søndag, marts 07, 2010
Reklamens Magt
Jeg har mødt Fanny Fiske. En formidabel smuk man-eater. En kvinde der uden betænkligheder anvender alle våben i kampen mod tidens tegn. Knive, injektioner og andre kneb - bare det virker.
Hun bruger de mænd hun møder og som falder i hendes smag - og det er rigtig mange.
Hun er klog og respekteret for sin store indsigt og rejser verden rundt som profileringsekspert. Og jeg er vild med hende.
Godt nok var første roman "Som arvesynden" barsk at starte ud med. Den er skrevet i et hæsblæsende tempo så jeg, som læser, er stakåndet efter ganske få sider. Den er grum og ond men desværre findes der historier fra virkelighedens verden der kunne tænkes at ligge ganske nær.
Jeg syntes Fanny Fiske er et forfriskende genialt bud på en anderledes hovedperson - det kan være svært, at skelne diverse politi & journalist kvinder fra hinanden. Med Fanny Fiske er der ingen tvivl. Hun er en ener - på godt og ondt. Og en fantastisk underholdende ener.
fredag, februar 19, 2010
Postkortmordene
En spændende krimi med et hæsblæsende tempo. Men på en eller anden måde er den også for forudsigelig. Den er skam spændende nok at læse, og ganske hurtig også - men alligevel. Det er ikke en af de historier der hæfter sig dybt eller kræver megen tankevirksomhed. Men derfor kan det jo sagtens være god underholdning.
Men hvad skete der lige med den amerikanske snerpethed og den svenske frigjorthed - det var da en dramatisk og temmelig sær sammensmeltning......
søndag, februar 14, 2010
Flaskepost fra P
Også tredje bog i serien om Mørck, Assad og Rose & Yrsa formår at få de små hår på tæerne til at rejse sig.
Den er gennemført ond.
Men allerbedst - der er så mange løse ender i Afdeling Q at der må være mulighed for mange romaner endnu.
Så Jussi Adler Olsen - tillykke med arbejdet. Jeg venter........
søndag, januar 17, 2010
Hævnens Gudinde
Jeg tænkte og undredes over hvordan den mor overlevede - hvordan overlever man at miste et barn? Det gør man - men lever man også?
Et nyt bekendtskab.
Det er en fortælling om Politiets arbejde, om Mørck der har overlevet en skudepisode men mistet en kollega eller rettere to....
Det er et indblik i en grusom virkelighed for en forskruet hjerne....
Ialt er det en god introduktion til den næste i serien Fasandræberne som jeg allerede er opslugt af.
Alt dette "kun" fordi jeg fik den tredje bog i serien Flaskepost fra P i julegave af min datter.
Bøgerne er velskrevne, onde og grumme.
Klart en anbefaling fra mig.
lørdag, december 26, 2009
Jul 2009
Godt nytår til dig - håber vi ses snart.
torsdag, september 10, 2009
Den Ottende Bonde
Anton er nordjyde måske endda vendelbo - Det er Bent Haller også. Måske netop derfor genkender jeg stemningerne, sprogtonen og ordene Haller bruger. Og dermed kender jeg også Anton.
Jeg er ikke helt sikker på om jeg kan holde Anton ud, men jeg genkender ham helt ind i den tragiske og forstemmende ondskab han vokser op i.
Det er en fantastisk fortælling om en ondskabsfuld og dominerende mor der regerer med hård hånd og styrer Antons liv, mens han bare passer sit.
Læs den ....
fredag, juli 17, 2009
Thorstein Thomsen

Michal Viewegh
Den trettende fortælling.

Dinosaurens fjer

14 dage i syden incl. flyrejser.

søndag, juni 21, 2009
Tid til fjantede fniserier.....
God underholdning der indtil videre lever fint op til foregængeren "Michael Laudrups tænder"
søndag, juni 14, 2009
Berlinerpoplerne
Endelig, endelig! Jeg er færdig med min nye uddannelse. Og lige pt har jeg ikke noget "SKAL" læsning på tapetet. Det betyder, at der er blevet tid til lystlæsningen igen.
Efter at have indkøbt og tiltusket mig adskillige titler opstod så problemet med at vælge - hvilket igen medførte at jeg sjatlæste i flere bøger.
Problemet med sjatlæsning er at det i mit univers betyder at jeg hurtigt mister den umiddelbare interesse og lægger bogen på hylden. Når det så er sket med 5 titler begynder det at ligne en dårlig vane.
Så efter utallige opfordringer fra læseveninden blev det Berlinerpoplerne der skulle nydes....
Se det blev så en lidt vanskelig opgave, den fangede mig slet slet ikke.
Og det endte med at jeg leverede bogen tilbage.
Så gik der et stykke tid og jeg fattede mod (læste en sjov anmeldelse) og turen gik tilbage til veninden. Berlinerpopler havde nu formeret sig til tre i en serie og jeg fik alle tre med hjem. Og tro det eller ej. Jeg er forelsket.....
Forelsket i en semi alkoholiseret Norsk homoseksuel krukke der inde bag de hysteriske anfald, krystaludstillingen og andet glitterfjas har et hjerte af guld og en tegnebog spækket med samme værdi.
Jeg bøjer mig i støvet og erkender at jeg tog fejl. Det er da en super underholdende serie. Tak for det!
fredag, december 12, 2008
mit liv som furie....
Min itunes fulgte ligesom med..........
Min næsten nyhentede Marklund roman var IKKE overført til Ipod.
AAAAAAAaaaaaaaaaaarrrrrrrrrrrrrrgggggggggggghhhhhhhhhhhhhhhhhh
Karen Fastrup
Derfor er jeg nu fortabt i "Begravelsen" - jeg håber den holder.
fredag, november 14, 2008
At læse med ørene.
Og det var svært syntes jeg. Jeg monterede de små irriterende ørepropper, regulerede lydstyrken og lyttede...........og faldt i søvn.
Jeg nåede aldrig, at høre mere end hvad der svarer til de første par sider. Et par gange vågnede jeg midt om natten med lyttepropperne på puden og ledninger viklet om både næse og hals.
Men lige pludselig skete der noget - fortællingen, stemmen og rytmen fangede an og så var det bare fantastisk. Og så lærte jeg at jeg IKKE skal høre bøger når jeg er dødtræt.
Derimod skal jeg altid have en lydbog med når jeg skal flyve. Er der motorstøj, grædende børn, snorkende medpassagere - en god lydbog, med en god fortællerstemme og turen er straks mere overkommelig. Det samme gælder den lange biltur. Det er slut med, at blive køresyg når jeg forsøger at læse samtidig med, at jeg skal følge med i om manden nu også kører forsvarligt og i den rigtige retning.
Men man skal være opmærksom på at den gode fortæller også tolker i sin oplæsning - og det får selvfølgelig betydning for oplevelsen.
mandag, november 10, 2008
En uventet gave
søndag, oktober 26, 2008
Svar skyldig mm.
Og så mia. Tak, jeg har været, og er, i et uventet omfang arbejdsramt. Og når jeg pludselig har så meget faglitteratur jeg skal pløje igennem bliver det ikke til meget lystlæsning.
Med min bogpakke var længe ønskede titler: Karen Fastrup "Begravelsen" og "Brønden" De er anskaffet udelukkende på baggrund af en tidligere læseoplevelse "Mine syvogtyvesansers elskede"
Og Anna Gavalda's "Jeg har elsket" Igen på baggrund af tidligere oplevelser.
I forbindelse med jobbet skal der altså læses en del. Men jeg har besluttet at der også skal være plads til lidt nydelæs - og dermed bliver der også lejlighed til at trille forbi her.
Forsat god læselyst til alle......
fredag, oktober 24, 2008
Forventninger...
Jeg har også brygget en kande kaffe og købt en enkelt chokoladefrø. Nu kan regnen for min skyld tromme hele natten - jeg er den der hopper op i hjørnet af læsemøblet.
God weekend Danmark.
Zarens Dværg
En grum, grusom og dramatisk skildring af et kummerligt liv.
Fin roman.
mandag, august 25, 2008
Ventetid
Jeg trænger til en stor, fed, handlingsmættet, sensuel, spændende, dramatisk roman. Er jeg for krævende?
mandag, juli 28, 2008
Skarpe genstande.
En fængslende og til tider grusomt makaber roman om Journalisten Camilla der vender tilbage til barndommens by, til moren og til alle de dæmoner hun på flere måder har bekæmpet siden hun rejste hjemmefra.
Og bedst som jeg troede jeg havde grejet den - ja, så havde jeg slet ikke alligevel. Det er god underholdning.
tirsdag, juli 15, 2008
Helle Helle - ferie 3.
mandag, juli 14, 2008
Ferie - forsat
Liv og Legeme var også pakket i kufferten (og ja, min kuffert vejede for meget). Men sikke et held. Dicte levede op til forventningerne. Endnu en facet blev vendt op i lyset og slebet til.
Der er meget jeg som læser skal tage stilling til. Moralske dilemmaer og etiske overvejelser. Men jeg syntes den holder. Igen en veldrejet og højaktuel historie.
Men en væsentlig faktor er et grundigt kendskab til Dicte Svendsens historie og baggrund. Og for at få det må man nødvendigvis læse alle 5 krimier i den rigtige rækkefølge - ellers misses der for mange pointer.
Sommerferie.

Vi møder drengen Arnau og følger hans liv, de omvæltninger han udsættes for, op og nedture. mennesker og ikke mindst kvinder. Middelalderen med religiøse, politiske og økonomiske samfundsforhold og udviklingen i Barcalona og omegn.
Super god underholdning som jeg også blev klogere af. Jeg kan kun give den min varmeste anbefaling. Men lad dig ikke narre af de mange sider - den holder ikke så længe som man kunne håbe, for den er næsten umulig at lægge fra sig.
torsdag, juni 26, 2008
Midlertidig
tirsdag, maj 27, 2008
Sara Blædel
Jeg snupper lige den næste i rækken......
I'm back
fredag, marts 28, 2008
Selvtillid på bogreolen....

Det jeg læser lige nu.....
mandag, marts 24, 2008
I giftefærdig alder.
Endnu en overspringhandling - og så tilbage til "SKAL" læsningen........
onsdag, marts 05, 2008
Den amerikanske sømand af Karsten Lund
Jeg indrømmer, at jeg kun ved et tilfælde (læs manglende afmelding) kom i besiddelse af romanen. Og da jeg efterhånden er ved at kvæles i faglitteratur, lokkede den - ikke mindst fordi den virkede overkommelig.
Og hvilken behagelig overraskelse. Den er velskrevet, finurlig og klog. En meget meget flot fortælling.
Som nogen måske allerede ved ,er jeg Vendelbo og Skagen er en del af min verden. Og Karsten Lund rammer plet. Beskrivelserne, tonen, omgangsformerne. Det er sådan Skagen var og er. Det er ikke turisternes Skagen. Ikke jetsettes Skagen. Det er Skawboernes Skagen. På godt og ondt.
Snemanden
Kvinder forsvinder i det norske vinterlandskab - den første sne varsler og snemanden sender sit uhyggelige budskab. Den norske kriminalbetjent følger sporet og sin intuition. Skulle jeg dryppe en anelse malurt er det nok at Harry Hole er en anelse kliche. Han er den typiske ensomme ulv med en fortid der gør ham svær at omgåes. Kriminalbetjenten ingen kan holde ud i længere tid......
Uanset så er det en klar anbefaling fra mig - Læs den. Eller måske skulle du starte med den første krimi om Harry Hole fra Oslo Politi? Jeg ved, at jeg skal igang med at samle. Jeg ved hvad jeg skal hygge med i sommerferien.
Om 4 måneder.....
mandag, februar 11, 2008
En hurtig opdatering.
Og derudover får jeg ikke læst meget. Det vil sige - det gør jeg faktisk men det er uddannelsesrelateret og helt sikkert kun interessant for inviede.
Selv jeg, der er drevet at en dybtliggende interesse, må ind imellem tvinge mig gennem de ca. 400 sider der skal gennemlæses hver uge.
Så i erkendelse at mine evner og manglende overskud må jeg undskylde på forhånd. Denne blog bliver i forårsperioden lidt slap og øde. Når første eksamen er, forhåbentlig, vel overstårt vender jeg frygtelig tilbage.
søndag, februar 03, 2008
mandag, januar 28, 2008
Madam President af Anne Holt
Men det er egentlig ikke romanen der er en anderledes oplevelse. Det er omstændighederne.
Jeg har, i tragikomisk selskab med familien, været influenzaramt. I ved, influenza så kroppen gør ondt i alle led og muskler, at se tv er umuligt - for det dunker i hovede, at læse en bog er utænkeligt for der er ikke muskelstyrke nok til at løfte siderne. Men selv at sove bliver på et tidspunkt svært.
Og så fik jeg et lyst øjeblik (mysekund) og fandt min Ipod og Madam President frem. Det kan anbefales, Det er ligesom ikkeheltsåynkeligt at ligge på ryggen og stirre op i loftet når man har en behagelig kvindestemme i øret, der ovenikøbet læser en vanvittig spændende historie højt. Prøv det.
Og er du heldig, så vænner du dig også til, at der ikke levnes tid til indånding eller passende pauseringer når afsnitsnummerreringen angives. Og når det ovenikøbet kolliderer med en optælling i kapitlets afslutning så det bliver meningsforstyrrende - Jammen pyt. Vi overlever det og samler stumperne selv.
mandag, januar 14, 2008
Dødens jagt af Joe Hil

fredag, januar 11, 2008
Undskyld.
Skulle der være enkelte der blev bare en anelse nysgerrig er der åbnet et enkelt smuthul. Privaten er flyttet og kan findes/følges her:
http://www.fortidsmindet.blogspot.com/
torsdag, januar 10, 2008


onsdag, januar 02, 2008
En kort præsentation.
Godt Nytår
Og det er jo egengtlig ret lækkert og når jeg nu IKKE fik bøger i julegave - hrmpft....
Jeg har taget revance, ibooks skulle meget gerne være ved at ekspedere en ordre. Så jeg venter. Mere nyt senere....
lørdag, december 22, 2007
Et personligt anliggende
lørdag, december 15, 2007
Anna Gavalda
Fine fine skildringer af de helt almindelige hverdagsfænomener. Kærligheden, mødet mellem mennesker i forskelilige livssituationer osv. Der er smil og der er grimasser der ikke helt passer.
Jeg nød de små glimt. Og glæder mig endnu mere til næste møde med Anna Gavaldas finurlige beskrivelser...
onsdag, december 05, 2007
Lykken er....
tirsdag, december 04, 2007
abstinenser......

lørdag, november 24, 2007
En barsk omgang
Jeg har smilet og jeg har grædt. Det er barske vilkår og meget meget gribende. En fantastisk historie der ligesom Khaled Hosseini's første roman "Drageløberen" beskriver livsvilkår der er så fjernt fra mine.
tirsdag, november 20, 2007
Wauw - hun gjorde det sørme igen

mandag, november 12, 2007
Søndag
Og ud over rejseselskabet og de mere eller mindre iøjnefaldende forbipasserende havde jeg Åsa Larsson's seneste krimi nemlig SORT STI. Det var igen og helt som forventet god underholdning. Heldigvis var der ikke det samme religiøse vanvid som i de to første - der var fornyelse og uventede drejninger. En rigtig god krimi.
Vel hjemkommet opdager jeg at jeg har fået en sending bøger hjem. De har været langtidsudlånte men nu er der plads i de nye reolwer og så var det faktisk lidt hyggeligt at se dem igen. Og til min store overraskelse havde der sneget sig en fremmed med i posen. Det er ikke min og jeg kender ikke titlen: "I giftefærdig alder" - men mon ikke jeg kan nå at læse den inden den bliver savnet?
Ved nærmere eftertanke....... Kender jeg den alligevel og har jeg allerede læst den? Hmmmm jeg tror det, jeg må hellere liiige tjekke.....
søndag, oktober 28, 2007
TIRSDAG FORMIDDAG
Iben er angst - ikke for nogen eller noget, "bare" angst. For der er intet "bare" over det. Det er invaliderende og rammer både Iben og hendes omgivelser.
I dampbadets intime kvindefælleskab begynder Iben at finde ud af angsten - ud i livet.
Sådan gik så min ekstra time i vintertidsnatten - i godt selskab med kvinderne i Rene Toft Simonsens roman. Tankevækkende, hjertevarm og gribende. Og åh så genkendeligt.
lørdag, oktober 27, 2007
Så blev jeg da mundlam.
Stor var min overraskelse da mine øjne faldt over følgende ordlyd:
Jeg skriver til dig, fordi jeg kan se, at du forudbestilte Stieg Larssons "Luftkastellet der blev sprængt" til 199,95 kr. – næsten 100 kr. billigere end normalprisen.
Du har måske lagt mærke til, at der i forbindelse med udgivelsen startede en priskrig, som hurtigt førte til endnu lavere priser, hvor vi nu har lagt os på en pris på 169 kr.
Priskrigen kom noget bag på os, fordi den først brød ud, efter bogen var udkommet. Vi vil naturligvis gerne sikre, at du, som har forudbestilt bogen, ikke skal være ringere stillet, og vi vil derfor gerne sende dig et gavekort på 30 kr. til SAXO.com.
Okay - sådan får i da min totale respekt. Jeg vil straks tjekke jeres hylder....
Er jeg for nem???
(Kender en stor bogklub der kunne lære noget)
onsdag, oktober 24, 2007
John Irving - Den Fjerde Hånd
I aftes blev der kigget lidt forundret fra den anden halvdel da jeg klukkede højlydt. Men lige netop den passage er så typisk og måske kan den forklare hvorfor jeg syntes det er fabelagtigt sjovt -. døm selv!
(Nick er lægestuderende på dette tidspunkt)
...... "Problemet var ikke, at hun havde været død i lang tid, "huskede den medstuderende senere. "Det der slog Nick helt ud var at det var en kvinde, tydeligvis den første nøgne kvinde han havde set."
En anden der også blev den første var Nick Zajacs kone. Han var en af disse overtaknemlige mænd, der gifter sig med den første kvinde, som indvilliger i at have samleje med dem. Det skulle både han og konen hurtigt komme til at fortryde.
Totalt grotesk, tragisk og hylende morsomt. Er jeg sær?
tirsdag, oktober 23, 2007
Tegn til kærlighed.
Jan Kærstad skriver om livets store kærlighed, sanseligheden og det evige liv. Det er snørklet, svulstigt og stort. Efter nogle sider var jeg fanget ind.
Det er ikke den nemmeste roman - til gengæld er den forførende på mange planer.
fredag, oktober 19, 2007
Hvem sagde flad fornemmelse?
Jeg forsøgte virkelig at spare, gik de første tre dage af efterårsferien og ikke så meget som skævede til den fine bog. I aftes gik det galt. Jeg erkender, jeg faldt i.......
Det er en rigtig fin finale. Der er mange tråde der skal holdes fast i. Mange personer, navne og forviklinger. Jeg syntes det var ventetiden værd. Og selv om omstændighederne omkring denne tredje bog er temmelig specielle pga. Stieg Larssons død falder den fint i tråd med de to foregående. Historien er helstøbt og afrundes ret genialt.
Har du endnu ikke læst den så kan du roligt glæde dig. Og skulle du være en af de heldige, der ikke har læst nogle af bøgerne så gør dig selv tjenesten, at starte med nr. 1. Det er altså den optimale oplevelse.
tirsdag, oktober 09, 2007
Bare lige hurtigt....

mandag, oktober 08, 2007
Uha............
fredag, september 28, 2007
Tak
Selvfølgelig fordi forfængeligheden bliver plejet lidt - men også fordi det giver et mere virkeligt billede af: "Der er virkelig nogen derude"........
Det er dejligt at andre får glæde af de få ord jeg skribler sammen her. Selv bruger jeg det til at få afsluttet en bog/læseoplevelse.
Og nu har jeg så også fået lært at linke til andre bogsider og håber at få samlet lidt op på det område i løbet af efteråret og vinteren.
Med ønske om mange gode timer i bøgernes forførende verden - og en god weekend sender jeg mange varme hilsner til Jer alle.
Mette
tirsdag, september 25, 2007
Jan Kjærstad
torsdag, september 20, 2007
Blodskyld
søndag, september 16, 2007
Lykkens Land
I Angelas Aske skildrer han barndommens barske vilkår i utrolig fattigdom. Vi møder hele familien Mccourt.
I lykkens Land fortsætter historien. Frank følger mange af sine landsmænd til Amerika. Drømmen om lykke, rigdom og et liv uden øjenbetændelse driver Frank gennem godt og skidt i mødet med det store land "over there".
Humoristisk, hjertegribende og yderst menneskelig.
onsdag, september 12, 2007
Endnu en kvinde....
Og ganske vist kan det med tiden blive en anelse svært at holde rede i de forskellige krimier med kvinder i hovedrollen. Er hun nu journalist, politibetjent, jurist eller måske afviger med autistiske træk? Er hun gift, samlevende eller single og hvorledes udmales samlivsproblemerne sig?
Men alligevel - jeg syntes Solstorm var god underholdning. Åsa Larsson rammer lige ned i mine fordomme om underlige sekteriske kristne. Og opbygningen med klare bibelcitater og entydige henvisninger til Skabelsesberetningen syntes jeg er genial. En ny kvindelig helt er skabt.
Jeg forsætter straks med den næste i serien
lørdag, september 01, 2007
Sensommer panik

Ventetiden på den store bog pakke har jeg idag fordrevet i biografens hyggelige mørke omgivet af rigtig mange glade biografgængere, der kommenterede, grinede og skraslede med mindst en million slikposer.
Jeg var med mine unger inde og se Schrek den tredje. Så alle lydene, slik der trillede på gulvet osv. var faktisk rigtig hyggeligt.
En sød tegne/computeranimeret film der ikke kan skræmme selv den mest sarte. Anbefales....
torsdag, august 30, 2007
Paula Spencer af Roddy Doyle

Så meget kærlighed.
Det er historien om Paula Spencer, der efter flere års alkoholmisbrug begynder kampen for sit liv. Det er historien om en familie i ruiner og kaos, de fire voksne børn, der har levet med angsten og den utilstrækkelige mor, en voldelig far (der "heldigvis" er død) og den usikkerhed der forfølger dem trods morens kamp.
Og alligevel er det en kærlig, humoristisk og livsbekræftende historie. Paula er beskrevet så kærligt, grumt og hjerteskærende at jeg holdt af hende fra første siden. Og hendes kamp kræver respekt.
Jeg har haft alkoholisme tæt på - og jeg blev her mindet om mennesket bag misbruget. Fantastisk.
onsdag, august 29, 2007
Undskyld jeg reklamerer!
Hvis du er medlem af den der bogklub du ved.... Så har de lige nu et tilbud på en fabelagtig roman nemlig "Historien" af Elsa Morante. Udgivet første gang i 1974
Er du ikke medlem - så kender du sikkert en - eller du ender med at finde romanen et helt andet sted til en tilsvarende lav pris.
En fantastisk fortælling om livet under og efter 2. verdenskrig i Rom. Måske har jeg omtalt den her før? Romanen er blevet filmatiseret. Men selvom det var ret vellykket syntes jeg stadig at romanen er så fantastisk at den fortjener at blive læst. En grum, grum fortælling der alligevel er så medrivende smuk og kærlig.
LÆS DEN....
Erotik?
Og jeg har læst den. Den var ikke krævende på nogen måde. Og jeg havde vist forventet noget andet - eller måske noget mere. Jo, der var sex og arabisk mystik. Der var kvinde, mand - had og kærlighed. Og der var fræk sex. Fedt nok.
Gad vide hvad jeg egentlig havde forventet???
onsdag, august 22, 2007
Helle Stangerup
Samtidig er det en urolig tid. Henrik den Vlll. halshugger hustruer og øvrige landsforræddere så Holbein skal hele tiden passe på hvem han stoler på....
En rigtig god roman der både underholder og giver et fængslende indblik i livet og intrigerne i datidens London. Kan stærkt anbefales.
mandag, juli 30, 2007
Faders vilje af John Lindskog
Søster passer hjemmet og ikke mindst køkkenet. Osvald optræder på godt og ondt både på scenen såvel som hjemme.
Biografien er rigtig god og let at læse. Den giver, ved hjælp af dagbogsudsnit og andenhåndsberetninger et indblik i et grotesk liv med store omkostninger for de involverede. Jeg har, sikker grundet min alder, ikke noget forhold til Osvald Helmut som sådan - han er ham der synger, længere er den ikke. Frits Helmut derimod er mere nærværende. Rollen som Lektor Blomme med det djævelsk ondskabsfulde sind glemmer jeg aldrig. Nu ved jeg hvor Frits Helmut kender ondskaben fra.
onsdag, juli 18, 2007
Sommerlæsning 1
Egentlig er der ikke så meget mere at sige om den ting. Lisbeth Salanders baggrund oprulles på grummeste vis og der er behov for oprydning i de gamle skeletter både her og der.
Så er jeg altså klar til nr. 3 i serien så come on forlag. Nu ved jeg hvordan de hardcore Harry Potter fans har det.
Nobels testamente af Liza Marklund. Annika Bengtsson er igen viklet ind i mord og intriger på internationalt niveau, meget spændende og jeg syntes den var betydelig mere fængende end Røde Ulv. På Bengtssons hjemmefront er der ligeledes krise og jeg får voldsom trang til at ryste kvinden godt og grundigt - måske kunne det lykkes at vække hende???
Absolut for krimi elskere.
Med venlig deltagelse af Erling Jeppesen - Igen høje forventninger der bestemt indfries. Men lidt sej ind imellem. Jeg har forøvrigt havt en lidt spøjs oplevelse i forbindelse med denne roman. Jeg fulgte en serie udsendelser på DR hvor forfattere fik bundne opgaver, deriblandt Erling Jeppesen der skulle skrive en fortælling med udgangspunkt i et biltyveri. Lang historie kort, jeg hørte hans stemme. Og nu kan jeg næsten høre ham læse op når jeg læser i bogen. I mit øre ligger teksten utrolig nær hans talesprog - ret spøjst.
Vi de druknede af Carsten Jensen - Nok indtil videre sommerens største positive overraskelse. Jeg havde egentlig regnet med, en velskrevet bog som jeg nok skulle kæmpe lidt med. Jeg er ikke det fjerneste interesseret i dansk søfart og/eller Marstal. Jeg er mere til mennesker - heldigvis er det præcist det, der beskrives så nærværende og vedkommende i Carsten Jensens fine roman - Jeg kan varmt anbefale den.
onsdag, juni 27, 2007
Sort sensommer af Inger Wolf

onsdag, juni 20, 2007
Mine udvalgte sommerferie titler.
Vi de druknede - Carsten Jensen
Nobels Testamente - Liza Marklund
Spurvenes sky - Takashi Matsuka
Sølve - Suzanne Brøgger
Med Venlig deltagelse - Erling Jepesen
Tasken er pakket og forude venter masser af god tid til bøger og nydning. Lykken er, at sidde i skumringen med cikade sang, et glas køligt etellerandet og en god bog. Det er den eneste tid på året hvor jeg ligefrem nyder at være "nødt til", at sidde længe oppe og vente på de store børn. Det er sommer.
Hov - glemte jeg mon en titel......................
mandag, juni 18, 2007
Hr. Lærer

Så lykkedes det endelig - fred til at læse. Hr. Lærer er en rigtig fin roman. Frank McCourt fortæller om sin tid bag katederet. Og meget er rigtig sjovt og genkendeligt. Hans beskrivelse af forskellige elevtyper og magtbalancer i klasseværelset er underholdende men også ganske tankevækkende.
Jeg har tidligere læst Angelas Aske og måske derfor er jeg ikke helt oppe at ringe. Jeg havde nok forventet mig noget mere - eller noget andet måske.
Men når det er sagt, eller skrevet så er det en anbefalelsesværdig bog. God og klog beretning.
onsdag, maj 09, 2007
Hallo??

fredag, april 20, 2007
Flash back
Nu er jeg igen på jagt efter sommerferielitteratur.
For nogle år siden læste jeg "Angelas Aske" - en fantastisk fortælling om det fattigste Irland. Romanen er senere, meget vellykket syntes jeg, filmatiseret. Det var barsk at leve i den verden.
Nu har jeg set, at Frank McCourt's "Hr. Lærer" er i bladet fra en af bogklubberne, den har jeg meget lyst til at komme til at bestille. Når jeg ser lidt nærmere efter, er der nok et par titler eller tre, der skal med - nu jeg alligevel skal betale porto.
Som altid er jeg meget åben for forslag til bogreolen??
søndag, april 15, 2007
Jens Christian Grøndahl
"Det andet lys" kan jeg nemlig kun læse i små bidder - den gør ondt langt ind i sjælen. Måske fordi fortællingens hovedperson 56 årige Irene er endt i et ynkeligt ægteskab hvor hun er svigtet af både sig selv og sin mand. Og senere viser det sig, at hun også er blevet svigtet af sin egen historie.
Og så tak til dig Space for ros eller rettere klap :) Jeg har smidt en mail afsted til dig.
onsdag, april 04, 2007
Noget helt andet.
Mænd der hader kvinder.
Klokken blev 23.30 og og jeg havde fornemmelsen af at have holdt vejret i flere timer.
Genial underholdning - så er det sagt. Jeg har været totalt opslugt og familien har kun fået mumlende svar når de har henvendt sig. Jeg er sikker på, at jeg også har svaret totalt hen i vejret ind imellem, men er mine børn så smarte som jeg tror de er, har de sikkert udnyttet det til egen fordel.
Jeg glæder mig helt vildt til de to næste bind i triologien. "Pigen der legede med ilden" står allerede på reolen, men jeg tror jeg gemmer den til sommerferien. Lige nu skal mine øjne have et lille hvil. Sådan en gang maratonlæsning slider lidt.
Hvis du har det som jeg:
" Ja ja, endnu en svensk krimiforfatter - og?" så glem det. Det her er meget mere. Og dog, jeg husker pludselig dengang jeg læste Mankell's "Den femte kvinde".
Erkendelsen må være:"De kan noget de der svenskere".
mandag, april 02, 2007
Mænd der hader kvinder.

onsdag, marts 28, 2007
Røde hænder

lørdag, marts 24, 2007
BookBrother
Jeg er sikker på, at vi er mange der ganske åndeløst sidder dirrende af spænding, time efter time foran vores skærm. Hvem danner alliancer mod hvem - hvem får det sidste ord og hvem er i sidste ende den reelle læserdarling?
Kampen er ganske vist meget lig den, der til tider foregår på min hylde i reolen - men denne gang konkurrerer bøgerne ikke kun om min vedvarende opmærksomhed men derimod alle læsere - der er dømt kamp til sidste punktum.
Behøver vi stemme på dem vi kender - må man ikke godt dømme på udseende alene?
The Queen
Størst var overraskelsen over James Cromwell's rolle som Prins Philip - jeg havde ikke gættet på at han var sådan et forstokket *biiip*.
Klart en anbefaling langt over middel.
søndag, marts 18, 2007
En tanke...
Koncept "byt en bog"
Kunne man forstille sig at man meldte sig til at bytte en bog her hos mig? Og at jeg så formidlede adresser som man skulle sende til? Bøger som man syntes skulle deles med andre eller som ikke lige kunne være på den hårdt spækkede bogreol?
Forestil dig en cirkel hvor man hele tiden skulle sende til den ved siden af? Og man kender selvfølgelig kun navn og adresse på modtageren - ikke på giveren.
Bøgerne skulle så sendes inden for en given uge så alle havde samme tidshorisont. Tænk på hvor glad man bliver for en boggave....
Hvad tror/mener du - skal vi prøve?
lørdag, marts 17, 2007
Den der blinker er bange for døden.

fredag, marts 09, 2007
Mine syvogtyve sansers elskede
Antydningens kunst er nok det, der kendetegner denne roman. Fysisk er det en lille roman på omkring 250 sider. Det lader sig gøre fordi Karen Fastrup ikke spilder tiden på de dybere eller mere detaljeret beskrivelser af hverken mennesker eller landskab. Og så alligevel....
Jeg sidder tilbage med en klar fornemmelse (kan man udtrykke det såden?) af en uhyre tiltrækkende mand og hans hustru Anne, der ligeledes er tiltrækkende men også indeholder en dæmonisk side. Parret har en fortid sammen, Clemens har desuden en væsentlig fortid i forhold til den første kvinde han som ung havde et intenst forhold til.
Clemens og Anna er i en høj alder draget ud i den libyske ørken og er forsvundet. Vi følger sønnen's forsøg på at finde ud af, hvor de er draget hen og hvorfor.
Undervejs får vi historien om Clamens liv og ungdom - mødet med Anna og ligeledes en tidligere ekspsdition til samme ørken.
At hoppe imellem forskellige tider i personernes liv giver et indblik i hvorfor de netop har udviklet sig som de har - facinerende og fængslende. En meget sanselig fortælling.
fredag, marts 02, 2007
Bestseller??
Egentlig gider jeg ikke den slags. Men som det ses i bogstakken nedenfor er der sneget sig et par stykker med inden for murene. Og så måtte jeg jo undersøge om jeg stadig mener det samme som før. Og ja, jeg har læst hele "LYS I LIVET" en bog hvor Cecillie Frøkjær interwiewer Jana Aamund. Og nej, jeg syntes ikke den på noget tidspunkt tilførte mit liv noget nyt. Ja, det er en ældre kvinde der har gået grueligt meget igennem - men hverken værre eller bedre end så mange andre danske kvinder. Og ja, hun tør sige pik og patter selvom hun er sådan en nyyyydelig dame - so what?
Erkendelsen må være at jeg ikke gider læse den anden i stakken - "FADERS VILJE" om Osvald Helmut og familien - det er altså for meget Se & Hør for mig.....
torsdag, februar 22, 2007
Sneparadis?
Og da styrken er passeret +5 er jeg bare vildt handicappet uden - tror du jeg er frustreret?
Jeg er sneet inde og kan ikke engang alfabetisere mine bøger ;-)
mandag, februar 19, 2007
Heksejægerens Lærling.
Spørgsmålet er, om ikke jeg i virkeligheden er temmelig vild med at der bliver brugt den slags ord og bedre endnu -jeg fryder mig når børn omkring mig bruger ord der krøller.
Nå, bind to venter - jeg skal igennem det så jeg kan komme viderer med fornøjelseslæsningen.
Nyt på hylden
tirsdag, februar 13, 2007
Kulturforståelse?
Forskellene i min danske normalkristne opdragelse,(jeg er barn af 60 - 70'erne) og den muslimske virkelighed der beskrives, kræver ikke hverken forudkendskab eller andet. Det er almenmenneskelige forhold der beskrives. Om overgreb sker i Gud's eller Allah's navn gør ingen forskel.
Eneste forskel er at Taliban er et nutidigt fænomen, et styre langt de fleste har hørt om og, i det mindste på tv, set følgerne af.
En af årsagerne til at jeg i første omgang ikke orkede at læse Drageløberen var helt klart et udsnit af omslaget hvor der omtales russiske invasionsstyrker og det førnævnte Talibanstyre.
Jeg er erkender min brøde. Den er bestemt værd at læse - det er menneskets historie der tæller og fylder siderne.
torsdag, februar 08, 2007
Lige nu

mandag, februar 05, 2007
Helle Helle
Ukompliceret er det umiddelbare indtryk. Men hvad driver Susanne? Hvad vil hun med Kim? Og hvad nu?Som med den forrige roman jeg læste af Helle Helle, Rødby - Puttgarden er det en historie om ganske almindelige mennesker. Det er dem jeg kender, dem der irriterer mig og samtidig dem jeg holder meget af. Og selvfølgelig er de ikke mere almindelig end du og jeg. Vi er alle unikke med skræmmende mange fællestræk. Det ærger mig og det skræmmer mig, at der er træk ved Susanne og også ved veninden jeg genkender alt alt for godt.
En lille overkommelig roman om os alle sammen.
mandag, januar 29, 2007
Arvetanten
Romanen er indelt i kapitler der hver især har et italiensk ordsprog som overskrift og dernæst en kort dansk appetizer.
Jeg faldt for følgende og øver mig nu på at sige: Ogni porta havi li so' cancari"
Alle døre har deres egne hængsler.
Det er en roman, der beskriver de rigeste i datidens Sicillien. Husholdningen med tyendet - herskab og tjenestefolk på italiensk. Vi følger Costanza's liv som datter af Baron og Baronesse Safamitas, der udover at være ægtefolk også er onkel og niece. Et liv, der trods den velstående baggrund ikke er let og ligetil. Historien fortælles af Costanaza's amme der ender et helt andet sted....
Det er en roman med umådelig mange historier vævet ind i hinanden. Og jeg oplevede, at man ofte skulle være mere end almindelig vågen, for at få de fine antydninger og oplysninger med. Dem, der netop er med til at skabe sammenhæng i historien.
En anbefalelsesværdig roman. Jeg ved forfatteren står bag endnu en roman, Mandelplukkersken. Jeg vil holde øje med den på biblioteket......
tirsdag, januar 23, 2007
Hjælp
Ventetiden blev fordrevet med ugebladet Femina, der så vidt jeg husker var ret nyt. Inde i bladet var der en eller flere anmeldelser og jeg bed specielt mærke i en titel af en kvindelig forfatter.
Tydeligvis bed jeg ikke hårdt nok og bladet måtte jeg jo lade ligge så nu har jeg brug for hjælp.
- Har du læst bladet og ved du hvad det er jeg leder efter?
- Kender du en der holder Femina og kan du derfor undersøge det for mig?
Dusør udloves: Jeg lover at læse en bog efter DIT valg og udtale mig uforbeholden om samme.
lørdag, januar 20, 2007
Bibliofil?
Og jeg fik en hel liste med hjem så nu er der lidt at gå i krig med.
Første punkt bliver, at bestille Drageløberen - rettelse den er bestilt nu. Jeg må jo,ifølge de øvrige læsere, se at komme over mine fordomme. Så i næste uge går det løs.
tirsdag, januar 16, 2007
Vinterlæsning
Romanerne Huset med den blinde glasveranda, Det stumme rum og Hudløs himmel. Alle af Herbjørg Wassmo
Om pigen Toras liv i en bygd i nord Norge med en barndom præget af fattigdom og undertrykkelse, skam og overgreb.
Det er et gensyn eller genlæsning om man vil med første bind i trilogien. Jeg fik, så vidt jeg husker aldrig læst de to næste. Det rådes der bod på.
mandag, januar 15, 2007
Honningtunger

Had, kærlighed, sex, mad - You name it.
En roman af Helene Uri. En rigtig grum fortælling om fire veninder og deres syklub. Intriger og magtkampe florerer mere eller mindre skjult mellem de fire kvinder. Sara og Tamara har været veninder hele deres liv. Ja endda længere end det idet deres mødre var veninder før dem. Senere er først Liss og siden Eva indlemmet i syklubben.
Fortællingen giver et grumt og grimt billede af venindernes forhold. Heldigvis er det beskrevet netop så grotesk at det virker.
Og samtidig er der brugt et sprog og en tone så der er både humor, ironi og kærlighed som finurlige elementer i en fantastisk fortælling.
mandag, januar 08, 2007
Jeg ser film.
Kærester med Meryl Streep og Uma Thurman - grotesk og rigtig morsom. En hyggelig film på en regnvåd søndag. Psykologen og jødisk mor(Meryl Streep) Singel 37årig kvinde (Uma Thurman)der finder 23 årig lækker fyr (Bryan Greenberg). Komplikationen opstår når den modne kvinde betror sig til sin psykolog..........
Tara Road efter en roman af Mave Binchy af samme navn. En rigtig god film, som til fulde levede op til mine forventninger. Normalt er det svært men det er lykkeds rigtig godt med denne her.
The lake house, en mystisk fortælling med tidsforskyldelse som et væsentligt element. Også en rigtig fin film.
Broken flowers er en langsom fortælling. langsom på den gode måde. Man kommer totalt ned i puls og ved næsten hvordan det er at stå med den pink buket i hånden. Den kræver tålmodighed, men kan anbefales.
Charlottes tryllespind - en sød film for de yngste, og så for os med gode minder og en barnlig sjæl ;-)
onsdag, december 27, 2006
Anne Marie Løn
Jeg har i hele mit liv haft alkoholisme forholdsvis tæt inde på livet. Ikke som beskrevet i denne roman, men alligevel er der tydelige lighedspunkter. Jeg kan genkende den fortabte mand på bænken. Jeg kender lugten i en lejlighed beboet af en gammel nusset kvinde.
Når jeg læser beskrivelsen i Serafia får jeg næsten en "som at være der selv oplevelse". Det er genkendeligt til smertepunktet.
Og beskrivelsen af den stærke mor, der styrer familien med fine og mindre fine midler. Kvinders magt kan være skræmmende på mange niveauer.
onsdag, december 13, 2006
Rødby - Puttgarden
Bavian derimod. Den kan sikkert fortolket og diskuteres i timevis den dag man er i det rette selskab til den slags - men jeg orker ikke rigtig. Jeg oplever, at Naja Marie Aidt moraliserer ret umodent. Men jeg er faktisk ikke sikker på, at det er det der er hendes ærinde - måske er det en rasmus modsat effekt?
Kate Atkinson's "Familie Historier bliver læst i små bidder. Så jeg har ikke helt fanget sammenhængen mellem de skæbner jeg indtil nu er blevet præsenteret for.
Nyeste på bogreolen er månedens bog fra klubben; "Arvetanten" samt en kvindeintrigebog: Honningtunger.
Det skal såmænd nok gå hen og blive en hyggelig jul.











