torsdag, april 13, 2006

Liza Marklund

Jeg fik startet i den omvendte rækkefølge. Jeg startede tilfældigt ved ”PRIMETIME”. Det var en ok krimi men jeg havde lidt svært ved at komme ind i historiens puls.

Men med påsken inden for rækkevidde var det endelig blevet tid til ”HEDEBØLGE” og ”NEDTÆLLING” Fridage og bøger hænger uhjælpeligt sammen.

”HEDEBØLGE”, Annika arbejder på et dagblad i Stockholm, en typisk mandsdomineret arbejdsplads. Hun er kriminalreporter og leder i afdelingen og det kalder unægteligt på knubs og hårde ord fra kolleger og ansatte. Hun involveres i en grim sag om terrorvirksomhed på det nybyggede olympiske stadion i Stockholm, hvor flere mennesker bliver myrdet.

”NEDTÆLLING”, i denne roman er Annika Bengtzon 8 år yngre og netop flyttet til Stockholm. Hun er løst ansat som journalistelev ved tabloid-avisen Kvällspressen, og dumper ved en tilfældighed ned i en sag som viser sig at blive meget omfattende. En kvinde findes nøgen, voldtaget og myrdet på en kirkegård, og midt i Stockholms varme sommer udløser det både mediefeber og politiske svinestreger.

Rigtig fede krimier. Annika Bengtzon er identificerbar og utrolig spændende. Og så syntes jeg det er genialt, at man kan overraskes på allersidste side.

Mit luksus problem består nu i, at jeg ikke har flere påskebøger på reolen. Overvejelsen går på, om jeg skal tillade mig selv, at snuppe en af dem jeg har reserveret til sommerferien?

lørdag, april 08, 2006

Drømmen

Fredag aften blev tilbragt i bio - sammen med rigtig mange andre. Det er altså en fed oplevelse at se film i selskab med så mange mennesker. Latterbrøl og suset af et gys fylder og kan mærkes.

Drømmen af NIELS ARDEN OPLEV med bl.a. Anders W Bertelsen i en hovedrolle går lige i hjertet. Og et eller andet sted rører det ved nogle minder fra min egen skoletid.
Den ukuelige Frits/Martin som eleven der stædigt og modigt kæmper mod uretfærdigheden.

Som manden i sædet ved siden af sagde:" Det var da en utrolig positiv overraskelse". Og han fortsatte med en kommentar om, at han havde forventet en af de sædvanlige danske "smarte " film.

På en skala fra 1-5 skal den have 4½.

onsdag, april 05, 2006

Michael Laudrups tænder

Jeg har grinet højlydt - mange gange. Hvem kender ikke fænomenet: "At slette mail med brystet"?
Vil du underholdes - og tænke lidt ind imellem så er bogen fortrinlig.