En roman af Simonette Agnello Hornby der emmer af Sicillien, mafia, glødende kærlighed og forstokkethed i aristokratiet.
Romanen er indelt i kapitler der hver især har et italiensk ordsprog som overskrift og dernæst en kort dansk appetizer.
Jeg faldt for følgende og øver mig nu på at sige: Ogni porta havi li so' cancari"
Alle døre har deres egne hængsler.
Det er en roman, der beskriver de rigeste i datidens Sicillien. Husholdningen med tyendet - herskab og tjenestefolk på italiensk. Vi følger Costanza's liv som datter af Baron og Baronesse Safamitas, der udover at være ægtefolk også er onkel og niece. Et liv, der trods den velstående baggrund ikke er let og ligetil. Historien fortælles af Costanaza's amme der ender et helt andet sted....
Det er en roman med umådelig mange historier vævet ind i hinanden. Og jeg oplevede, at man ofte skulle være mere end almindelig vågen, for at få de fine antydninger og oplysninger med. Dem, der netop er med til at skabe sammenhæng i historien.
En anbefalelsesværdig roman. Jeg ved forfatteren står bag endnu en roman, Mandelplukkersken. Jeg vil holde øje med den på biblioteket......
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Arvetanten lyder umiddelbart til at være en roman, jeg må læse.
Jeg har en svaghed for Italien - og for fortællinger med det, du kalder 'fine antydninger'.
Tak for tippet!
Send en kommentar