Selvtillid på bogreolen....

Min 10 år yngre lillesøster elsker mig - tror jeg nok. Jeg har fået fødselsdagsgave fra hende og min anden lillesøster. Men gaven kræver selvtillid. Jeg er ikke 48 endnu og enten er det en trøst (tid til at indhente) eller også er det nedslående fordi forfaldet er indtruffet sådan lidt præ-slatten. (Klapper mig selv på skulderen - min mave er præget af mine fire børn)

Uanset så vil jeg lade mig inspirere. Jeg er ikke skræmmende usund. En del mål har jeg nået inden start. Men jeg er ikke fanatisk. Jeg har en sød tand og jeg har hang til trøstespisning uden det dog er problematisk.

Undskyldninger i hobetal - jeg må hellere komme igang :)

Det jeg læser lige nu.....

Det er ubeskriveligt. Spændende, lærerigt, inspirerende - og helt ærligt sommetider dræbende kedsommeligt. Men jeg kan vil og skal....

Og gule tulipaner hjælper da lidt.....

I giftefærdig alder.

En 519 siders roman af Sharon Maas. Om indisk kultur både i og udenfor Indien. Om ægteskaber der arrangeres, om forelskelse, kærlighed - liv og død. En snirklet fortælling om Saroj, Savitri og Nat. Tre skæbner der på forunderligvis flettes sammen.

Endnu en overspringhandling - og så tilbage til "SKAL" læsningen........

Den amerikanske sømand af Karsten Lund

Roman om livet i Skagen for 100 år siden. Og hvis du så tænker:"Åh nej, ikke mere om de der malere". Så tænk om. Det er en familiekrønike. En saftig fortælling om Ane og det der bliver hendes lille familie.
Jeg indrømmer, at jeg kun ved et tilfælde (læs manglende afmelding) kom i besiddelse af romanen. Og da jeg efterhånden er ved at kvæles i faglitteratur, lokkede den - ikke mindst fordi den virkede overkommelig.
Og hvilken behagelig overraskelse. Den er velskrevet, finurlig og klog. En meget meget flot fortælling.
Som nogen måske allerede ved ,er jeg Vendelbo og Skagen er en del af min verden. Og Karsten Lund rammer plet. Beskrivelserne, tonen, omgangsformerne. Det er sådan Skagen var og er. Det er ikke turisternes Skagen. Ikke jetsettes Skagen. Det er Skawboernes Skagen. På godt og ondt.

Snemanden

Jo Nesbø har skrevet denne uhyggelige, grumme og voldsomme thriller. Og jeg har læst den. Og nu undrer det mig: Hvad hulan er det, der har afholdt mig fra, at begynde på Nesbø's krimier?
Kvinder forsvinder i det norske vinterlandskab - den første sne varsler og snemanden sender sit uhyggelige budskab. Den norske kriminalbetjent følger sporet og sin intuition. Skulle jeg dryppe en anelse malurt er det nok at Harry Hole er en anelse kliche. Han er den typiske ensomme ulv med en fortid der gør ham svær at omgåes. Kriminalbetjenten ingen kan holde ud i længere tid......

Uanset så er det en klar anbefaling fra mig - Læs den. Eller måske skulle du starte med den første krimi om Harry Hole fra Oslo Politi? Jeg ved, at jeg skal igang med at samle. Jeg ved hvad jeg skal hygge med i sommerferien.

Om 4 måneder.....

En hurtig opdatering.

Eva Jørgensen - "Vi ses i morgen". En sober, tankevækkende og klog bog om at leve med dødelig sygdom på tætteste hold. Det var på ingen måde følelses porno eller det der ligner. Selverkendelse og erfaring talte.

Og derudover får jeg ikke læst meget. Det vil sige - det gør jeg faktisk men det er uddannelsesrelateret og helt sikkert kun interessant for inviede.
Selv jeg, der er drevet at en dybtliggende interesse, må ind imellem tvinge mig gennem de ca. 400 sider der skal gennemlæses hver uge.

Så i erkendelse at mine evner og manglende overskud må jeg undskylde på forhånd. Denne blog bliver i forårsperioden lidt slap og øde. Når første eksamen er, forhåbentlig, vel overstårt vender jeg frygtelig tilbage.

Ikke mere gyser til mig....

HUND!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Madam President af Anne Holt

En anderledes oplevelse. Det er en spændende og veldrejet roman. Politisk, nutidig og skræmmende. Og der er masser af stof til eftertanke.
Men det er egentlig ikke romanen der er en anderledes oplevelse. Det er omstændighederne.
Jeg har, i tragikomisk selskab med familien, været influenzaramt. I ved, influenza så kroppen gør ondt i alle led og muskler, at se tv er umuligt - for det dunker i hovede, at læse en bog er utænkeligt for der er ikke muskelstyrke nok til at løfte siderne. Men selv at sove bliver på et tidspunkt svært.
Og så fik jeg et lyst øjeblik (mysekund) og fandt min Ipod og Madam President frem. Det kan anbefales, Det er ligesom ikkeheltsåynkeligt at ligge på ryggen og stirre op i loftet når man har en behagelig kvindestemme i øret, der ovenikøbet læser en vanvittig spændende historie højt. Prøv det.

Og er du heldig, så vænner du dig også til, at der ikke levnes tid til indånding eller passende pauseringer når afsnitsnummerreringen angives. Og når det ovenikøbet kolliderer med en optælling i kapitlets afslutning så det bliver meningsforstyrrende - Jammen pyt. Vi overlever det og samler stumperne selv.

Dødens jagt af Joe Hil

Jeg skulle egentlig ikke købe bøger i lørdags - og så smuttede der alligevel en enkelt ned i posen. Jeg har læst et par anmeldelser og det lyder lovende. Så jeg lod mig lokke.

Søndag aften, klokken er omkring 22.30. Jeg er hoppet i seng og der er dømt hyggelæs. Manden lider ikke af samme læselyst men da han skal tidligt op er han alligevel også trillet ind under dynen. Jeg åbner bogen for første gang. 32 sider senere må jeg erkende at "Det er godt nok uhyggeligt!"

Nu overvejer jeg, om det er en jeg bør gemme til sommer og dermed lysere tider.......

Undskyld.

Jeg beklager virkelig.I en kort periode har privatlivet sneget sig ind her - næsten mellem linjerne. Det skal være slut nu. Virkeligheden slutter her og jeg transmogriffer starks tilbage til LÆSEREN og nu også som LYTTEREN - jeg har nemlig fået et par lydbøger og de er flyttet ind på min Ipod - nu skal jeg bare lige greje hvordan man holder sig vågen længe nok til at fatte en sammenhængende handling.



Skulle der være enkelte der blev bare en anelse nysgerrig er der åbnet et enkelt smuthul. Privaten er flyttet og kan findes/følges her:



http://www.fortidsmindet.blogspot.com/

Alt er et spørgsmål om prioritering - siges der så klogt. Jeg ved ikke lige hvad jeg mener, men det er godt nok svært. Nyeste på reolen er klart et eksempel på mine her og nu dilemmaer....

Og sidst men ikke mindst disse to sorte diamanter der lokker og lokker. Jeg kan næsten høre hende hviske - "come on, det regner næsten ikke"

Neyla er nu 4 mdr. vejer 5,8 kg og er hamrende fræk og totalt lækker - for lækker.

En kort præsentation.

Nå ja - man kan jo blive usædvanlig træt....

Her er Neyla, hun er en Corgi - en Welsh Corgi Pembroke og ja, hun ligner en ræv bortset fra at hun, som foreskrevet, har en lille bitte stumphale.

Hun er super dygtig. Hun kan gø skingert, især når hun skal være stille, Hun kan kræve at komme ud og gå - lige når vi har gang i noget helt andet. Hun kan finde den sko der var blevet væk - inde under sengen hvor hun selv gemte den sidst der skulle smug-gnaves.

Men hun kan også sidde pænt og se søøøød ud når jeg har godbidder i lommen, hun kan ligge helt stille og varme mine bare tæer når jeg sidder her og skriver. Hun kan byde velkommen hjem med noget der ligner et smil og stor glæde uanset om der er gået 5 minutter eller 4 timer siden vi sidst såes. Det er altså ret fedt.

Så til zenia og andre - jeps Hun er for lækker!

Godt Nytår

Det blev jul og det blev nytår. Jeg fik læst lidt meget meget lidt. Og i julegave?? Ikke en eneste bog blev det til. Til gengæld har jeg travet byen, skoven, marken tynd hvergang der er blevet tid til det. Jeg tror aldrig jeg har fået så meget frisk luft i løbet af en juleferie.
Og det er jo egengtlig ret lækkert og når jeg nu IKKE fik bøger i julegave - hrmpft....

Jeg har taget revance, ibooks skulle meget gerne være ved at ekspedere en ordre. Så jeg venter. Mere nyt senere....

Et personligt anliggende

Uventet indslag som jeg anskaffede sådan spontant:" arrrrhhh hvad - den kan nok ikke skade-agtigt". Og det kunne den bestemt ikke. Det er det ganske almindelige liv Inge Lise Hornemann skildrer i romanen om Andrea. Og så er det lige præcist ikke så almindeligt endda. Der er forskellige liv og forskellige vilkor. Hvad er det der styrer mennesket? Hvem har magten? Og hvad sker der så i den lille by Virke da Andrea begynder at rode lidt i overfladen. Og hvad sker der egentlig med Andrea?

Anna Gavalda

Jeg ville ønske, der var én der ventede på mig et eller andet sted. En fin og underholdende novellesamling fra 2002.
Fine fine skildringer af de helt almindelige hverdagsfænomener. Kærligheden, mødet mellem mennesker i forskelilige livssituationer osv. Der er smil og der er grimasser der ikke helt passer.
Jeg nød de små glimt. Og glæder mig endnu mere til næste møde med Anna Gavaldas finurlige beskrivelser...

Lykken er....

At have en kærlig kollega, der trøster så hjerteligt da hun har lyttet på min ynkelige klagen over manglende læsning: Bare roligt du kan få styret din lyst når den første dyrelægeregning kommer - læs løs min pige.....

abstinenser......

At få en hundehvalp er på rigtig mange områder som at få barn. Der skal nusses, leges, luftes, mades/fodres osv. Der er sygdomsforløb med opkastninger og diarré . Der er tudeture - nå ja hylepive så da.....

Men værst af alt JEG FÅR IKKE LÆST EN LINJE!!!!! - Pludselig bliver nattesøvnen mere eller mindre forstyrret og jeg skal op og ud i haven selv tidligere end den lokale skraldemand begynder sine runder. Nattesøvnen er blevet opprioriteret voldsomt.

Det nærmer sig "ammehjerne" og en skræmmende tendens til at "visselulle" det stakkels kræ.

Kan du forstå det?

Neyla snart 12 uger gl. som hun sad for 5 minutter siden -

totalt uskyldig og uhyggelig tæt på mine støvler.

Tror der er dømt middagslur lige pr. omgående.

En barsk omgang

Miriam og Laila, to kvindeliv i Afganistan. To barske skæbner der mødes og forenes i et dybt og skæbnesvangert venskab.
Jeg har smilet og jeg har grædt. Det er barske vilkår og meget meget gribende. En fantastisk historie der ligesom Khaled Hosseini's første roman "Drageløberen" beskriver livsvilkår der er så fjernt fra mine.

Wauw - hun gjorde det sørme igen

Absolut suveræn, spændende krimi med den efterhånde meget velkendte journalist Annika Bengtson. Det drejer sig om mord, hævn, kærlighed, svigt og almindelig kamp for overlevelse.

Annika kæmper på flere fronter. Hun må se i øjnene at ægteskabet er røget - men hvad med børnene og svigtet? Hun mener at hun har fat i en historie og kæmper for at retfærdighed sker fyldest. Hvem dræbte betjenten på så grusom vis? Og hvem satte egentlig ild til den nye villa?

Historien begynder der hvor vi slap i "Nobels Testamente". Annika står med sine to børn i hånden, huset er brændt til grunden og hun har kun hvad de står og går i - hvad gør man så? Man opsøger selvfølgelig sin bedste ven og får hjælp - eller?

Og så går det ellers derudaf i hæsblæsende tempo. Jeg kan kun anbefale den, og selvfølgelig kan man læse den uafhængigt af de øvrige bøger i serien. Men på den anden side syntes jeg af man misser en del detaljer på den konto.

Søndag

En stor del af min søndag - faktisk det meste, blev tilbragt ventende i Kastrup. Der er ikke meget der er så dræbende som ventetid i en lufthavn. Men i godt selskab går det jo alligevel.
Og ud over rejseselskabet og de mere eller mindre iøjnefaldende forbipasserende havde jeg Åsa Larsson's seneste krimi nemlig SORT STI. Det var igen og helt som forventet god underholdning. Heldigvis var der ikke det samme religiøse vanvid som i de to første - der var fornyelse og uventede drejninger. En rigtig god krimi.

Vel hjemkommet opdager jeg at jeg har fået en sending bøger hjem. De har været langtidsudlånte men nu er der plads i de nye reolwer og så var det faktisk lidt hyggeligt at se dem igen. Og til min store overraskelse havde der sneget sig en fremmed med i posen. Det er ikke min og jeg kender ikke titlen: "I giftefærdig alder" - men mon ikke jeg kan nå at læse den inden den bliver savnet?

Ved nærmere eftertanke....... Kender jeg den alligevel og har jeg allerede læst den? Hmmmm jeg tror det, jeg må hellere liiige tjekke.....