Romanen Serafia dumpede tilfældigt, via en kollega, ned i min taske et par dage før juleferien begyndte. Og jeg læser - ikke så meget som jeg gerne ville, og dog.
Jeg har i hele mit liv haft alkoholisme forholdsvis tæt inde på livet. Ikke som beskrevet i denne roman, men alligevel er der tydelige lighedspunkter. Jeg kan genkende den fortabte mand på bænken. Jeg kender lugten i en lejlighed beboet af en gammel nusset kvinde.
Når jeg læser beskrivelsen i Serafia får jeg næsten en "som at være der selv oplevelse". Det er genkendeligt til smertepunktet.
Og beskrivelsen af den stærke mor, der styrer familien med fine og mindre fine midler. Kvinders magt kan være skræmmende på mange niveauer.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar