Jeg har stadig ondt i maven over den grusomme beretning. Samtidig er jeg fuld af respekt for barnet. Hvordan overlever man den slags?
Det bekræfter det jeg allerede ved/antager - et barn er ubetinget loyal overfor sine forældre. Det er ubetinget kærlighed uanset hvad. Og samtidig er barnet umådelig robust så når vi ser børn der er gået i stykker kræver det en ekstra indsats for så er det virkelig slemt. Og bedre endnu, vi skal være der FØR børn går i stykker.
Tilbage til Knud Romers roman. Det er ikke uden grund den ligger på bestsellerlisten. Jeg syntes det er en historie vi alle kan/bør blive klogere af. Jeg blev meget grebet. Og giver den min allerbedste anbefaling.
Mange har allerede skrevet om bogen så det vil jeg ikke, istedet vil jeg hellere henvise til http://www.litteratursiden.dk/sw72094.asp hvor du kan se og høre Knud Romer selv fortælle lidt...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar