Strindbergs Stjerne

Anmeldelse:  STRINDBERGS STJERNE

Af Jan Wallentin

Oversat af Birgitte Steffen Nielsen

Gyldendal 2011.

Strindbergs Stjerne er ifølge eget udsagn en spændingsroman. Man kan med rette også kalde det en konspirationsroman, en krimi, en historisk roman osv. Alle disse forskellige genretræk betyder, at man skal holde tungen mere end almindelig lige i munden.

Og den er spændende og indviklet – til tider meget indviklet.  En historiker med et misbrug, en køn advokat med hang til spadseredragter. Hemmelige broderskaber og spor fra fortiden, religion, sex og politik. Og ikke mindst, unge kvinder med særlige evner.

Det hele starter med en kvalmende klaustrofobisk dykkertur i en forladt mine. Jeg kunne både se, smage og lugte råddenskaben i mineskakten. Forfatteren formår at beskrive scenarierne levende og detaljeret.

Når alt er sagt, skrevet og ikke mindst læst – så har vi været der før. Romanen vil for meget. Den vil være en Dan Brown med historikeren der kæmper mod Broderskabet og den hemmelige loge – ligesom  Lisbeth Salander nu i skikkelse af Hex og Elena træder tydeligt frem. Det behøver ikke at være negativt men i dette tilfælde er det utrolig markant og det får betydning for min læseoplevelse.  Selvom romanen er spændende og egentlig også velskrevet er det svært at holde fokus undervejs.

Jeg er ikke i tvivl om at mange får en fantastisk læseoplevelse og der er dømt sofa og skumringslæsning af høj kvalitet.

........

Tre hundes nat

Jeg var så heldig at få Tre hundes nat hentet da den blev tilbudt af DR's læseklubber. Og efter endt lytning føler jeg mig ok underholdt.

Jeg gik død i Dicte og hendes univers inden Peter Boutrup blev rigtig introduceret så der gik lang tid inden den familiemæssige side af romanen gik op for mig - heldigvis....

Danmark er et meget meget lille land og alle kender alle. Ihvert tilfælde hvis man læser Tre Hundes nat. Det gælder både i det kriminelle miljø, indenfor kriminalforsorgen og politietaten.

Og til en vis grænse tror jeg på, at det gælder i virkelighedens Danmark. Men jeg har svært ved at tro at disse cirkler også har så mange krydsforbindelser til hinanden. Men lad nu det ligge.

Peter Boutrup er lækker - det tror jeg på. Ligesom beskrivelsen af lokalmiljøet omkring Grenå virker troværdigt.

Tre hundes nat har været god og sikker krimiunderholdning et par sommerdage. Og jeg syntes det var lækkert at læse noget andet af Egholm hvor underholdningsniveauet er i top uden den efterhånden lidt slidte "kvinde/journalist/politi/opdagerrolle". Og jo, der er kvinder der bidrager i opklaringen men de er knap så klichepræget som jeg oplevede f.eks. Dicte m.fl.

Svinehunde og Alting har en pris

Lotte og Søren Hammer - Gyldendals forlag 2010

Jeg valgte at lytte de to romaner efter en anbefaling. Og jeg blev bestemt ikke skuffet.

"Svinehunde", første roman om Drabsafdelingen. En gruppe efterforskere under ledelse af Konrad Simonsen skal opklare mordene på fem mænd. De fem mænd er myrdet og hænger nøgne i en gymnastiksal og bliver her fundet af nogle børn.
En ret makaber start på en roman der ikke kun underholder men også prikker til min indre svinehund. Hvem bestemmer.... Hvad må vi - og hvad gør vi rent faktisk når samfundets normer sættes på spidsen. Interessant og tankevækkende.

I efterfølgeren "Alting har en pris" fortsætter arbejdet. Igen er scenen sat med et yderst makabert drab, der hurtigt viser sig ikke at være det eneste morderen har på samvittigheden.

Romanen har en meget traditionel opbygning med et persongalleri omkring en karismatisk og lettere plaget leder. De enkelte personer skildres og udvikler sig gennem begge romanerne.

Men som nævnt valgte jeg, at lytte begge romanerne og det var en fornøjelse. Karsten Pharao er en fantastisk oplæser.

En del har spurgt mig både om hvorfor og hvordan jeg læser på denne måde og svaret er ret enkelt. Jeg lyttelæser for at få en anden oplevelse af litteraturen, for at blive godt underholdt og fordi jeg ikke har tid til at læse alt det jeg gerne vil.

Samtidig når jeg rent faktisk mere når jeg lytter - jeg bruger det når de "kedelige" ting skal fra hånden, oprydning, rengøring osv. Andre mennesker har måske en radio kørende. Jeg vælger en god historie. Jeg bryder mig ikke om at have musik kørende som støjkulisse men nyder en behagelig stemme der læser en god historie for mig. Mange kan helt sikkert huske fornemmelsen når Thomas Winding fortalte historier i børne tv/radio.

Det eneste advarsel er: læs ikke lydbøger lige før du skal sove, det er frygtelig bøvlet, at finde frem eller rettere tilbage til det sted i fortællingen, du var da du faldt i søvn.

Vanillepigen

Vaniljepigen af Ib Michael

Lad mig indrømme med det samme, det er ikke første gang jeg læser Ib Michaels ”Vaniljepigen”. Og efter at have læst den igen, tror jeg heller ikke det er sidste gang.
Vaniljepigen udkom første gang i 1991 og handler om en drengs opvækst med en syg lillesøster og mere eller mindre fraværende forældre i et velhaver hjem.
En magtfuld far, en glamourøs mor, en lillesøster der ligger på hospitalet pga. polio, en mormor, der fortæller magiske historier og endelig en onkel Viggo, der som en anden sørøverkaptajn leverer gode input til en lille drengs livlige fantasi.
Den lille dreng finder sine fantasi-venner mange steder. Vaniljepigen er hende vi egentlig alle kender fra krydderi-skuffen. Hun ser sød ud og dufter forførende. Eller gør vi – pryder hun stadig det søde krydderi?
Vi føres med ind og ud af drengens universer og uanset om vi er med den spanske soldat eller Olsen fra lageret er alting rigtigt og mange ting grumme.
Og romanen er ligeså rigtig. Eller måske endda mere rigtig. Når jeg kan læse den, dengang med et forrygende udbytte, og nu 20 år senere igen blive forført og nyde hver eneste side. Mit fokus er ganske vidst flyttet men det understreger egentlig på bedste vis de mange lag og nuancer i romanen.
Sidder du over overvejer hvad du skal læse i din sommerferie er her et rigtig godt bud. Læs eller genlæs den.

Vaniljepigen er første del af en trilogi og efterfølges af Den tolvte rytter samt Brev til månen.

Lidt om lydbøger - igen.....

Karsten Pharo - det er navnet på manden der læser for mig lige pt. Han læser "Svinehunde" for mig. Og det er intet mindre end fantastisk. Ikke noget lydteater, intet forsøg på mere eller mindre krukkede dramatiseringer. Bare en god rytme, god stemmeføring og god udtale.

Rigtig mange nævner Thomas Winding når talen falder på markante stemmer - især stemmer vi genkender og holder af.

Og ligeså rædselsfuld en oplevelse med en dårligt oplæst lydbog kan være - ligeså fantastisk er det at få læst op af en der kan sit kram.

Tak Karsten....

Catalaneren af Noah Gordon

Det er vist ikke nogen hemmelighed at jeg er vild med Spanien. Og skulle jeg få trang til at flytte til sydligere himmelstrøg ville Spanien og Catalonien klart være mit første valg.
En roman som Catalaneren understreger bare min følelse. Ikke kun fordi det er en letflydende og underholdende roman - men også fordi jeg, trods det historiske element, stadig kan genkende steder, navne, dufte og andre sanselige indtryk.
Det er en fortælling om den unge mand, der efter borgerkrig med attentater vender hjem til hjemegnen og starter et liv som vinbonde. Man får et godt indblik i vindyrknig, landsbyliv med lokale spanske traditioner som f.eks. castellers. Romanen er let at læse og giver et par timers god hygge.
Nogle vil måske nok mene at der kunne være mere bid/spænding - men det findes der helt sikkert andetsteds.

Døderummet af Susanne Staun

En retsmediciner og en patolog, gode veninder og alligevel meget forskellige. En serie mord på unge piger sætter retmedicineren igang med et opklaringsarbejde med store personlige omkostninger. Susanne Staun skriver barskt og skarpt. Gamle mænd med kitler er værd at vogte sig for.
Jeg valgte lydbogsudgaven - og man kan vænne sig til meget, men alligevel syntes jeg det er synd når oplæseren snubler over diktionen. Så jeg vil give bogen mine varmeste anbefalinger men har du valget så læs den selv ..

Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt af Jonas Jonasson

Der er kun en ting at sige:" LÆS DEN".
Finurlig, sarkastisk, ironisk, fantastisk, tankevækkende - og ganske grotesk. Men ikke mindst så er den underholdende på så mange niveauer at det er umuligt at beskrive. Men så alligevel....
Allan sidder og afventer. Det er hans 100 års fødselsdag og han ved at der forberedes fødselsdagskalas på plejehjemmet. Efter at have tænkt lidt over situationen tager Allan bogstavelig talt springet - han forlader plejehjemmet. Ud af vinduet og stadig i sutskoene starter Allan på endnu et eventyr. Vi får lov at komme med samtidig med at vi, sammen med Allan og de andre figure i romanen ser tilbage på det liv Allan har haft.
Det er en tur gennem verdenshistorien. Det er ikke uden grund at Litteratursiden kalder Allan en svensk Forrest Gump.

Mit liv som anmelder

Nu kommer så en indrømmelse. "Jeg har kastet håndklædet i ringen!". Jeg måtte opgive Kristian Ditlev Jensens "Opstigende Skorpion". Jeg nåede knap halvdelen og mantraet blev:" jeg skal jeg skal jeg skal" og nej, det skal jeg ikke. Så jeg kan ikke give en klog endsige indsigtsfuld vurdering af romanen og i virkeligheden heller ikke det modsatte. For jeg fik aldrig fat i den. På et tidspunkt kom der lidt erindringer om Femte Sol Brænder ind over men det holdt alligevel ikke. Jeg vil ikke afvise at jeg gør endnu et forsøg - men så bliver det en sommerdag, gerne i ferien, hvor der er masser af tid og mentalt overskud. Indtil videre må den altså stå på reolen og afvente en bedre skæbne.



Opstigende Skorpion
Kristian Ditlev Jensen
Gyldendal 2010

Femikrimi

Møgkællinger Af Gretelise Holm

Karin Sommer, pensioneret journalist, er ved at komme sig efter mandens død for et lille år siden. Som led i en tilbagevenden til livet siger hun ja til at undersøge en sag hvor en lærer er blevet dømt for mordet på en af sine højskoleelever, en ung kvinde han havde haft en affære med. Sideløbende er politiet optaget af en kvinde der jager og myrder mænd.
Gretelise Holm sætter fingeren på nogle ømme ligestillingspunkter, ligesom hun puster til et spørgsmål som tit har undret mig. Hvad vil kvinder med mænd der er dømt for bl.a. vold eller mord på kvinder?
Men først og fremmest er den en spændende og ikke mindst en humoristisk krimi med genkendelige personkarakterer.
En spændende dansk krimi som DR i en periode lagde ud som lydbog på sin litteraturside. Jeg kan anbefale at følge med på DR’s side. Der kommer indimellem fine bøger til download –lytteratur er kommet for at blive, heldigvis.

Dysfunktionelle Proletare og rasende god underholdning

Lad det være sagt med det samme, overskriften rammer ret godt. Det er til tider rasende men hele tiden god underholdning.
Bent Vinn Nielsen skriver bidsk, sarkastisk og fantastisk morsomt. Han revser os alle i vores småborgerlige forestillinger om det gode liv, med alt hvad det indebærer af samtalekøkner, kanindræberkurser, politiske fiksfakserier og boligmagasiner på tv.
Bent Vinn Nielsen stammer fra Vensyssel – en ikke uvæsentlig detalje i mit perspektiv. For vendelboer siger som regel meget mere end det, der kommer direkte til udtryk med ordene. Derfor krympede min indre vendelbo sig flere gange undervejs for ”klummeskribenten” rammer de ømme steder mere end en gang.


Når det så er sagt, må jeg også erkende, at jeg ikke er til klummesamlinger. Jeg nyder at læse klummerne i mine aviser. Jeg syntes en god søndagsavis bliver markant bedre med en tankevækkende vinkling på f.eks et politisk emne. Men en hel samling? Jeg har en mistanke om at målgruppen for en sådan klummesamling er de læsere der kender skribenten og gerne vil læse eller genlæse disse klummer?
Og det virker beviselig den anden vej – disse klummer har givet mig lyst til at få fingrene i Bent Vinn Nielsens roman ”Et liv i almindelighed”. Og lur mig om ikke denne samling alligevel finder vej til mine overspringshandlinger – når jeg lige trænger til et godt grin med et tvist af syrlig sarkasme.

Klummesamling 1998-2009 af Bent Vinn Nielsen, 170 sider Gyldendal 2010

Min mor er død

Altså - min mor er ikke død. Hun er ikke engang specielt gammel. Men hun er ikke rask og til tider gider hun ikke leve mere og taler også om døden og hvad der skal ske når engang det sker.
Måske var det derfor denne bog appelerede meget stærkt til mig. Eller måske var det sammensætningen af fire stærke kvinder, der deler erfaringer omkring et emne vi alle enten har været eller kommer i berøring med. Jeg føler mig styrket og beriget når jeg er i selskab med stærke, kloge og mangfoldige kvinder.

Det er en stærk bog, det er rørende, knugende, sørgeligt og sørgmodigt. Men ikke mindst er det livsbekræftende og tankevækkende. Jeg smilede og klukkede også med undervejs.
Fire kvinder med fire forskellige og meget personlige beretninger. Der er alle følelserne, alt det praktiske og så alt det andet. Og selvom jeg følte mig tæt på Ritt, Anne, Hanne og Christine var det på intet tidspunkt grænseoverskridende.

Og jeg er glad for at vide, at min mor har bestemt hvordan det skal foregå når engang hun skal herfra. Måske burde jeg overveje, at gøre det samme så mine børn ikke skal stå med en masse spørgsmål.... når engang.


Min mor er død!
Christina Antorini, Ritt Bjerregaard, Hanne-Vibeke Holst og Anne Linnet
Skrevet af Lene Johansen
Gyldendal oktober 2010

Det skete

Jeg har en "konto" på www.litteratursiden.dk
Jeg har ikke brugt den til særlig meget andet end at hente inspiration til min egen læsning - altså jeg har nydt men ikke ydet til fællesskabet.
Det har jeg så ændret lidt på nu. Jeg er gået med i en læseklub og skal derigennem forsøge at deltage i en debat omkring de romaner der nu står på spisesedlen.

Den første roman blev "Det skete" af Marina Cecilie Roné. Romanen er en efterfølger til N.I.M.B og ifølge bagsiden:" en roman om lysten og døden, om at opleve tab og række ud efter livet".

Og her er hvad jeg kunne bidrage med på siden:

Sidste side er læst og jeg ved ikke hvad jeg skal mene eller .... Jeg syntes det er en rigtig fin roman. Flot sprog og fortællestil. Og jeg nød at få de mangle vinkler på Helene.

Men måske er jeg farvet af, at jeg i mit daglige virke er omgivet af børn i 11-13års alderen. Jeg kan slet ikke genkende den 12 årige Helene. Og det rumsterer og fylder meget i det samlede billede. Hvad har hun oplevet, der giver denne modenhed?

Jeg vil se om jeg kan få læst N.I.M.B snarest...

Alfabethuset af Jussi Adler-Olsen

2 engelske flyvere James og Bryan styrter ned med deres bombefly et sted i Tyskland. De overlever styrtet, men bliver nødt til at skjule sig for nazisterne. Først ombord på et lazarettog - og senere på et hospital. Det viser sig at det er et sindsygehospital - hvordan overlever to unge engelske kamppiloter blandt sindsyge tyske soldater?

Det var en fantastisk fortælling. En grum og barsk thriller der beskriver en del af historien både i forhold til et sindsygt system nemlig nazitidens Tyskland og et sindsygt system i psykiatriens system.

Derudover skildres de to engelske piloters forhold og hvilken betydning dette har for hele romanens forløb.

Fantastisk roman - klart en anbefaling.

Señor Peregrino af Cecilia Samartin

Det var nok feriens mest velvalgte roman. Jeg sad i det nordlige spanien og fulgte hovedpersonens fortælling - ikke bare i ord men dufte, lyde, stemning og sågar genkendeligte landskaber.Det gjorde bestemt ikke helhedsindtrykket dårligere.
Det er en fin fortælling om kærlighed og passion. Om at turde tage springet. Den kan læses som en "feel good" kærlighedsroma. Men der er også et spirituelt lag og ikke mindst troen på mirakler uanset formen. At se miraklet i livet.
Jamilet er den unge mexikanske pige der krydser grænsen til USA - vi følger hendes fortælling, hendes udvikling. Samtidig får vi den gamle mands fortælling om en pilgrimsvandring for livet.

Hævnerens fortælling

Små 600 sider engelsk victoriatid, stil og stemning. Denne gang var 6oo sider rigtig mange. Jeg er lidt usikker på hvorfor, men den fængede bare aldrig rigtig.
Det starter med et mord og langsomt - meget langsomt optrevler fortælleren baggrunden for mordet.
Fortællingen drejes så det fremstår som et halv-videnskabeligt dokument med uendelig mange kilder og henvisninger. Men kernen er hovedpersonens bekendelse, intriger og hævnen.

Ifølge The Independent bør den læses sent om aftenen, helst når det stormer udenfor. Måske var det der det gik galt.

Jeg syntes den var lidt tung og sej...

Skrevet af Michael Cox, Gyldendal 2007

Indtil din vrede er ovre.

Sommerens bedste krimi - indtil videre. Åsa Larsson skriver fantastisk. Denne gang havde jeg lidt svært ved at komme igang. Ikke fordi det ikke var godt, tværtimod. Jeg oplevede en grotesk klaustrofobisk følelse da jeg læste de første sider. Og egentlig kan jeg genkende det fra de øvrige bøger i serien om Rebecka Martinsson i Kiruna sproget danner følelser og oplevelser jeg fysisk kan fornemme.

I denne krimi handler det om nazitidens spor til nutiden. To unge mennesker dykker i en tilfrosset sø efter en sunket naziflyver - men ikke alle syntes det er en god ide.

Og jeg glæder mig til at læse den 5 bog i serien. Hvis du ikke har læst andre bøger fra serien vil jeg anbefale dig at starte med den første "Solstorm" - der trækkes mange spor til tidligere hændelser. Og på den måde får du meget mere ud af serien.

Pige med perleørering af Tracy Chevalier

Denne forsommer bød på en tur til Amsterdam og diverse museer og malerier af de store kunstnere. I den forbindelse stødte jeg også på Vermeer. En Ikke særlig produktiv maler fra 1660'erne. Guiden fortalte om "Pige med perleørering" og jeg vidste at jeg havde set filmen engang - nu har jeg så brugt nogle timer på at læse bogen.
Det handler om den unge Griet der bliver tjenestepige i Vermeer familiens hus. Vi følger en pige og en families historie, en malers proces i arbejdet med et kunstværk og en ung kvindes vej i livet.
Det er en rigtig fin roman med mange facetter og ikke mindst - man bliver lidt klogere af at læse den. Hermed anbefalet!

På den anden side af Audrey Niffenegger

Der er noget mystisk, magisk, skræmmende og dragende over tvillinger. Når der ovenikøbet er tale om to sæt er der grundlag for en fin roman.
Den indeholder had/kærlighed, lys/mørke, liv/død og alt det indimellem. Jeg blev godt underholdt og der blev også brugt lidt tid på eftertanken.


Fin sommerferielæsning.

Fandens osse...

Jeg håber du ærger dig gul og grøn. Du som stjal tasken. Og jeg trøster med ved tanken om at du ikke fik meget brugbart ud af det. Et par super stærke solbriller (+ 4,75) og en masssiv krimi på dansk - et sprog du helt sikkert ikke tale eftersom jeg var turist i dit land.
Men det ærger mig at jeg nu skal ud og købe "Jeg Dræber", dels var det en kollegas bog og dels var jeg kun lige kommet ind i handlingen. Og en løs morder og tre lig er ligesom ikke nok.......