torsdag, oktober 27, 2005

Bøger i mit liv.

Mine intentioner med denne blog er, at beskrive - måske endda anbefale de bøger jeg læser eller har læst.Det kan være en bog jeg læste i sidste uge eller en Titel der bare har efterladt et uudsletteligt indtryk.

Jeg har ikke en foretrukken genre. Jeg læser alt - og med alt mener jeg ALT. Jeg husker stadig de gange jeg som barn og stor teenager sad og læste telefonbogen, mens jeg spiste havregryn med mælk efter skoletid. Hellere telefonbogens infosider end bare at sidde og glo tomt mens jeg spiste. Det må svare lidt til teenagere i dag der bare skal høre musik mens de læser, spiser, taler, ser tv osv.

Altså jeg er læsoholic!!???

Uanset, så er det udelukkende mine oplevelser med bøgerne jeg vil forsøge at dele med resten af verdenen. Jeg har ingen holdning til diverse anmeldelser og kulturelle fornemmelser i forhold til diverse værker.Jeg har også læst lægeromaner og ugeblade - det gør ikke mine litterære oplevelser i dag større eller mindre. Forøvrigt tror jeg, det var KIM- bøgerne og Hitchcock og de tre detektiver bøgerne, der var med til at grundlægge min læselyst.

Så vidt så godt.....

Ingen kommentarer: