onsdag, marts 05, 2008

Snemanden

Jo Nesbø har skrevet denne uhyggelige, grumme og voldsomme thriller. Og jeg har læst den. Og nu undrer det mig: Hvad hulan er det, der har afholdt mig fra, at begynde på Nesbø's krimier?
Kvinder forsvinder i det norske vinterlandskab - den første sne varsler og snemanden sender sit uhyggelige budskab. Den norske kriminalbetjent følger sporet og sin intuition. Skulle jeg dryppe en anelse malurt er det nok at Harry Hole er en anelse kliche. Han er den typiske ensomme ulv med en fortid der gør ham svær at omgåes. Kriminalbetjenten ingen kan holde ud i længere tid......

Uanset så er det en klar anbefaling fra mig - Læs den. Eller måske skulle du starte med den første krimi om Harry Hole fra Oslo Politi? Jeg ved, at jeg skal igang med at samle. Jeg ved hvad jeg skal hygge med i sommerferien.

Om 4 måneder.....

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Hejsa,
Du kan godt gå i gang med at samle. Jo Nesbø er absolut anbefalesværdig. Alle hans bøger er bare guf.