Roman om livet i Skagen for 100 år siden. Og hvis du så tænker:"Åh nej, ikke mere om de der malere". Så tænk om. Det er en familiekrønike. En saftig fortælling om Ane og det der bliver hendes lille familie.
Jeg indrømmer, at jeg kun ved et tilfælde (læs manglende afmelding) kom i besiddelse af romanen. Og da jeg efterhånden er ved at kvæles i faglitteratur, lokkede den - ikke mindst fordi den virkede overkommelig.
Og hvilken behagelig overraskelse. Den er velskrevet, finurlig og klog. En meget meget flot fortælling.
Som nogen måske allerede ved ,er jeg Vendelbo og Skagen er en del af min verden. Og Karsten Lund rammer plet. Beskrivelserne, tonen, omgangsformerne. Det er sådan Skagen var og er. Det er ikke turisternes Skagen. Ikke jetsettes Skagen. Det er Skawboernes Skagen. På godt og ondt.
onsdag, marts 05, 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar