser eller har læst.Det kan være en bog jeg læste i sidste uge eller en Titel der bare har efterladt et uudsletteligt indtryk.

Jeg har ikke en foretrukken genre. Jeg læser alt - og med alt mener jeg ALT. Jeg husker stadig de gange jeg som barn og stor teenager sad og læste telefonbogen, mens jeg spiste havregryn med mælk efter skoletid. Hellere telefonbogens infosider end bare at sidde og glo tomt mens jeg spiste. Det må svare lidt til teenagere i dag der bare skal høre musik mens de læser, spiser, taler, ser tv osv.

Altså jeg er læsoholic!!???

Uanset, så er det udelukkende mine oplevelser med bøgerne jeg vil forsøge at dele med resten af verdenen. Jeg har ingen holdning til diverse anmeldelser og kulturelle fornemmelser i forhold til diverse værker.Jeg har også læst lægeromaner og ugeblade - det gør ikke mine litterære oplevelser i dag større eller mindre. Forøvrigt tror jeg, det var KIM- bøgerne og Hitchcock og de tre detektiver bøgerne, der var med til at grundlægge min læselyst.

Så vidt så godt.....