Flash back

Jeg har været en tur igennem tiden. I et forsøg på at redigere lidt i denne blog var jeg igennem mange af indlæggene. Hvor er der mange fine bøger. Og hvor er jeg dog forudsigelig.
Nu er jeg igen på jagt efter sommerferielitteratur.

For nogle år siden læste jeg "Angelas Aske" - en fantastisk fortælling om det fattigste Irland. Romanen er senere, meget vellykket syntes jeg, filmatiseret. Det var barsk at leve i den verden.

Nu har jeg set, at Frank McCourt's "Hr. Lærer" er i bladet fra en af bogklubberne, den har jeg meget lyst til at komme til at bestille. Når jeg ser lidt nærmere efter, er der nok et par titler eller tre, der skal med - nu jeg alligevel skal betale porto.

Som altid er jeg meget åben for forslag til bogreolen??

Jens Christian Grøndahl

Jeg ved det er i forkert rækkefølge men jeg læser alligevel "Det andet lys". Den passer perfekt med den rodede vampyr fortælling.

"Det andet lys" kan jeg nemlig kun læse i små bidder - den gør ondt langt ind i sjælen. Måske fordi fortællingens hovedperson 56 årige Irene er endt i et ynkeligt ægteskab hvor hun er svigtet af både sig selv og sin mand. Og senere viser det sig, at hun også er blevet svigtet af sin egen historie.



Og så tak til dig Space for ros eller rettere klap :) Jeg har smidt en mail afsted til dig.

Noget helt andet.

Jeg har med fornøjelse læst Anne Rice's mange romaner om vampyre i alle aldre og afskygninger, jeg har sågar accepteret forbindelsen til tidligere tiders mumier. Jeg lod mig forføre.

Nu prøver jeg "Historikeren" af Elizabeth Kostova.

Mænd der hader kvinder.

Af Stieg Larsson

Klokken blev 23.30 og og jeg havde fornemmelsen af at have holdt vejret i flere timer.

Genial underholdning - så er det sagt. Jeg har været totalt opslugt og familien har kun fået mumlende svar når de har henvendt sig. Jeg er sikker på, at jeg også har svaret totalt hen i vejret ind imellem, men er mine børn så smarte som jeg tror de er, har de sikkert udnyttet det til egen fordel.
Jeg glæder mig helt vildt til de to næste bind i triologien. "Pigen der legede med ilden" står allerede på reolen, men jeg tror jeg gemmer den til sommerferien. Lige nu skal mine øjne have et lille hvil. Sådan en gang maratonlæsning slider lidt.

Hvis du har det som jeg:
" Ja ja, endnu en svensk krimiforfatter - og?" så glem det. Det her er meget mere. Og dog, jeg husker pludselig dengang jeg læste Mankell's "Den femte kvinde".
Erkendelsen må være:"De kan noget de der svenskere".

Mænd der hader kvinder.

Jeg havde egentlig reserveret den til sommerferien. Den og så efterfølgeren: "Pigen der legede med ilden".

Men så måtte jeg jo lige undersøge om den nu også er så god som ALLE siger. Resultatet indtil nu er meget lovende - eneste minus er min manglende nattesøvn. I lyset af at jeg har påskeferie er det vist et luksusproblem. Jeg indhenter lidt på sofaen.

Røde hænder

Ungdom, kærlighed, letsind, længsel. Der kan knyttes mange ord til syntes jeg. Det er en af den slags fortællinger der gør mig rastløs, jeg får lyst til at ruske. Da det i sagens natur ikke lader sig gøre, må jeg istedet tage til takke med diverse motoriske øvelser ind imellem læsningen.

Jeg kan sagtens genkende Sonjas ungdommelige letsindighed - hendes længsel efter anerkendelse og spænding. Ligeledes fortællerens længsel efter "hvad var det der skete dengang" og samtidig den udefinerbare længsel efter "det liv der kunne ha' været".

Længsler er drivkraften i mange ting - men samtidig kan de være livsfarlige på mange niveauer.

Fysisk er det en lille overkommelig bog, det skal man ikke lade sig narre af. Det er en heftig fortælling.

BookBrother

Det måtte jo ske. Huse, paradiser, modesaloner osv. Alle har et realityshow med spænding til sidst blodsdråbe - nu også Odense Bibliotek.
Jeg er sikker på, at vi er mange der ganske åndeløst sidder dirrende af spænding, time efter time foran vores skærm. Hvem danner alliancer mod hvem - hvem får det sidste ord og hvem er i sidste ende den reelle læserdarling?

Kampen er ganske vist meget lig den, der til tider foregår på min hylde i reolen - men denne gang konkurrerer bøgerne ikke kun om min vedvarende opmærksomhed men derimod alle læsere - der er dømt kamp til sidste punktum.

Behøver vi stemme på dem vi kender - må man ikke godt dømme på udseende alene?

The Queen

Eftermiddagen er blevet brugt i særdeles godt selskab. Helen Mirren er skræmmende god som The Queen. Og i betragtning af at alt er baseret på en del fantasifuld tolkning syntes jeg det er ret godt gået. Og at der er så stor fysisk lighed gør historien meget troværdig.
Størst var overraskelsen over James Cromwell's rolle som Prins Philip - jeg havde ikke gættet på at han var sådan et forstokket *biiip*.
Klart en anbefaling langt over middel.

En tanke...

Jeg har ikke gennemtænkt det endnu. Men jeg ved at det på en eller anden måde kan lade sig gøre - det kræver bare velvilje og tillid.

Koncept "byt en bog"

Kunne man forstille sig at man meldte sig til at bytte en bog her hos mig? Og at jeg så formidlede adresser som man skulle sende til? Bøger som man syntes skulle deles med andre eller som ikke lige kunne være på den hårdt spækkede bogreol?

Forestil dig en cirkel hvor man hele tiden skulle sende til den ved siden af? Og man kender selvfølgelig kun navn og adresse på modtageren - ikke på giveren.
Bøgerne skulle så sendes inden for en given uge så alle havde samme tidshorisont. Tænk på hvor glad man bliver for en boggave....

Hvad tror/mener du - skal vi prøve?

Den der blinker er bange for døden.

Jeg har stadig ondt i maven over den grusomme beretning. Samtidig er jeg fuld af respekt for barnet. Hvordan overlever man den slags?

Det bekræfter det jeg allerede ved/antager - et barn er ubetinget loyal overfor sine forældre. Det er ubetinget kærlighed uanset hvad. Og samtidig er barnet umådelig robust så når vi ser børn der er gået i stykker kræver det en ekstra indsats for så er det virkelig slemt. Og bedre endnu, vi skal være der FØR børn går i stykker.

Tilbage til Knud Romers roman. Det er ikke uden grund den ligger på bestsellerlisten. Jeg syntes det er en historie vi alle kan/bør blive klogere af. Jeg blev meget grebet. Og giver den min allerbedste anbefaling.

Mange har allerede skrevet om bogen så det vil jeg ikke, istedet vil jeg hellere henvise til http://www.litteratursiden.dk/sw72094.asp hvor du kan se og høre Knud Romer selv fortælle lidt...

Mine syvogtyve sansers elskede

Af Karen Fastrup.
Antydningens kunst er nok det, der kendetegner denne roman. Fysisk er det en lille roman på omkring 250 sider. Det lader sig gøre fordi Karen Fastrup ikke spilder tiden på de dybere eller mere detaljeret beskrivelser af hverken mennesker eller landskab. Og så alligevel....
Jeg sidder tilbage med en klar fornemmelse (kan man udtrykke det såden?) af en uhyre tiltrækkende mand og hans hustru Anne, der ligeledes er tiltrækkende men også indeholder en dæmonisk side. Parret har en fortid sammen, Clemens har desuden en væsentlig fortid i forhold til den første kvinde han som ung havde et intenst forhold til.
Clemens og Anna er i en høj alder draget ud i den libyske ørken og er forsvundet. Vi følger sønnen's forsøg på at finde ud af, hvor de er draget hen og hvorfor.
Undervejs får vi historien om Clamens liv og ungdom - mødet med Anna og ligeledes en tidligere ekspsdition til samme ørken.
At hoppe imellem forskellige tider i personernes liv giver et indblik i hvorfor de netop har udviklet sig som de har - facinerende og fængslende. En meget sanselig fortælling.

Bestseller??

Det er moderne med biografier - alle kendisser bliver beskrevet og beundret? Eller de beskriver og beundrer selv....
Egentlig gider jeg ikke den slags. Men som det ses i bogstakken nedenfor er der sneget sig et par stykker med inden for murene. Og så måtte jeg jo undersøge om jeg stadig mener det samme som før. Og ja, jeg har læst hele "LYS I LIVET" en bog hvor Cecillie Frøkjær interwiewer Jana Aamund. Og nej, jeg syntes ikke den på noget tidspunkt tilførte mit liv noget nyt. Ja, det er en ældre kvinde der har gået grueligt meget igennem - men hverken værre eller bedre end så mange andre danske kvinder. Og ja, hun tør sige pik og patter selvom hun er sådan en nyyyydelig dame - so what?

Erkendelsen må være at jeg ikke gider læse den anden i stakken - "FADERS VILJE" om Osvald Helmut og familien - det er altså for meget Se & Hør for mig.....

Sneparadis?

Man kunne forledes til at tro, at de sidste par dage med snekaos er lykken for en inkarneret læser. Det ville jeg også selv tro - men det nytter ligesom ikke ret meget når mine LÆSEBRILLER er væk!!??

Og da styrken er passeret +5 er jeg bare vildt handicappet uden - tror du jeg er frustreret?

Jeg er sneet inde og kan ikke engang alfabetisere mine bøger ;-)

Heksejægerens Lærling.

Jeg er i tvivl om hvem målgruppen er - jeg syntes den var ulækker men spændende. Der er et rent virvar af forskellige "væsner" hekse af første,anden eller måske tredjegrad, hvormange børn/unge ved hvad affable, maliciøse eller lign.betyder? Heldigvis bliver det forklaret men en del læsere falder helt sikkert fra.
Spørgsmålet er, om ikke jeg i virkeligheden er temmelig vild med at der bliver brugt den slags ord og bedre endnu -jeg fryder mig når børn omkring mig bruger ord der krøller.

Nå, bind to venter - jeg skal igennem det så jeg kan komme viderer med fornøjelseslæsningen.

Nyt på hylden

Efter at have overstået en personlig skæringsdato har jeg nu fyldt endnu en meter på reolen. Der var indtil flere der ønskede, at betænke mig med bøger i anledning af dagen - mon jeg skal sætte min bogklub på standby?

Jeg tror jeg ønsker mig en snedker næste gang :-)

Kulturforståelse?

Jeg ved ikke om jeg blev klogere. Men jeg ved at fortællingen om Amir og Hassans skæbner berørte mig dybt.
Forskellene i min danske normalkristne opdragelse,(jeg er barn af 60 - 70'erne) og den muslimske virkelighed der beskrives, kræver ikke hverken forudkendskab eller andet. Det er almenmenneskelige forhold der beskrives. Om overgreb sker i Gud's eller Allah's navn gør ingen forskel.
Eneste forskel er at Taliban er et nutidigt fænomen, et styre langt de fleste har hørt om og, i det mindste på tv, set følgerne af.

En af årsagerne til at jeg i første omgang ikke orkede at læse Drageløberen var helt klart et udsnit af omslaget hvor der omtales russiske invasionsstyrker og det førnævnte Talibanstyre.

Jeg er erkender min brøde. Den er bestemt værd at læse - det er menneskets historie der tæller og fylder siderne.

Lige nu

Jeg læser den på opfordring. Egentlig havde jeg droppet den men jeg indrømmer at den gør mig nysgerrig. Og det totalt svigt der tydeligvis er omdrejningspunktet for fortællingen er kvalmende. Jeg må vide hvad det fører med sig. Samtidig er det et indblik i en helt anden kultur, en anden livsopfattelse. Måske bliver jeg lidt klogere.

Helle Helle

Ukompliceret er det umiddelbare indtryk. Men hvad driver Susanne? Hvad vil hun med Kim? Og hvad nu?
Som med den forrige roman jeg læste af Helle Helle, Rødby - Puttgarden er det en historie om ganske almindelige mennesker. Det er dem jeg kender, dem der irriterer mig og samtidig dem jeg holder meget af. Og selvfølgelig er de ikke mere almindelig end du og jeg. Vi er alle unikke med skræmmende mange fællestræk. Det ærger mig og det skræmmer mig, at der er træk ved Susanne og også ved veninden jeg genkender alt alt for godt.
En lille overkommelig roman om os alle sammen.

Arvetanten

En roman af Simonette Agnello Hornby der emmer af Sicillien, mafia, glødende kærlighed og forstokkethed i aristokratiet.

Romanen er indelt i kapitler der hver især har et italiensk ordsprog som overskrift og dernæst en kort dansk appetizer.

Jeg faldt for følgende og øver mig nu på at sige: Ogni porta havi li so' cancari"

Alle døre har deres egne hængsler.

Det er en roman, der beskriver de rigeste i datidens Sicillien. Husholdningen med tyendet - herskab og tjenestefolk på italiensk. Vi følger Costanza's liv som datter af Baron og Baronesse Safamitas, der udover at være ægtefolk også er onkel og niece. Et liv, der trods den velstående baggrund ikke er let og ligetil. Historien fortælles af Costanaza's amme der ender et helt andet sted....
Det er en roman med umådelig mange historier vævet ind i hinanden. Og jeg oplevede, at man ofte skulle være mere end almindelig vågen, for at få de fine antydninger og oplysninger med. Dem, der netop er med til at skabe sammenhæng i historien.

En anbefalelsesværdig roman. Jeg ved forfatteren står bag endnu en roman, Mandelplukkersken. Jeg vil holde øje med den på biblioteket......

Hjælp

Den 10 januar sad jeg ved tandlægen og ventede ganske tålmodigt og modig. Det var nemlig ikke mig der skulle tjekkes,
Ventetiden blev fordrevet med ugebladet Femina, der så vidt jeg husker var ret nyt. Inde i bladet var der en eller flere anmeldelser og jeg bed specielt mærke i en titel af en kvindelig forfatter.

Tydeligvis bed jeg ikke hårdt nok og bladet måtte jeg jo lade ligge så nu har jeg brug for hjælp.

- Har du læst bladet og ved du hvad det er jeg leder efter?
- Kender du en der holder Femina og kan du derfor undersøge det for mig?

Dusør udloves: Jeg lover at læse en bog efter DIT valg og udtale mig uforbeholden om samme.