torsdag, august 30, 2007

Paula Spencer af Roddy Doyle


Så meget kærlighed.

Det er historien om Paula Spencer, der efter flere års alkoholmisbrug begynder kampen for sit liv. Det er historien om en familie i ruiner og kaos, de fire voksne børn, der har levet med angsten og den utilstrækkelige mor, en voldelig far (der "heldigvis" er død) og den usikkerhed der forfølger dem trods morens kamp.

Og alligevel er det en kærlig, humoristisk og livsbekræftende historie. Paula er beskrevet så kærligt, grumt og hjerteskærende at jeg holdt af hende fra første siden. Og hendes kamp kræver respekt.
Jeg har haft alkoholisme tæt på - og jeg blev her mindet om mennesket bag misbruget. Fantastisk.

onsdag, august 29, 2007

Undskyld jeg reklamerer!

Jeg er lige faldet over en titel. Og ja, jeg ved godt det er dårlig stil at reklamere men altså - here comes.
Hvis du er medlem af den der bogklub du ved.... Så har de lige nu et tilbud på en fabelagtig roman nemlig "Historien" af Elsa Morante. Udgivet første gang i 1974

Er du ikke medlem - så kender du sikkert en - eller du ender med at finde romanen et helt andet sted til en tilsvarende lav pris.

En fantastisk fortælling om livet under og efter 2. verdenskrig i Rom. Måske har jeg omtalt den her før? Romanen er blevet filmatiseret. Men selvom det var ret vellykket syntes jeg stadig at romanen er så fantastisk at den fortjener at blive læst. En grum, grum fortælling der alligevel er så medrivende smuk og kærlig.

LÆS DEN....

Erotik?

Mandelen er titlen på denne stærkt erotiske roman skrevet af en arabisk kvinde. Og samtidig det kælenavn som den kvindelige hovedperson Badras elsker kærligt giver hendes skøds mest intime og nydelsesfulde dele. Citat hentet fra Gyldendals bogklub.........

Og jeg har læst den. Den var ikke krævende på nogen måde. Og jeg havde vist forventet noget andet - eller måske noget mere. Jo, der var sex og arabisk mystik. Der var kvinde, mand - had og kærlighed. Og der var fræk sex. Fedt nok.

Gad vide hvad jeg egentlig havde forventet???

onsdag, august 22, 2007

Helle Stangerup

Skæbnegalleriet er en historisk spændingsroman. Som titlen fortæller handler det om flere skæbner. Vi følger maleren Hans Holbein både i jobbet hvor han bla. maler portrætter af diverse dronningeemner. Og som den ridderlige opdager, der forsøger at forhindre, at kvinden fra fortiden Meg lider overlast.
Samtidig er det en urolig tid. Henrik den Vlll. halshugger hustruer og øvrige landsforræddere så Holbein skal hele tiden passe på hvem han stoler på....

En rigtig god roman der både underholder og giver et fængslende indblik i livet og intrigerne i datidens London. Kan stærkt anbefales.