torsdag, september 22, 2011

Strindbergs Stjerne

Anmeldelse:  STRINDBERGS STJERNE
Af Jan Wallentin
Oversat af Birgitte Steffen Nielsen
Gyldendal 2011.

Strindbergs Stjerne er ifølge eget udsagn en spændingsroman. Man kan med rette også kalde det en konspirationsroman, en krimi, en historisk roman osv. Alle disse forskellige genretræk betyder, at man skal holde tungen mere end almindelig lige i munden.
Og den er spændende og indviklet – til tider meget indviklet.  En historiker med et misbrug, en køn advokat med hang til spadseredragter. Hemmelige broderskaber og spor fra fortiden, religion, sex og politik. Og ikke mindst, unge kvinder med særlige evner.
Det hele starter med en kvalmende klaustrofobisk dykkertur i en forladt mine. Jeg kunne både se, smage og lugte råddenskaben i mineskakten. Forfatteren formår at beskrive scenarierne levende og detaljeret.
Når alt er sagt, skrevet og ikke mindst læst – så har vi været der før. Romanen vil for meget. Den vil være en Dan Brown med historikeren der kæmper mod Broderskabet og den hemmelige loge – ligesom  Lisbeth Salander nu i skikkelse af Hex og Elena træder tydeligt frem. Det behøver ikke at være negativt men i dette tilfælde er det utrolig markant og det får betydning for min læseoplevelse.  Selvom romanen er spændende og egentlig også velskrevet er det svært at holde fokus undervejs.
Jeg er ikke i tvivl om at mange får en fantastisk læseoplevelse og der er dømt sofa og skumringslæsning af høj kvalitet.

........