Til jj, stine, mia, lene og hvad I ellers hedder alle sammen. Det er ubeskriveligt dejligt at få feedback fra Jer.
Selvfølgelig fordi forfængeligheden bliver plejet lidt - men også fordi det giver et mere virkeligt billede af: "Der er virkelig nogen derude"........
Det er dejligt at andre får glæde af de få ord jeg skribler sammen her. Selv bruger jeg det til at få afsluttet en bog/læseoplevelse.
Og nu har jeg så også fået lært at linke til andre bogsider og håber at få samlet lidt op på det område i løbet af efteråret og vinteren.
Med ønske om mange gode timer i bøgernes forførende verden - og en god weekend sender jeg mange varme hilsner til Jer alle.
Mette
fredag, september 28, 2007
tirsdag, september 25, 2007
Jan Kjærstad
Fortællingerne om Jonas Wergeland er meget anderledes. Jeg har rundet de første 80 sider og som ofte før kræver det lidt at jeg finder rytmen i forfatterens stil. Når først det sker fanger bogen mig. Jeg kan allerede mærke at jeg nok skal blive rigtig glad for de tre fyldige romaner.
torsdag, september 20, 2007
Blodskyld
Åsa Larsson gjorde det igen Blodskyld er bestemt ligeså spændende og grum som den første roman om Rebecka Martinsson. Det foregår igen hovedsagligt i Kiruna og omegn. Kirken går også igen men på en ganske anderledes måde. Spørgsmålet må være: "Hvor meget kan et menneske tåle?"
søndag, september 16, 2007
Lykkens Land
Frank Mccourt fortæller. Han fortæller, som om man sidder lige ved siden af ham og han lige har sagt:"Nu skal du bare høre". Men sagen er at jeg læser, alene og stille og alligevel føles det som om han er lige i nærheden. Varm og vedkommende, irriterende og sjov. Kan man tale om den Irske tragedie?
I Angelas Aske skildrer han barndommens barske vilkår i utrolig fattigdom. Vi møder hele familien Mccourt.
I lykkens Land fortsætter historien. Frank følger mange af sine landsmænd til Amerika. Drømmen om lykke, rigdom og et liv uden øjenbetændelse driver Frank gennem godt og skidt i mødet med det store land "over there".
Humoristisk, hjertegribende og yderst menneskelig.

onsdag, september 12, 2007
Endnu en kvinde....
Solstorm af Åsa Larsson. Endnu en svensk krimi. Rebecka er ung kvindelig jurist på et travlt kontor i Stockholm ,hvor hun er ved at knokle livet væk. Pludselig rodes hun ind i et religiøst miskmask i sin hjemby Kiruna. Der er intriger, mord og gamle sår der ribbes op i.
Og ganske vist kan det med tiden blive en anelse svært at holde rede i de forskellige krimier med kvinder i hovedrollen. Er hun nu journalist, politibetjent, jurist eller måske afviger med autistiske træk? Er hun gift, samlevende eller single og hvorledes udmales samlivsproblemerne sig?
Men alligevel - jeg syntes Solstorm var god underholdning. Åsa Larsson rammer lige ned i mine fordomme om underlige sekteriske kristne. Og opbygningen med klare bibelcitater og entydige henvisninger til Skabelsesberetningen syntes jeg er genial. En ny kvindelig helt er skabt.
Jeg forsætter straks med den næste i serien

lørdag, september 01, 2007
Sensommer panik

Jeg er ved så småt at indstille systemet på at efteråret nærmer sig. Jeg tror på begrebet sensommer - regn eller ej. Det vetyder at jeg lige nu har en større sending bøger på vej. I mellemtiden nyder jeg at læse Lykkens Land af Frank Mccourt også kendt for Angelas Aske og Hr. Lærer. Han er altså genial og så irsk at det groteske næsten driver ned af siderne. JEg kan kun anbefale ham og disse tre titler. Måske er det en fordel at læse dem i den rigtige rækkefølge - det har jeg så ikke helt gjort...
Ventetiden på den store bog pakke har jeg idag fordrevet i biografens hyggelige mørke omgivet af rigtig mange glade biografgængere, der kommenterede, grinede og skraslede med mindst en million slikposer.
Jeg var med mine unger inde og se Schrek den tredje. Så alle lydene, slik der trillede på gulvet osv. var faktisk rigtig hyggeligt.
En sød tegne/computeranimeret film der ikke kan skræmme selv den mest sarte. Anbefales....
torsdag, august 30, 2007
Paula Spencer af Roddy Doyle

Så meget kærlighed.
Det er historien om Paula Spencer, der efter flere års alkoholmisbrug begynder kampen for sit liv. Det er historien om en familie i ruiner og kaos, de fire voksne børn, der har levet med angsten og den utilstrækkelige mor, en voldelig far (der "heldigvis" er død) og den usikkerhed der forfølger dem trods morens kamp.
Og alligevel er det en kærlig, humoristisk og livsbekræftende historie. Paula er beskrevet så kærligt, grumt og hjerteskærende at jeg holdt af hende fra første siden. Og hendes kamp kræver respekt.
Jeg har haft alkoholisme tæt på - og jeg blev her mindet om mennesket bag misbruget. Fantastisk.
onsdag, august 29, 2007
Undskyld jeg reklamerer!
Jeg er lige faldet over en titel. Og ja, jeg ved godt det er dårlig stil at reklamere men altså - here comes.
Hvis du er medlem af den der bogklub du ved.... Så har de lige nu et tilbud på en fabelagtig roman nemlig "Historien" af Elsa Morante. Udgivet første gang i 1974
Er du ikke medlem - så kender du sikkert en - eller du ender med at finde romanen et helt andet sted til en tilsvarende lav pris.
En fantastisk fortælling om livet under og efter 2. verdenskrig i Rom. Måske har jeg omtalt den her før? Romanen er blevet filmatiseret. Men selvom det var ret vellykket syntes jeg stadig at romanen er så fantastisk at den fortjener at blive læst. En grum, grum fortælling der alligevel er så medrivende smuk og kærlig.
LÆS DEN....

Erotik?
Mandelen er titlen på denne stærkt erotiske roman skrevet af en arabisk kvinde. Og samtidig det kælenavn som den kvindelige hovedperson Badras elsker kærligt giver hendes skøds mest intime og nydelsesfulde dele. Citat hentet fra Gyldendals bogklub.........
Og jeg har læst den. Den var ikke krævende på nogen måde. Og jeg havde vist forventet noget andet - eller måske noget mere. Jo, der var sex og arabisk mystik. Der var kvinde, mand - had og kærlighed. Og der var fræk sex. Fedt nok.
Gad vide hvad jeg egentlig havde forventet???

onsdag, august 22, 2007
Helle Stangerup
Skæbnegalleriet er en historisk spændingsroman. Som titlen fortæller handler det om flere skæbner. Vi følger maleren Hans Holbein både i jobbet hvor han bla. maler portrætter af diverse dronningeemner. Og som den ridderlige opdager, der forsøger at forhindre, at kvinden fra fortiden Meg lider overlast.
Samtidig er det en urolig tid. Henrik den Vlll. halshugger hustruer og øvrige landsforræddere så Holbein skal hele tiden passe på hvem han stoler på....
En rigtig god roman der både underholder og giver et fængslende indblik i livet og intrigerne i datidens London. Kan stærkt anbefales.

mandag, juli 30, 2007
Faders vilje af John Lindskog
En biografi om Osvald og Søster Helmuts liv. Om sønnen Frits og livet bag den polerede facade. Druk, sex og psykisk terror var åbenbart nærmest hverdagen i det Helmut'ske hjem.
Søster passer hjemmet og ikke mindst køkkenet. Osvald optræder på godt og ondt både på scenen såvel som hjemme.
Biografien er rigtig god og let at læse. Den giver, ved hjælp af dagbogsudsnit og andenhåndsberetninger et indblik i et grotesk liv med store omkostninger for de involverede. Jeg har, sikker grundet min alder, ikke noget forhold til Osvald Helmut som sådan - han er ham der synger, længere er den ikke. Frits Helmut derimod er mere nærværende. Rollen som Lektor Blomme med det djævelsk ondskabsfulde sind glemmer jeg aldrig. Nu ved jeg hvor Frits Helmut kender ondskaben fra.

onsdag, juli 18, 2007
Sommerlæsning 1
Pigen der legede med ilden af Stieg Larsson - En hæsblæsende forsættelse af "Mænd der hader kvinder". Jeg havde mobiliseret al min selvbeherskelse, kigget langt til den fristende bogryg og endelig var det blevet ferie og tid til læsning. DEN ER GOD!!
Egentlig er der ikke så meget mere at sige om den ting. Lisbeth Salanders baggrund oprulles på grummeste vis og der er behov for oprydning i de gamle skeletter både her og der.
Så er jeg altså klar til nr. 3 i serien så come on forlag. Nu ved jeg hvordan de hardcore Harry Potter fans har det.
Nobels testamente af Liza Marklund. Annika Bengtsson er igen viklet ind i mord og intriger på internationalt niveau, meget spændende og jeg syntes den var betydelig mere fængende end Røde Ulv. På Bengtssons hjemmefront er der ligeledes krise og jeg får voldsom trang til at ryste kvinden godt og grundigt - måske kunne det lykkes at vække hende???
Absolut for krimi elskere.
Med venlig deltagelse af Erling Jeppesen - Igen høje forventninger der bestemt indfries. Men lidt sej ind imellem. Jeg har forøvrigt havt en lidt spøjs oplevelse i forbindelse med denne roman. Jeg fulgte en serie udsendelser på DR hvor forfattere fik bundne opgaver, deriblandt Erling Jeppesen der skulle skrive en fortælling med udgangspunkt i et biltyveri. Lang historie kort, jeg hørte hans stemme. Og nu kan jeg næsten høre ham læse op når jeg læser i bogen. I mit øre ligger teksten utrolig nær hans talesprog - ret spøjst.
Vi de druknede af Carsten Jensen - Nok indtil videre sommerens største positive overraskelse. Jeg havde egentlig regnet med, en velskrevet bog som jeg nok skulle kæmpe lidt med. Jeg er ikke det fjerneste interesseret i dansk søfart og/eller Marstal. Jeg er mere til mennesker - heldigvis er det præcist det, der beskrives så nærværende og vedkommende i Carsten Jensens fine roman - Jeg kan varmt anbefale den.

onsdag, juni 27, 2007
Sort sensommer af Inger Wolf

Spænding til sidste side. Politispænding og psykologi hånd i hånd, samtidig med at vi præsenteres for de personer der kan/skal bære en egentlig serie frem. Kriminalkommisæren Trokic og den unge it-nørd Lisa. Jeg glæder mig allerede til næste bind i serien. Når det er sagt så må jeg også erkende at plottet, minder mig om noget jeg har læst før. Men historien fanger så det må være det afgørende.
onsdag, juni 20, 2007
Mine udvalgte sommerferie titler.
Pigen der legede med ilden - Stieg Larsson
Vi de druknede - Carsten Jensen
Nobels Testamente - Liza Marklund
Spurvenes sky - Takashi Matsuka
Sølve - Suzanne Brøgger
Med Venlig deltagelse - Erling Jepesen
Tasken er pakket og forude venter masser af god tid til bøger og nydning. Lykken er, at sidde i skumringen med cikade sang, et glas køligt etellerandet og en god bog. Det er den eneste tid på året hvor jeg ligefrem nyder at være "nødt til", at sidde længe oppe og vente på de store børn. Det er sommer.
Hov - glemte jeg mon en titel......................

mandag, juni 18, 2007
Hr. Lærer

Så lykkedes det endelig - fred til at læse. Hr. Lærer er en rigtig fin roman. Frank McCourt fortæller om sin tid bag katederet. Og meget er rigtig sjovt og genkendeligt. Hans beskrivelse af forskellige elevtyper og magtbalancer i klasseværelset er underholdende men også ganske tankevækkende.
Jeg har tidligere læst Angelas Aske og måske derfor er jeg ikke helt oppe at ringe. Jeg havde nok forventet mig noget mere - eller noget andet måske.
Men når det er sagt, eller skrevet så er det en anbefalelsesværdig bog. God og klog beretning.
Etiketter:
Anbefalinger,
Fra USA,
Humor,
Krimskrams
onsdag, maj 09, 2007
Hallo??
Ja, jeg er her endnu. Men det er forår og traditionelt er det, når vi ser bort fra julen, den travleste tid på året for mig. Men jeg hyggelæser lidt i pauserne.
Den er sjov, sær, grotesk og alligevel sniger der sig en lille alvorlig tanke med ind imellem. Jeg er glad for at jeg fik den i hænderne.

fredag, april 20, 2007
Flash back
Jeg har været en tur igennem tiden. I et forsøg på at redigere lidt i denne blog var jeg igennem mange af indlæggene. Hvor er der mange fine bøger. Og hvor er jeg dog forudsigelig.
Nu er jeg igen på jagt efter sommerferielitteratur.
For nogle år siden læste jeg "Angelas Aske" - en fantastisk fortælling om det fattigste Irland. Romanen er senere, meget vellykket syntes jeg, filmatiseret. Det var barsk at leve i den verden.
Nu har jeg set, at Frank McCourt's "Hr. Lærer" er i bladet fra en af bogklubberne, den har jeg meget lyst til at komme til at bestille. Når jeg ser lidt nærmere efter, er der nok et par titler eller tre, der skal med - nu jeg alligevel skal betale porto.
Som altid er jeg meget åben for forslag til bogreolen??

søndag, april 15, 2007
Jens Christian Grøndahl
Jeg ved det er i forkert rækkefølge men jeg læser alligevel "Det andet lys". Den passer perfekt med den rodede vampyr fortælling.
"Det andet lys" kan jeg nemlig kun læse i små bidder - den gør ondt langt ind i sjælen. Måske fordi fortællingens hovedperson 56 årige Irene er endt i et ynkeligt ægteskab hvor hun er svigtet af både sig selv og sin mand. Og senere viser det sig, at hun også er blevet svigtet af sin egen historie.
Og så tak til dig Space for ros eller rettere klap :) Jeg har smidt en mail afsted til dig.

onsdag, april 04, 2007
Noget helt andet.
Abonner på:
Opslag (Atom)