Anne Marie Løn

Romanen Serafia dumpede tilfældigt, via en kollega, ned i min taske et par dage før juleferien begyndte. Og jeg læser - ikke så meget som jeg gerne ville, og dog.

Jeg har i hele mit liv haft alkoholisme forholdsvis tæt inde på livet. Ikke som beskrevet i denne roman, men alligevel er der tydelige lighedspunkter. Jeg kan genkende den fortabte mand på bænken. Jeg kender lugten i en lejlighed beboet af en gammel nusset kvinde.
Når jeg læser beskrivelsen i Serafia får jeg næsten en "som at være der selv oplevelse". Det er genkendeligt til smertepunktet.
Og beskrivelsen af den stærke mor, der styrer familien med fine og mindre fine midler. Kvinders magt kan være skræmmende på mange niveauer.

Rødby - Puttgarden

Det er jo sådan det er - ikke meget mere at sige om det. Jeg tror vi allle kender de typer der beskrives. Jeg ved at jeg smilede i kærlig erindring mere end en gang.


Bavian derimod. Den kan sikkert fortolket og diskuteres i timevis den dag man er i det rette selskab til den slags - men jeg orker ikke rigtig. Jeg oplever, at Naja Marie Aidt moraliserer ret umodent. Men jeg er faktisk ikke sikker på, at det er det der er hendes ærinde - måske er det en rasmus modsat effekt?


Kate Atkinson's "Familie Historier bliver læst i små bidder. Så jeg har ikke helt fanget sammenhængen mellem de skæbner jeg indtil nu er blevet præsenteret for.

Nyeste på bogreolen er månedens bog fra klubben; "Arvetanten" samt en kvindeintrigebog: Honningtunger.
Det skal såmænd nok gå hen og blive en hyggelig jul.

3 nye titler med posten

I virkeligheden er det ikke nye titler. Jeg har bare ikke ku' tage mig sammen før nu.

Af årsager jeg ikke kan forklare har jeg svært ved at læse Naja Maria Aidt, men nu skal det igen forsøges og derfor er hendes novellesamling "Bavian" blandt de nye.

Helle Helle's "Rødby - Puttgarden" fordi jeg ville læse om de mennesker jeg møder hver dag.

Og endelig Kate Atkinson's "Familie Historier" så jeg havde lidt hyggelæsning klar til juleferien.

Røde Ulv er stadig på bordet men den kræver lidt pauser ind imellem.

Mindet er strøget af listen efter 150 sider - jeg orkede bare ikke.

Liza Marklund

Røde Ulv ligger på sengebordet og bliver læst indtil videre. Forudsigelig underholdning i samme genre. Men det er godt.

Som modvægt til det læser jeg Vibeke Grønfeldt's "Mindet" - samleren 2005.
Jeg ved ikke helt hvad jeg skal mene. Men det er bestemt ikke en roman man bare lige smutter igennem. Der dvæles og den jydske sindighed slår igennem. Så.... lad os nu se.

Nærmeste pårørende.

Elsebeth Egholm kan fortælle så uhyggen kryber helt ind under huden - og den holder lige til sidste punktum.

Så venter vi på næste udspil....

Elsebeth Egholm

Nærmeste pårørende. Den nyeste i serien om journalisten Dicte. Så tidsaktuel at det gør helt ondt. Og samtidig spændende og nærværende. Jeg syntes det er formidabel underholdning.
Jeg mangler lige de sidste og afgørende/afslørende sider - mere om den sag senere....

Sidan Sidst

Mia's hemmelighed af Mia Eriksson, afslutningen på serien om den voldsramte kvinde der må flygte fra velfærds Sverige, da man her ikke formår at beskytte hende og hendes børn mod den extremt farlige ex mand.
Efter at have læst alle tre bøger i serien er jeg mættet. Jeg orker ikke høre mere om eller af Mia. Ikke fordi jeg ikke sympatiserer eller mener det er vigtigt at fortælle. Men jeg tror ikke jeg bryder mig om kvinden. Sært - men hele vejen igennem denne sidste historie fattede jeg antipati mod "Mia".
Heldigvis er "Mia" ikke afhængig af mine fornemmelser.

Umuligt

At fortælle, skrive om de titler der optager mig lige pt bliver altså ikke nemmere når mit tv støjer bagved - og endnu mindre når det viser sig at filmen der vises er "When Harry met Sally". Det er da top underholdning sådan en rå og blæsende lørdag aften....

Nå, tilbage til emnet. "Det jeg elskede" af Siri Hustvedt. Fortællingen om vennerne Leo og Bill. Om den kunstinteresserede Leo og billedkunstneren Bill, deres liv med familier og kunst. Fortællingen, der starter i noget der ligner den lykkelige amerikanske kvalitets soap og ender i den skræmmende, tragiske psyko thriller.
Det er en lidt krævende fortælling, tung af oplysninger om kunst og litteratur, tidsbilleder i denne verden. Og det går l a n g s o m t. Men samtidig er det også med til, at skabe forståelse for gruen og chokeffekten i tragedien.

Kaos

Eller det der ligner. Bøgerne hober sig op på mit bord. Og det er altså ikke fordi jeg ikke læser. Jeg er bare igen igen faldet i med begge ben.
Jeg læser Ib Michael's"Blå Bror" med stor fornøjelse. Men som altid så skal Ib Michaels univers have lidt fordøjelses tid.
Derfor læser jeg også "Det jeg Elskede" af Siri Hustvedt, månedens bog i bogklubben.
Men kun fordi jeg lige blev færdig med "Kunsten at græde i kor" af Erling Jepsen fra 2002. En forfærdelig grusom bog der fortælles så komisk at man til tider glemmer hvor trist og grum livet i virkeligheden er for drengen/hovedpersonen. Et alvorligt budskab serveret i Stand Up stil.

Forleden dumpede så en enkelt appelsin ned i min turban.... Heldigvis var turbanen i dette tilfælde køkkenbordet for det var Bill Clintons erindringsbog og den er bestemt ikke til at spøge med. Et digert værk på mere end 1000 sider.
Jeg var i Frederikshavn og høre/se ham. Det var en fantastisk stor oplevelse. Han har karisma og personality ud over det sædvanlige. Og samtidig er han på en udefinerbar måde ganske jordnær og ligetil. Så selvfølgelig måtte jeg lige læse et par sider eller 10.
Normalt er jeg ikke til erindringer, men mon ikke denne bliver undtagelsen. Men det bliver et langtidsprojekt. International politik og rævekager kræver tid.

Derudover har jeg et par titler der venter på reolen og jeg er uhelbredelig skimmer. Jeg skal lige se om det virker lovende. Og ind imellem går det så galt og jeg lægger den ene bog til side til fordel for den næste.
Desværre lider jeg også at en eller anden genetisk kodning, der betyder at jeg, som hovedregel, læser færdig når først jeg er begyndt - men det er altså ufedt, at have 7 halvfærdige værker liggende på natbordet.

Midtvejsevaluering

"Blå Bror" - Typisk og alligevel ikke. Jeg ler, til tider højt, og det er ikke nødvendigvis kendetegnende for de romaner af Ib Michael jeg ellers har læst.
Jeg krummer også tæer og tænker stop når tankerne spurter afsted over de vilde fantasibølger. Eller gør de?

I feel lucky

Min bog er endelig tør - men siderne antager uanede dimensioner så jeg er nødsaget til at presse dem igen.
Derfor har jeg følt mig nødsaget til, at smutte en tur omkring den lokale bogpusher. I aften skal jeg igang med Ib Michaels nyeste: "Blå Bror".

Som et barn juleaften ;-)

Modsætninger

En tyk bog placeret på trægulvet ved siden af sengen med ryggen opad (pladsmangel på sengebordet).
Bogen er læst så meget at den har det berømte knæk og sagtens kan ligge fladt på midteropslaget.
Et mellemstort glas iskold cola.
En hovedpude der flyver gennem luften.

Forsæt selv historien - husk det varer temmelig længe for en rigtig god tyk roman at tørre.


NB: Hurra for cola light - det klistrer ikke så meget.

Jeg læser endnu

Mange timer på jobbet, en ny lækker seng og så det fremstormende efterårsmørke er ikke en god kombination, når man som jeg gerne vil læse.
Jeg er nået ca. ½ vej i "Den røde blomst den hvide blomst" og det er god underholdning. Der er markante personskildringer. Der er spøjse handlingsforløb. Der er groteske hændelser osv.
Sugar er luder eller prostitueret i London - ikke hvilken somhelst luder. Hun er ifølge både rygter og en bogguide til oplevelser i London den absolut bedste. Hun er ung og med på alt.
Hun avancerer i systemet og bliver en holdt kvinde. Og Sugar ser sin muligheder og avancerer i det snobbede velhavermiljø.

- Jeg nyder hver en side...

Vi må videre i teksten

Ketty's blues holdt ikke. Lige så sjov, underfundig og grotesk "KYS" var - lige så lammende langsommelig oplevede jeg Ketty's Blues.
Miljø og personer var som klippet ud af det danske parcelhuskvarter -kedeligt og forudsigeligt.
Ikke et ondt ord om parcelhuse, de er jo en del af min virkelighed. Men i denne roman blev de næsten karikeret dagligdagskedelige - og l a n g s o m......

Derimod er jeg hoppet ombord i en roman af Michel Faber "Den røde blomst, den hvide blomst" den tegner til at blive en spændende oplevelse...

Og nu vi er ved det. Af flere årsager nåede jeg aldrig i biografen da "Mit liv som Geisha" løb over lærredet. Men jeg fik læst romanen i foråret og i lørdags havde jeg magten over TV'et. Så jeg trillede ned i den lokale og lejede filmen.
Det var en af de rigtigt fine oplevelser. Flot film der havde fortjent at blive set på et stort lærrede.

Kettys blues

Eddie Thomas Petersen's roman er faldet ned i mine hænder ved et tilfælde. Eller rettere - jeg har læst hans roman "Kys" med fryd så nu må jeg se om det holder.

Egentlig er jeg i gang med et John Irving maratonprojekt - Efter "Indtil jeg finder dig" måtte jeg bare ha' mere så jeg begyndte med "Barn af et cirkus". Det er en fin fortælling og lige så grotesk som vi kender Irvings bøger. Og heldigvis er det muligt at lukke den og sætte den på stand by mens jeg læser lidt andet.

Konklusionen bliver altså, at jeg som sædvanligt er i gang med flere titler på en gang - det bliver nok aldrig anderledes.

Ja, jeg gjorde det.

Søndag og mandag blev stille dage. Jeg læste og læste og læste og endte klokken alt for sent lidt over midnat med at klappe bogen i. Liza Marklunds to dokukrimiromaner og den svenske kvinde der forelsker sig i en mand med mørke gnistrende øjne. Forelskelsen forvandler sig til mareridtet der får fatale konsekvenser for hende og hendes familie.

Det er ikke en teknisk vanskelig bog - men den får ikke for lidt på følelserne. Men den fortæller en historie der skal fortælles.

Kvalme

Så kom mine længe ventede krimier af Liza Marklund. Og hvad var mere nærliggende end at smække den kække læsebrille på næsen og hoppe om bord.
Jeg åbnede "Forelskede sig til et mareridt" - efter små 10 sider fik jeg kvalme. Det bliver en af de bøger jeg næsten ikke kan læse. En sand beretning om en kvinde der må flygte for at overleve en voldelig mand.
Det regner, ½delen af husstanden er taget til fodbold - jeg kan læse så meget jeg gider. Men det betyder kvalme og mange små pauser. Men jeg gør det.

Reklamer

Jeg venter stadig på en bogpakke - tre krimier. Hvad sker der dog i den bogklub? Sende en reklame i tv: Velkomme i klubben vælg tre bøger 9 kroner stykket. Ja og hvad så med mig? Jeg bruger formuer i jeres klub hvad får jeg som bonus????

Jeg får lov til at vente lige en uge ekstra pga. travlhed. Oh nej jeg vil ikke have jeres velkomstbøger - dem har jeg jo allerede købt til "fuld" bogklub pris. Pisos.....

Sommerlæsning

Intet er så skidt at det osv.....
Min fodskade har tvunget mig til at sidde stille med benet solidt plantet oppe på en stol. Og når nu omstændighederne er til det, kan man jo lige så godt få læst et par sider.
Først måtte jeg dog lige til tasterne og bestille nogle bøger. Der manglede enkelte titler i min John Irving samling. Og i løbet af en kort uge var bøgerne hjemme, pakket ud og stillet op i læsekøen. Og det var mig der for et par år siden svor at jeg ALDRIG ville blive en netkunde.

Men på natbordet, spisebordet og terassebordet er det lige pt. Philippa Gregory's bøger der ligger og flyder inden for rækkevidde.
Jeg har for et års tid siden læst "Dronningens Nar" nu kom der en pakke med "Kongens Frille" og "Jomfruens Elsker"

Jeg kan godt lide at læse historiske romaner. Jeg kan godt lide at få viden om en tid samtidig med at jeg læser spændende og levende litteratur. Dog er de 583 sider i Kongens Frille til tider en anelse krævende at komme igennem.
Men der er hofintriger, kolblodighed og spænding til sidste side.
Jomfruens Elsker er knap så krævende med sine 396 sider.

Indtil jeg finder dig.

837 sider, en del timer og så er det pludselig slut. Jeg er blevet underholdt. Jeg er vild med John Irvings krøllede tankespind.

I begyndelsen var jeg forbeholden og ærgede mig lidt når jeg grinede af ting som i virkeligheden ikke normalt anses for sjove/komiske. På den anden side - det hjælper jo ikke at græde. Hovedpersonen er tilpas undrende, uskyldig og troskyldig. Han tager oplevelser og overgreb efterhånden som de opstår uden klynk - det er oplevelser på livets vej.
Først som voksen begynder han at klynke. Psykiateren beder han stoppe med at græde, det er ikke maskulint. Som altid forsøger han, at gøre som han bliver bedt om.

Jeg forstår godt, at en bog der skal beskrive næsten et helt liv bliver massiv. Og det er, på flere måder, noget af en opgave at komme igennem den - ikke mindst fordi det er en uhåndterbar bog, tung som bare. Vægten betyder, at jeg ikke kunne andet end sidde ved et bord med bogen plantet op ad en anden bog. Det er lettere at læse når det skråner lidt - men trættende at skulle løfte i timer.
Ikke meget hyggelæsning, ikke lige et par sider eller to i farten. Siddende, fokuseret læsning.

Men det var en nydelse. Børn, voksne, overgreb, overlevelse, tatoveringer, brydning, sex. Alt sammen væsentlige ingredienser.