"Blå Bror" - Typisk og alligevel ikke. Jeg ler, til tider højt, og det er ikke nødvendigvis kendetegnende for de romaner af Ib Michael jeg ellers har læst.
Jeg krummer også tæer og tænker stop når tankerne spurter afsted over de vilde fantasibølger. Eller gør de?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar