Liza Marklund

Jeg fik startet i den omvendte rækkefølge. Jeg startede tilfældigt ved ”PRIMETIME”. Det var en ok krimi men jeg havde lidt svært ved at komme ind i historiens puls.

Men med påsken inden for rækkevidde var det endelig blevet tid til ”HEDEBØLGE” og ”NEDTÆLLING” Fridage og bøger hænger uhjælpeligt sammen.

”HEDEBØLGE”, Annika arbejder på et dagblad i Stockholm, en typisk mandsdomineret arbejdsplads. Hun er kriminalreporter og leder i afdelingen og det kalder unægteligt på knubs og hårde ord fra kolleger og ansatte. Hun involveres i en grim sag om terrorvirksomhed på det nybyggede olympiske stadion i Stockholm, hvor flere mennesker bliver myrdet.

”NEDTÆLLING”, i denne roman er Annika Bengtzon 8 år yngre og netop flyttet til Stockholm. Hun er løst ansat som journalistelev ved tabloid-avisen Kvällspressen, og dumper ved en tilfældighed ned i en sag som viser sig at blive meget omfattende. En kvinde findes nøgen, voldtaget og myrdet på en kirkegård, og midt i Stockholms varme sommer udløser det både mediefeber og politiske svinestreger.

Rigtig fede krimier. Annika Bengtzon er identificerbar og utrolig spændende. Og så syntes jeg det er genialt, at man kan overraskes på allersidste side.

Mit luksus problem består nu i, at jeg ikke har flere påskebøger på reolen. Overvejelsen går på, om jeg skal tillade mig selv, at snuppe en af dem jeg har reserveret til sommerferien?

Drømmen

Fredag aften blev tilbragt i bio - sammen med rigtig mange andre. Det er altså en fed oplevelse at se film i selskab med så mange mennesker. Latterbrøl og suset af et gys fylder og kan mærkes.

Drømmen af NIELS ARDEN OPLEV med bl.a. Anders W Bertelsen i en hovedrolle går lige i hjertet. Og et eller andet sted rører det ved nogle minder fra min egen skoletid.
Den ukuelige Frits/Martin som eleven der stædigt og modigt kæmper mod uretfærdigheden.

Som manden i sædet ved siden af sagde:" Det var da en utrolig positiv overraskelse". Og han fortsatte med en kommentar om, at han havde forventet en af de sædvanlige danske "smarte " film.

På en skala fra 1-5 skal den have 4½.

Michael Laudrups tænder

Jeg har grinet højlydt - mange gange. Hvem kender ikke fænomenet: "At slette mail med brystet"?
Vil du underholdes - og tænke lidt ind imellem så er bogen fortrinlig.

En Servicemeddelelse

Selma Lagerlöf 20.11 1858 - 16.03 1940. Hun blev født, levede og døde på Mårbacka i Östra Ämatervike Sogn, Värmland.

Nå ja, hun fik lige Nobels Litteraturpris i 1907.

Såe det......

Selma ifølge Carl Larsson.

Lykken er:

At pakkeposten kommer lige netop den dag man begynder, at ane lyset for enden af influenzatunnelen. At sønnen spørger om han skal pakke op. At han kigger tvivlende på mig og spørger bekymret: Er du sikker på du er glad, det er jo bare en bog?
Men ja, jeg er glad! Også selvom bogen er tung og mine arme er trætte ;-)

Tid til opdateringer

Trods den iøjnefaldende stilhed - hvilket udtryk, det kan kun forståes på en blog - sker der også lidt på bogfronten. Dog af en ganske anden karakter end jeg havde planlagt. Det er nok symptomatisk for min læsning. Den er 100% lyststyret. Også selvom jeg køber bøger med plan om straks, at kaste mig over den/dem. Men egentlig er det lidt ligegyldigt, bøger er tålmodige væsner, de står pænt på hylden og venter på jeg får tid og lyst til at læse lige netop den titel.
Senest er det blevet til lidt blandede godter, enddog md royalt islæt.

Susan Moody, jo det er Marys stedmor, har skrevet en kærlighedskrimi: "Den Italienske Have" sød sommerunderholdning om kvinde Hannah der konfronteres af sin fortid og den skrækkelige hændelse der skulle komme til at præge resten af hendes liv, på godt og tydeligvis også på ondt.

Poul Ørum: "Af hjertens grund"
Georg Manning søger efter sin kones død tilflugt i naturen, bøgerne og flasken. Men færdig med livet og kærligheden er han ikke. 'En klog og klartskuende, bevægende og alligevel meget usentimental historie.' - Jyllands-Posten
En rigtig fin historie med mange og overraskende facetter.

Graham Greene: "Kaptajnen og fjenden" - spøjs lille roman og egentlig ganske hyggelig. Men jeg er sikker på, at jeg misser en eller anden genial pointe her.

Lars Saabye Christensen: "Maskeblomstfamilien"
Det er fortællingen om drengen der vokser op i en grusom familie, faderen tager sit eget liv, moren går i seng og den onde tante tager over. Måske som det hele tiden var hendes plan?
Drengens verden er ond og grusom. En karakterafviger opvækst?
På mange måder er historien så anderledes og uforudsigelig at det kan forekomme ret mystisk at jeg overhovede læste den. Hvorfor læse noget der er grundlæggende frastødende?
Måske ligger forklaringen samme sted som de kulørte ugeblades oplagstal? Jeg får ingen blade og dermed ikke hverdagshistorier udfra devisen "Ugens Glade krøbling" Men jeg har en mistanke om, at facinationen stammer fra samme grundsubstans i mennesket.

Svensk roman

Egentlig har jeg det svært med svenskere, sverige og alt hvad dertil hører. Men ikke desto mindre har jeg lige arbejdet mig igennem Forskellige virkeligheder af Marianne Fredriksson.

Forskellige virkeligheder er beretningen om en stor kærlighed mellem to unge mennesker. De kommer fra forskellige verdener. Han kommer fra et arbejderhjem i Göteborg, hun er vokset op i et akademisk middelklassehjem. Han er forsker på højt niveau; hun er en af den slags mennesker, som længes efter forankring i en verden under konstant forandring. Han søger fakta ud fra videnskabens principper; hun er usædvanligt intuitiv. Det skræmmer ham. De lever i forskellige virkeligheder; alligevel prøver de at mødes. De skændes ofte, men båndet mellem dem er stærkt. Det siges jo, at kærligheden overvinder alt. Alligevel lever de i evig angst for at miste hinanden.

En sær fortælling som både facinerede og kedede mig. Og slutningen undrer jeg mig meget over, den irriterer mig grænseløst.

Bogklubber

Jeg er sur på Gyldendal. Nu har jeg ventet og ventet på min ferieroman (Hundehovede) Nu gider jeg ikke vente mere.

Og så tillader de sig endda at være anmasende - sådan groft generaliseret.

*ring ring* - "JA hallo"? Hej det er Rasmus lød det i mit øre. Og jeg var da imødekommende med et "hej Rasmus" Og så startede en omgang verbaldiarré:" Vi har set du er tidligere kunde bla. bla . bla........ Forære dig en gave...... (se her spidsede jeg ørene en anelse naivt).... "Du betaler kun 59.00 kr. bla. bla. nå ja og så kommer der fragt............Og det er så fantastisk af du selv må vælge hvilgen GAVE du vil ha' og få lov at betale 59.00 kr for.....

Hvem f..... tror de jeg er??? Og se, der er en grund til at jeg er tidligere kunde.

Desuden var det elendige billigbøger jeg kunne få i købegave. Ja, jeg surmuler endnu.

Videre.....

"Bare Sammen" - og jeg sparede og sparede, men alting har en ende (trættende kliché). I tilfælder som dette føler jeg mig så heldig. Tænk at jeg lige netop snuppede dén bog på bibliotekshylden.
Jeg faldt over en anmeldelse hvori det blev nævnt at Anna Gavalda har fået udgivet et novellesamling - gæt hvad jeg skal på jagt efter???

Næste projekt bliver en roman af Ebbe Kløvedal Reich "Himlene og Jorden". En sød kollega, som kender min hang til bøger kom med bogen og sagde med et skummelt smil:" God arbejdslyst" Det virker yderst motiverende. Indrømmet, forfatteren hører ikke til blandt mine favoritter og dog har der været enkelte titler jeg har nydt og stadig husker med glæde. F.eks. "En engles vinger". Så det er ikke helt så trist, at have afsluttet en god historie.

Bare sammen af Anna Gavalda

En af de bøger hvor jeg, efter endt læsning, ville ønske jeg havde sparet på siderne. Den er så sød, hjertegribende, grusom, naiv og total realistisk.
Jeg har lige været på weekend i snesverige med familien og benyttede bla. færgeturen til læsning. Det var, især for min søde datter, en lettere pinlig affære idet jeg mere end en gang blev taget i, at sidde og klukke af grin. Jeg kan kun opfordre på det kraftigste - LÆS DEN!

Åh

Sidst på måneden, træt, træt og dog.
Weekenden byder på forlænget weekend (det lyder kun lidt mærkeligt ikke?)med familien i et eller andet skilandskab i Sverige. Det kan måske anes, at jeg ikke er den største skientusiast men der er jo andre muligheder, i sådan en skihytte med pejsild og snelandsskabshygge.
Jeg har hamstret bøger, Glasdjævlen af Helene Tursten, meget passende en svensk krimi,
Bare sammen af Anna Gavalda, ifølge resume en krønike om fire almindelige mennesker med diverse livsknubs.
Og så selvfølgelig den jeg lige pt. hænger lidt fast i nemlig Skyldige Hjerter af Julie Parsons.

Se, så er det faktisk ikke så slemt, at være plantet i en svensk hytte med uldsokker og kaffe på kanden - skulle der indsnige sig et enkelt glas et eller andet er det også helt ok - jeg kan sagtens smide bogen på gulvet så længe.

Pludselig er det ikke så slemt, at det er sidst på måneden i en kold januar.

Hvor glæder jeg mig til, at se en svensk hytte med uldsokker........doooooo

Og så blev min dag reddet.

Helt uden varsel, helt uden forventninger.
Jeg mærkede stilheden og min undren.
I dag er en dejlig dag.

www.sandfantasy.com

videoclip - vælg Just imagine.

Et ?

Hvem var dte der udtalte de vise ord:" En lort er en lort - uanset om du så forgylder den vil den stadig lugte af lort"?

I Mifune siger Liva ( Iben Hjele) "Livet er én stor lort som du må tage en bid af hver dag" En livsopfattelse, der gør ondt helt inde i sjælen, og sikker også har skadelige langtidsvirkninger.

Men jeg er enig i, at der er smålorte på livets vej. Nogen af dem er det vigtigt at fjerne for ikke at f.eks. sko og lignende bliver totalt tilsølet. Andre kan man med held ignorere og så forsvinder de ganske langsomt som en naturlig del af , - nå ja naturen. Andre lorte skal man helts bare lade være, for begynder man at bryde overfladen begynder de som regel at stinke fælt.

Nå ikke mere filosofi. Og den omtalte lort er en del af mit arbejdsliv pt. Hvor ville jeg til tider ønske, at den stadig var fejet godt og grundigt ind under gulvtæppet. Al den turbulens er trættende.

Hov - hov! Hvem hviskede tryghedsnarkoman????

Såe deeet....

Det er ikke nemt, at være aktiv læser når jeg både skal bage brød på stenpladen, lære at hækle kærlighedsknuder (Kan godt men kan fanneme ikke få startet pænt på et sjal) følge med i diverse blogs med mere eller mindre perfide personangreb, nå ja og så også læse med på de meget underholdende af slagsen..
Og se nu der, endnu et link til en blog som jeg liiiige skal osv. Så gik der tid med det.
Og så skal jeg jo også selv lige skrible lidt - der er vel altid lige et eller andet der kan vendes?
Og inde bag alt det her ligger der et draft som jeg føjer lidt til når inspirationen/tankerne er til det.

Lige pt. læser jeg Impressionisten, en lidt kedsommelig affære om en indisk/engelsk dreng der vokser op i Ghandis urolige tid, og forhåbentlig finder sin plads i samfundet? Absolut ikke noget særligt men så går tiden med det mens jeg venter på månedens bog fra Gyldendal.

Mit årlige projekt: "Sommerferiebøger" står for døren. Jeg plejer, ikke fordi det skal være en garanti for noget, men altså - jeg plejer, at begynde på denne tid og så samler jeg på bøger i de næste 4-5 måneder. Bøger som jeg læser de første sider af, måske et kapitel. Fanger de min umiddelbare interesse lukker jeg dem pænt og sætter dem, på den dertil indrettede hylde, uden for mit umiddelbare synsfelt.
Er det derimod ikke liiige det der tænder mig mest må den læses i ventetiden. På den måde lykkedes det mig ofte, at få samlet adskillige gode bøger til ferien i sunny Spain.
Motiveringen ligger gemt i et minde om den sommer hvor jeg løb tør for bøger ca. halvvejs i ferien - hadeligt!

Sandra Berkan

Når blod bliver tyndere end vand.

Hjertegribende, chokerende men meget ærlig. Om den lille pige med ”anden etnisk baggrund”. Opvæksten som andenrangsmenneske udelukkende fordi hun er – ja netop en hun. Kønnet afgør skæbnen i Danmark anno 2000.
Måske er det ikke helt fair, den 13 årige pige sendes, af sine forældre, tilbage til Marokko for at blive gift.
2 år senere vender hun tilbage til Danmark til en ny fremtid. Og finder kræfter til at kæmpe mod det traditionelle kvindesyn i hendes familie.

Sandra Berkan fortæller om sit livs kamp for at være den hun er.

En tankevækkende og let læst fortælling.

En rigtig god juleferie..

Juleferien har være skøn, der har været tid til familen. Sneen der kom forhindrede den store udfarenhed - skønt.
Det gav tid til at nyde julegaven fra mig til mig. 2 krimier af Sara Blædel "Grønt Støv" om narkokriminalitet. Grundlæggende er der den unge kvindelige betjent og hendes veninde, Journalisten på avisen der lever af de tragedier politiet ser hver dag. En god og handlingsmættet roman der virker meget troværdig på mig.
Den anden roman "Kald mig Prinsesse" ramte dybt. Den beskriver faren omkring netdating. Skræmmende fortæller den hvordan en mand når at forføre, mishandle og voldtage flere kvinder - den ene med døden til følge.
Hvis man bare kender en brøkdel til miljøet omkring chat mm. er det en tankevækkende roman. Og vi kan kun glæde os over, at langt de fleste er ganske almindelige mennesker og ikke ulmende psykopater.
Summen af ovennævnte må være - Læs dem......

Nu går jeg og venter på næste bogpakke med den omtalte bestseller: "Hundehoved."

På ønskelisten til min fødselsdag står indtil videre "Michael Laudrups tænder"

Snestorm.

Det er befordrende for læselysten at landet dækkes af sne. Lige nu er den eneste lyd jeg kan høre, vindens susen om hjørnerne på huset. Børnene er, godt indpakket, gået en tur på kælkebakken. Jeg tror i virkeligheden ikke der kan kælkes meget lige nu. Vejret er for slemt. Men uanset så betyder det, at diverse tv er slukkede, ingen musik lyder i det fjerne. Jeg kan roligt sætte mig godt til rette med en kop kaffe og en ny bog.
Jeg brugte dagen i går til at fundere lidt over mand/kvinde problematikken. Selvfølgelig udløst af den norske fortælling som jeg har brugt de sidste par dage og nætter på.
Hovedpersonen Sara, der bliver jordemoder, gifter sig med en lærer der viser sig at være et mindre behageligt gemyt.
Men egentlig er han vel blot som de fleste mænd i begyndelsen af 1800 tallet? Han mente helt sikkert at det var helt ok at slå både sin kvinde og sine børn, ganske som det øvrige samfund grundlæggende mente det var ok. Og hvad hjælper det, at jeg og andre bliver dybt forargede over det primitive handyr? I virkeligheden følger han bare samfundsnormen. Og som samfundet udvikles ændres denne. Først bliver det uhørt at slå på kvinder. Det er derimod ok at slå på børn!! Børn er stadig i en position hvor de skal formes til hele voksne og om nødvendigt må formen bankes på plads.
I dag mener langt de fleste af os at alene tanken er grotesk. Ingen kan argumentere fornuftigt for, at børn bliver bedre mennesker af at få bank - men alligevel ses det. Alligevel sidder voksne mænd og kvinder og bedyrer, at netop deres barn bestemt ikke har taget skade af en røvfuld i ny og næ..... tankevækkende!

Toril Brekke

Sara & Brosten.
To pæne bøger - pæne = 400 - 500 sider. Mere end 50 års udvikling i det norske. Økonomisk og socialudvikling. Menneskeskæbner. Menneskesind.
Fra modbydelig og umenneskelig fattigdom til et samfund i rivende udvikling.

Bogklubben

Det er dyrt at være medlem af en bogklub.
Eller rettelse - det er dyrt for mig at være medlem. Nu kunne jeg fristes til at påstå at jeg glemmer at afbestille, men det gør jeg faktisk ikke. Jeg fortrænger det for at have en undskyldning for at sige Ups - som fx. Ups, nå men så snupper jeg lige denne pakke med.....

Heldigvis kommer der ofte noget godt ud af upserne. Denne uge har jeg underholdt mig selv med "Lægen fra Zaragosa" af Noah Gordon. En lille perle af en fortælling om en ung jødisk dreng der må flygte under inkvisitionen i Spanien omkring 1500. Det var under Dronning Isabella.

Lige pt. læser jeg "Sara" af Toril Brekke, Historien om en ung kvinde's liv i et lille nordvest Norsk fiskersamfund. Min fornemmelse er at det er en af de bøger hvor jeg efter sidste side, sidder tilbage med fornemmelsen af tab - og ærger mig over at jeg som sædvanlig ikke kunne spare lidt på det gode ;-)

Heldigvis kom posten med en fin lille pakke til mig. Jeg havde bestilt Sara Blædel's 2 krimier "Grønt Støv" & "Kald mig Prinsesse" Så nu glæder jeg mig til at få juleferie så der kan blive et par stille dage til maratonlæsning.

Fra Per til Pia

Hanne Vibeke Holst har skrevet om Per's grænseoverskridende forvandling til kvinden Pia.
Hun beskriver de overvejelser Per har omkring sit køn og sin seksualitet. Ligeledes beskriver hun hele forløbet gennem seksulogisk klinik og operationsstuen.

Jeg er egentlig ikke specielt interesseret i transseksuelles liv og problemer. Jeg ved de eksisterer og jeg har da set et par udsendelser i tv. Jeg må desværre indrømme, at jeg finder de kønskiftede mænd eller rettere kvinder meget ynkelige, og til dels latterlige. Det er de færreste, der reelt kommer til, at ligne en kvinde. De vækker min medlidenhed og medfølelse. That's it.

Men med bogen fra Per til Pia kommer der en lidt anderledes vinkel på sagen. Per's ærlige beskrivelse af resultatet af forvandlingen er hjertegribende. Måske hjælper det lidt, at jeg ikke skal se på Per/Pia, at jeg kan læse og forestille mig tingene med mine egne billeder i hovedet.

En interessant bog, der ikke ligner det jeg ellers har læst af HVH.