onsdag, maj 24, 2006

Paniklæsning

Af hensyn til sommerferiens nydelæsning har jeg været nødt til at gribe til genlæsning.
Suzanne Brøgger´s Jadekatten står for skud. Den kan helt sikkert holde længe - men hellere det, end ikke læse.
Mine hylder bugner ikke af ulæste bøger pt. og dem der er skal altså gemmes! Basta.
Skulle jeg blive ramt af akut kedsomhed kan jeg dog gribe til den yderste nødlæsning: Dan Brown's Morderisk Bedrag.

lørdag, maj 20, 2006

Da Vinci Mysteriet

Jeg havde en god aften i går. En god middag med nære venner - og efterfølgende tur til Biografen for at se årets mest omtalte film.
Anmelderne står i kø for at rakke filmen ned. Jeg syntes den er på niveau med bogen. Underholding og spænding og en hel del intriger. Magt og penge.

Jeg tror ofte det handler om forventninger. Men denne gang var det en fordel at have læst bogen. Man fik en del indviklet viden forærende. Og mine forventninger blev indfriet.

torsdag, maj 18, 2006

Hvor underligt.

Det er lige gået op for mig at flere af mine sider ikke virkede - det skulle være rettet. Læs dem hvem der orker.......

tirsdag, maj 09, 2006

Kongemordet

Som jeg vist har nævnt i en anden post her på siden læser jeg gerne Hanne Vibeke Holst. Jo vist er hun feminist og er det på den til tider meget højtråbende facon. På den anden side er vi næsten jævnaldrende, kommer fra samme egn og deler tilsyneladende holdninger på en par punkter - så jeg nyder hendes bøger.

Sidst er det så blevet til Kongemordet. Det var en rigtig rigtig skræmmende historie. Ikke overraskende, ikke pladdersentimental. Men rå og usødet i forhold til den virkelighed mange kvinder lever i. Hustruvold er grimt og grumt. Hanne Vibeke Holst fortæller grumt og råt.

Og egentlig havde jeg lagt bogen i bunken med sommerferielæsning, så nu sidder jeg og ærger mig lidt over at det er slut.