En Servicemeddelelse

Selma Lagerlöf 20.11 1858 - 16.03 1940. Hun blev født, levede og døde på Mårbacka i Östra Ämatervike Sogn, Värmland.

Nå ja, hun fik lige Nobels Litteraturpris i 1907.

Såe det......

Selma ifølge Carl Larsson.

Lykken er:

At pakkeposten kommer lige netop den dag man begynder, at ane lyset for enden af influenzatunnelen. At sønnen spørger om han skal pakke op. At han kigger tvivlende på mig og spørger bekymret: Er du sikker på du er glad, det er jo bare en bog?
Men ja, jeg er glad! Også selvom bogen er tung og mine arme er trætte ;-)

Tid til opdateringer

Trods den iøjnefaldende stilhed - hvilket udtryk, det kan kun forståes på en blog - sker der også lidt på bogfronten. Dog af en ganske anden karakter end jeg havde planlagt. Det er nok symptomatisk for min læsning. Den er 100% lyststyret. Også selvom jeg køber bøger med plan om straks, at kaste mig over den/dem. Men egentlig er det lidt ligegyldigt, bøger er tålmodige væsner, de står pænt på hylden og venter på jeg får tid og lyst til at læse lige netop den titel.
Senest er det blevet til lidt blandede godter, enddog md royalt islæt.

Susan Moody, jo det er Marys stedmor, har skrevet en kærlighedskrimi: "Den Italienske Have" sød sommerunderholdning om kvinde Hannah der konfronteres af sin fortid og den skrækkelige hændelse der skulle komme til at præge resten af hendes liv, på godt og tydeligvis også på ondt.

Poul Ørum: "Af hjertens grund"
Georg Manning søger efter sin kones død tilflugt i naturen, bøgerne og flasken. Men færdig med livet og kærligheden er han ikke. 'En klog og klartskuende, bevægende og alligevel meget usentimental historie.' - Jyllands-Posten
En rigtig fin historie med mange og overraskende facetter.

Graham Greene: "Kaptajnen og fjenden" - spøjs lille roman og egentlig ganske hyggelig. Men jeg er sikker på, at jeg misser en eller anden genial pointe her.

Lars Saabye Christensen: "Maskeblomstfamilien"
Det er fortællingen om drengen der vokser op i en grusom familie, faderen tager sit eget liv, moren går i seng og den onde tante tager over. Måske som det hele tiden var hendes plan?
Drengens verden er ond og grusom. En karakterafviger opvækst?
På mange måder er historien så anderledes og uforudsigelig at det kan forekomme ret mystisk at jeg overhovede læste den. Hvorfor læse noget der er grundlæggende frastødende?
Måske ligger forklaringen samme sted som de kulørte ugeblades oplagstal? Jeg får ingen blade og dermed ikke hverdagshistorier udfra devisen "Ugens Glade krøbling" Men jeg har en mistanke om, at facinationen stammer fra samme grundsubstans i mennesket.

Svensk roman

Egentlig har jeg det svært med svenskere, sverige og alt hvad dertil hører. Men ikke desto mindre har jeg lige arbejdet mig igennem Forskellige virkeligheder af Marianne Fredriksson.

Forskellige virkeligheder er beretningen om en stor kærlighed mellem to unge mennesker. De kommer fra forskellige verdener. Han kommer fra et arbejderhjem i Göteborg, hun er vokset op i et akademisk middelklassehjem. Han er forsker på højt niveau; hun er en af den slags mennesker, som længes efter forankring i en verden under konstant forandring. Han søger fakta ud fra videnskabens principper; hun er usædvanligt intuitiv. Det skræmmer ham. De lever i forskellige virkeligheder; alligevel prøver de at mødes. De skændes ofte, men båndet mellem dem er stærkt. Det siges jo, at kærligheden overvinder alt. Alligevel lever de i evig angst for at miste hinanden.

En sær fortælling som både facinerede og kedede mig. Og slutningen undrer jeg mig meget over, den irriterer mig grænseløst.