Sneparadis?

Man kunne forledes til at tro, at de sidste par dage med snekaos er lykken for en inkarneret læser. Det ville jeg også selv tro - men det nytter ligesom ikke ret meget når mine LÆSEBRILLER er væk!!??

Og da styrken er passeret +5 er jeg bare vildt handicappet uden - tror du jeg er frustreret?

Jeg er sneet inde og kan ikke engang alfabetisere mine bøger ;-)

Heksejægerens Lærling.

Jeg er i tvivl om hvem målgruppen er - jeg syntes den var ulækker men spændende. Der er et rent virvar af forskellige "væsner" hekse af første,anden eller måske tredjegrad, hvormange børn/unge ved hvad affable, maliciøse eller lign.betyder? Heldigvis bliver det forklaret men en del læsere falder helt sikkert fra.
Spørgsmålet er, om ikke jeg i virkeligheden er temmelig vild med at der bliver brugt den slags ord og bedre endnu -jeg fryder mig når børn omkring mig bruger ord der krøller.

Nå, bind to venter - jeg skal igennem det så jeg kan komme viderer med fornøjelseslæsningen.

Nyt på hylden

Efter at have overstået en personlig skæringsdato har jeg nu fyldt endnu en meter på reolen. Der var indtil flere der ønskede, at betænke mig med bøger i anledning af dagen - mon jeg skal sætte min bogklub på standby?

Jeg tror jeg ønsker mig en snedker næste gang :-)

Kulturforståelse?

Jeg ved ikke om jeg blev klogere. Men jeg ved at fortællingen om Amir og Hassans skæbner berørte mig dybt.
Forskellene i min danske normalkristne opdragelse,(jeg er barn af 60 - 70'erne) og den muslimske virkelighed der beskrives, kræver ikke hverken forudkendskab eller andet. Det er almenmenneskelige forhold der beskrives. Om overgreb sker i Gud's eller Allah's navn gør ingen forskel.
Eneste forskel er at Taliban er et nutidigt fænomen, et styre langt de fleste har hørt om og, i det mindste på tv, set følgerne af.

En af årsagerne til at jeg i første omgang ikke orkede at læse Drageløberen var helt klart et udsnit af omslaget hvor der omtales russiske invasionsstyrker og det førnævnte Talibanstyre.

Jeg er erkender min brøde. Den er bestemt værd at læse - det er menneskets historie der tæller og fylder siderne.

Lige nu

Jeg læser den på opfordring. Egentlig havde jeg droppet den men jeg indrømmer at den gør mig nysgerrig. Og det totalt svigt der tydeligvis er omdrejningspunktet for fortællingen er kvalmende. Jeg må vide hvad det fører med sig. Samtidig er det et indblik i en helt anden kultur, en anden livsopfattelse. Måske bliver jeg lidt klogere.

Helle Helle

Ukompliceret er det umiddelbare indtryk. Men hvad driver Susanne? Hvad vil hun med Kim? Og hvad nu?
Som med den forrige roman jeg læste af Helle Helle, Rødby - Puttgarden er det en historie om ganske almindelige mennesker. Det er dem jeg kender, dem der irriterer mig og samtidig dem jeg holder meget af. Og selvfølgelig er de ikke mere almindelig end du og jeg. Vi er alle unikke med skræmmende mange fællestræk. Det ærger mig og det skræmmer mig, at der er træk ved Susanne og også ved veninden jeg genkender alt alt for godt.
En lille overkommelig roman om os alle sammen.

Arvetanten

En roman af Simonette Agnello Hornby der emmer af Sicillien, mafia, glødende kærlighed og forstokkethed i aristokratiet.

Romanen er indelt i kapitler der hver især har et italiensk ordsprog som overskrift og dernæst en kort dansk appetizer.

Jeg faldt for følgende og øver mig nu på at sige: Ogni porta havi li so' cancari"

Alle døre har deres egne hængsler.

Det er en roman, der beskriver de rigeste i datidens Sicillien. Husholdningen med tyendet - herskab og tjenestefolk på italiensk. Vi følger Costanza's liv som datter af Baron og Baronesse Safamitas, der udover at være ægtefolk også er onkel og niece. Et liv, der trods den velstående baggrund ikke er let og ligetil. Historien fortælles af Costanaza's amme der ender et helt andet sted....
Det er en roman med umådelig mange historier vævet ind i hinanden. Og jeg oplevede, at man ofte skulle være mere end almindelig vågen, for at få de fine antydninger og oplysninger med. Dem, der netop er med til at skabe sammenhæng i historien.

En anbefalelsesværdig roman. Jeg ved forfatteren står bag endnu en roman, Mandelplukkersken. Jeg vil holde øje med den på biblioteket......

Hjælp

Den 10 januar sad jeg ved tandlægen og ventede ganske tålmodigt og modig. Det var nemlig ikke mig der skulle tjekkes,
Ventetiden blev fordrevet med ugebladet Femina, der så vidt jeg husker var ret nyt. Inde i bladet var der en eller flere anmeldelser og jeg bed specielt mærke i en titel af en kvindelig forfatter.

Tydeligvis bed jeg ikke hårdt nok og bladet måtte jeg jo lade ligge så nu har jeg brug for hjælp.

- Har du læst bladet og ved du hvad det er jeg leder efter?
- Kender du en der holder Femina og kan du derfor undersøge det for mig?

Dusør udloves: Jeg lover at læse en bog efter DIT valg og udtale mig uforbeholden om samme.

Bibliofil?

Det var fantastisk. Scenen er sat, veninden har fødselsdag og fejrer det med mange venner om bordet. Pludselig går det op for os, at vi sidder i en gruppe af læsaholic's. Og så gik snakken ellers. Titler, forfatternavne, holdninger, anbefalinger osv. føg over bordet. Der blev analyseret og påpeget detaljer i enkelte værker. Det var en fantastisk aften.
Og jeg fik en hel liste med hjem så nu er der lidt at gå i krig med.
Første punkt bliver, at bestille Drageløberen - rettelse den er bestilt nu. Jeg må jo,ifølge de øvrige læsere, se at komme over mine fordomme. Så i næste uge går det løs.

Vinterlæsning

Så har jeg været en tur på den gamle bogreol og fundet et par romaner. Eller jeg har faktisk fundet tre.
Romanerne Huset med den blinde glasveranda, Det stumme rum og Hudløs himmel. Alle af Herbjørg Wassmo
Om pigen Toras liv i en bygd i nord Norge med en barndom præget af fattigdom og undertrykkelse, skam og overgreb.
Det er et gensyn eller genlæsning om man vil med første bind i trilogien. Jeg fik, så vidt jeg husker aldrig læst de to næste. Det rådes der bod på.

Honningtunger

Had, kærlighed, sex, mad - You name it.

En roman af Helene Uri. En rigtig grum fortælling om fire veninder og deres syklub. Intriger og magtkampe florerer mere eller mindre skjult mellem de fire kvinder. Sara og Tamara har været veninder hele deres liv. Ja endda længere end det idet deres mødre var veninder før dem. Senere er først Liss og siden Eva indlemmet i syklubben.

Fortællingen giver et grumt og grimt billede af venindernes forhold. Heldigvis er det beskrevet netop så grotesk at det virker.
Og samtidig er der brugt et sprog og en tone så der er både humor, ironi og kærlighed som finurlige elementer i en fantastisk fortælling.

Jeg ser film.

Kærester med Meryl Streep og Uma Thurman - grotesk og rigtig morsom. En hyggelig film på en regnvåd søndag. Psykologen og jødisk mor(Meryl Streep) Singel 37årig kvinde (Uma Thurman)der finder 23 årig lækker fyr (Bryan Greenberg). Komplikationen opstår når den modne kvinde betror sig til sin psykolog..........

Tara Road efter en roman af Mave Binchy af samme navn. En rigtig god film, som til fulde levede op til mine forventninger. Normalt er det svært men det er lykkeds rigtig godt med denne her.

The lake house, en mystisk fortælling med tidsforskyldelse som et væsentligt element. Også en rigtig fin film.

Broken flowers er en langsom fortælling. langsom på den gode måde. Man kommer totalt ned i puls og ved næsten hvordan det er at stå med den pink buket i hånden. Den kræver tålmodighed, men kan anbefales.


Charlottes tryllespind - en sød film for de yngste, og så for os med gode minder og en barnlig sjæl ;-)

Anne Marie Løn

Romanen Serafia dumpede tilfældigt, via en kollega, ned i min taske et par dage før juleferien begyndte. Og jeg læser - ikke så meget som jeg gerne ville, og dog.

Jeg har i hele mit liv haft alkoholisme forholdsvis tæt inde på livet. Ikke som beskrevet i denne roman, men alligevel er der tydelige lighedspunkter. Jeg kan genkende den fortabte mand på bænken. Jeg kender lugten i en lejlighed beboet af en gammel nusset kvinde.
Når jeg læser beskrivelsen i Serafia får jeg næsten en "som at være der selv oplevelse". Det er genkendeligt til smertepunktet.
Og beskrivelsen af den stærke mor, der styrer familien med fine og mindre fine midler. Kvinders magt kan være skræmmende på mange niveauer.

Rødby - Puttgarden

Det er jo sådan det er - ikke meget mere at sige om det. Jeg tror vi allle kender de typer der beskrives. Jeg ved at jeg smilede i kærlig erindring mere end en gang.


Bavian derimod. Den kan sikkert fortolket og diskuteres i timevis den dag man er i det rette selskab til den slags - men jeg orker ikke rigtig. Jeg oplever, at Naja Marie Aidt moraliserer ret umodent. Men jeg er faktisk ikke sikker på, at det er det der er hendes ærinde - måske er det en rasmus modsat effekt?


Kate Atkinson's "Familie Historier bliver læst i små bidder. Så jeg har ikke helt fanget sammenhængen mellem de skæbner jeg indtil nu er blevet præsenteret for.

Nyeste på bogreolen er månedens bog fra klubben; "Arvetanten" samt en kvindeintrigebog: Honningtunger.
Det skal såmænd nok gå hen og blive en hyggelig jul.

3 nye titler med posten

I virkeligheden er det ikke nye titler. Jeg har bare ikke ku' tage mig sammen før nu.

Af årsager jeg ikke kan forklare har jeg svært ved at læse Naja Maria Aidt, men nu skal det igen forsøges og derfor er hendes novellesamling "Bavian" blandt de nye.

Helle Helle's "Rødby - Puttgarden" fordi jeg ville læse om de mennesker jeg møder hver dag.

Og endelig Kate Atkinson's "Familie Historier" så jeg havde lidt hyggelæsning klar til juleferien.

Røde Ulv er stadig på bordet men den kræver lidt pauser ind imellem.

Mindet er strøget af listen efter 150 sider - jeg orkede bare ikke.

Liza Marklund

Røde Ulv ligger på sengebordet og bliver læst indtil videre. Forudsigelig underholdning i samme genre. Men det er godt.

Som modvægt til det læser jeg Vibeke Grønfeldt's "Mindet" - samleren 2005.
Jeg ved ikke helt hvad jeg skal mene. Men det er bestemt ikke en roman man bare lige smutter igennem. Der dvæles og den jydske sindighed slår igennem. Så.... lad os nu se.

Nærmeste pårørende.

Elsebeth Egholm kan fortælle så uhyggen kryber helt ind under huden - og den holder lige til sidste punktum.

Så venter vi på næste udspil....

Elsebeth Egholm

Nærmeste pårørende. Den nyeste i serien om journalisten Dicte. Så tidsaktuel at det gør helt ondt. Og samtidig spændende og nærværende. Jeg syntes det er formidabel underholdning.
Jeg mangler lige de sidste og afgørende/afslørende sider - mere om den sag senere....

Sidan Sidst

Mia's hemmelighed af Mia Eriksson, afslutningen på serien om den voldsramte kvinde der må flygte fra velfærds Sverige, da man her ikke formår at beskytte hende og hendes børn mod den extremt farlige ex mand.
Efter at have læst alle tre bøger i serien er jeg mættet. Jeg orker ikke høre mere om eller af Mia. Ikke fordi jeg ikke sympatiserer eller mener det er vigtigt at fortælle. Men jeg tror ikke jeg bryder mig om kvinden. Sært - men hele vejen igennem denne sidste historie fattede jeg antipati mod "Mia".
Heldigvis er "Mia" ikke afhængig af mine fornemmelser.

Umuligt

At fortælle, skrive om de titler der optager mig lige pt bliver altså ikke nemmere når mit tv støjer bagved - og endnu mindre når det viser sig at filmen der vises er "When Harry met Sally". Det er da top underholdning sådan en rå og blæsende lørdag aften....

Nå, tilbage til emnet. "Det jeg elskede" af Siri Hustvedt. Fortællingen om vennerne Leo og Bill. Om den kunstinteresserede Leo og billedkunstneren Bill, deres liv med familier og kunst. Fortællingen, der starter i noget der ligner den lykkelige amerikanske kvalitets soap og ender i den skræmmende, tragiske psyko thriller.
Det er en lidt krævende fortælling, tung af oplysninger om kunst og litteratur, tidsbilleder i denne verden. Og det går l a n g s o m t. Men samtidig er det også med til, at skabe forståelse for gruen og chokeffekten i tragedien.